Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget
Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 22. september 2005
BR 488/05
Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget
Strandparken I/S - 2004 regnskab og 2006 budget
Indstilling om, at
Borgerrepræsentationen godkender regnskabet for Strandparken I/S for 2004, at Borgerrepræsentationen godkender
budgetforslaget for Strandparken I/S for 2006 med det forbehold, at
interessenternes forholdsmæssige ejerskab ikke ændres og under forudsætning af,
at Borgerrepræsentationen godkender Københavns Kommunes budgetforslag for 2006
samt at Borgerrepræsentationen giver
delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et eventuelt
korrigeret budgetforslag for Strandparken I/S for 2006 under forudsætning af,
at Københavns Kommunes bidrag til Strandparken i 2006 ikke forøges samt at de
efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2006 alene er en følge
af en reduceret tilskudsramme pålagt af interessenterne.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen godkender regnskabet for Strandparken I/S for
2004
at
Borgerrepræsentationen godkender budgetforslaget for Strandparken I/S for 2006
med det forbehold, at interessenternes forholdsmæssige ejerskab ikke ændres og
under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender Københavns Kommunes
budgetforslag for 2006
at Borgerrepræsentationen giver delegation til Kultur- og
Fritidsforvaltningen til at godkende et eventuelt korrigeret budgetforslag for
Strandparken I/S for 2006 under forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag
til Strandparken i 2006 ikke forøges samt at de efterfølgende ændringer i et
revideret budgetforslag for 2006 alene er en følge af en reduceret
tilskudsramme pålagt af interessenterne.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2005
Anbefalet.
RESUME
Ifølge vedtægterne for
Strandparken I/S skal Københavns Kommune godkende regnskaber og budgetter samt
kommunens bidrag til Strandparken.
Regnskabet for 2004 udviser et underskud på 0,3 mio. kr. Det skyldes primært ekstraordinære udgifter til renovering af stier. Budgetforslaget for 2006 balancerer med udgifter og indtægter på 7,8 mio. kr. Balancen forudsætter en videreførelse af de frivillige bidrag på 1,1 mio. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse fra beliggenheds-kommunerne. I budgetoverslagsårene 2007 - 2009 forventes driften at balancere.
Københavns Kommunes bidrag
til Strandparken i 2006 er fastsat til 1,8 mio. kr. Beløbet er indarbejdet i
Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Bestyrelsen for
Strandparken har på sit bestyrelsesmøde den 16. marts 2005 godkendt regnskab og
revisionsberetning for 2004 samt vedtaget budgetforslaget for 2006, herunder
interessenternes bidrag. Ifølge vedtægterne skal Københavns Kommune godkende
disse, samt godkende kommunens bidrag til Strandparken.
Både Københavns Amt med
37 1/3 % og Københavns Kommune med 27 1/3 % ejer en så stor del af
interessentskabet, at de hver især jf. vedtægternes § 8 kan blokere for fastlæggelse
af tilskudsstørrelsen, vedtagelse af årsregnskab samt budget.
Årsregnskab 2004
Regnskabet
er fremsendt uden forbehold eller påtegninger fra revisionen. Regnskabet
udviser et underskud på 0,3 mio. kr. mod et forventet balanceret regnskab. Underskuddet skyldes primært ekstraordinære
udgifter til renovering af beskadigede stier, som blev foretaget på baggrund af
bestyrelsens besigtigelse, borgerhenvendelser og hensynet til
trafiksikkerheden. Desuden havde sekretariatet en merudgift i forbindelse med
forberedelsen af Strandparkens 25 års jubilæum.
Også i regnskabsåret 2002 og
2003 var der underskud. I begge år på 0,2 mio. kr. i forhold til det
budgetterede. Med resultatet for 2004 er likviditeten reduceret til 4,0 mio.
kr. Strandparkens økonomiske råderum er således blevet reduceret.
Underskuddet i 2004 og den
deraf følgende reducerede egenkapital skal dog ses i lyset af den fortsat relativt
store likviditet. Det indstilles derfor, at godkende Strandparkens årsregnskab
for 2004.
Budget 2006
Budgetforslaget for 2006 er
fremskrevet med 2,5 %.
I budgetforslaget for 2006 er
det forudsat, at der sker en videreførelse af de frivillige bidrag på 1,1 mio.
kr. fra beliggenhedskommunerne Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Denne
forøgelse af driftsudgifterne er led i en langsigtet strategi, hvis formål er
at få gennemført en renovering af bygninger og broer samt indkøb af materiel. De
frivillige bidrag er indarbejdet i budgetforslagene for årene 2006-2009. Budgetforslaget
inklusive de frivillige bidrag på 1 mio. kr. balancerer med udgifter og
indtægter på 7,8 mio. kr. i 2006.
Delegation
Det
indstilles at give delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at
godkende et eventuelt korrigeret budgetforslag for Strandparken I/S for 2006
under
forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag til Strandparken i 2006
ikke forøges samt at de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag
for 2006 alene er en følge af en reduceret tilskudsramme pålagt af interessenterne.
Miljøvurdering
Sagstypen
er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager,
der skal miljøvurderes.
Økonomi
Tilskuddet
er indarbejdet i budgetforslag 2006. Der anvises kassemæssig dækning for
beløbet på konto 0.35.1 "Andre fritidsfaciliteter":
Strandparken,
budgetforslag ekskl. moms 1.564.000 kr.
Strandparken,
budgetforslag inkl. moms
1.719.000 kr.
Strandparken
I/S indstilling, inkl. moms 1.770.000 kr.
Difference - 51.000 kr.
Merforbruget på 51.000 kr.
dækkes på konto 3.64.1 (Andre kulturelle opgaver).
Bilag
1. Strandparkens regnskab for 2004
2. Budgetforslag for 2006 – 2009
/