Mødedato: 22.09.2005, kl. 17:30

Ansøgning til puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye bolig-områder (4x8 mio. kr. puljen)

Se alle bilag

Ansøgning til puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye bolig-områder (4x8 mio. kr. puljen)

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. september 2005

 

 

BR 482/05

Ansøgning til puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye bolig-områder (4x8 mio. kr. puljen)

Ansøgning til puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye bol ig-områder (4x8 mio. kr. puljen)

 

 

Indstilling om, at ansøgning fra Ørestad Nord Gruppen på i alt 300.000 kr. fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder til etablering af tre fysiske projekter i byrum i Ørestad Nord imødekommes. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder), samt at ansøgning fra Urban Task Force på i alt 100.000 kr. fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder til at skabe liv i nye og eksisterende bydele i Sydhavnen ikke imødekommes på det foreliggende grundlag, men at økonomiforvaltningen bemyndiges til at disponere over en tilsvarende økonomisk ramme, der er frigivet fra puljen men endnu ikke disponeret (ØU160/2002), med henblik på at støtte konkrete projekter eller aktiviteter i Sydhavnen i Urban Task Force regi.

                                                                                       (Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

at ansøgning fra Ørestad Nord Gruppen på i alt 300.000 kr. fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder til etablering af tre fysiske projekter i byrum i Ørestad Nord imødekommes. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

at ansøgning fra Urban Task Force på i alt 100.000 kr. fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder til at skabe liv i nye og eksisterende bydele i Sydhavnen ikke imødekommes på det foreliggende grundlag, men at økonomiforvaltningen bemyndiges til at disponere over en tilsvarende økonomisk ramme, der er frigivet fra puljen men endnu ikke disponeret (ØU160/2002),med henblik på at støtte konkrete projekter eller aktiviteter i Sydhavnen i Urban Task Force regi.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

I budget 2002, 2003, 2004 og 2005 er der på Økonomiforvaltningens bevilling økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 - Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder - afsat 8,0 mio. kr. (i 2002 p/l). Puljens formål er at skabe alsidighed og liv i de nye bolig-/byområder i København.

Ved disponeringen af puljens midler skal der lægges vægt på fremme og etablering af offentlige servicefaciliteter, der er tilpasset byområdernes særlige karakter, og som er rettet mod såvel beboere som arbejdspladser og besøgende i områderne. Der sigtes endvidere mod etablering af servicefaciliteter med fleksibel anvendelse over døgnet/året, samt på at fremme private initiativer og finansiering.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Ørestad Nord Gruppens ansøgning om 300.000 kr. til medfinansiering af etablering af tre fysiske projekter i byrum i Ørestad Nord imødekommes.

Med tiltrædelse af nærværende indstilling vil der i alt være disponeret 17,46 mio. kr. samt reserveret 2,89 mio. kr. af puljens midler, i alt 20,35 mio. kr. og der vil henstå udisponeret 13,02 mio. kr.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

Økonomiforvaltningen anbefaler, at ansøgningen fra Urban Task Force på i alt 100.000 kr. fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder til at skabe liv i nye og eksisterende bydele i Sydhavnen ikke imødekommes på det foreliggende grundlag. Dels blev ansøgningen modtaget sent i forvaltningen i forhold til hvornår aktiviteterne blev afholdt, dels vurderes det, at støtte fra puljen som udgangspunkt bør tildeles fysiske projekter eller aktiviteter med et konkret udbytte for øje og fortrinsvis rettet mod områder, hvor nybyggeri af boliger finder sted.

I stedet anbefales det, at økonomiforvaltningen bemyndiges til at disponere over en tilsvarende økonomisk ramme på 100.000 kr., der er frigivet fra puljen men endnu ikke disponeret, med henblik på at støtte konkrete projekter eller aktiviteter i Sydhavnen i Urban Task Force regi. Der er således tale om midler, der allerede er anvist kassemæssig dækning for (ØU160/2002).

 

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2002, 2003, 2004 og 2005 er der på Økonomiforvaltningens bevilling økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 - Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder - afsat 8,0 mio. kr. (i 2002 p/l). Puljens formål er at skabe alsidighed og liv i de nye bolig-/byområder i København. Puljen bygger således på en erkendelse af, at boliger og virksomheder ikke af sig selv skaber det liv, der gør et byområde levende, attraktivt og velfungerende.

Økonomiudvalget fastlagde d. 11. juni 2002 (ØU 160/2002) følgende rammer for anvendelse af puljens midler:

- Puljens midler må anvendes til udvikling, projektering af nye offentlige servicefaciliteter samt til fremme af projekter i eller ved de nye byområder, herunder projekter som medfinansieres af fonde og private parter.

- Puljens midler disponeres på grundlag af en løbende kommuneplanmæssig vurdering af behov og ønsker i samarbejde med fagforvaltningerne. Efter behov kan der inddrages eksterne parter i dette arbejdet - f.eks. Lokale- og Anlægsfonden.

- Forslag til anvendelse af midler fra puljen forelægges Økonomiudvalget, og eventuelle anlægsbevillinger endvidere forelægges Borgerrepræsentationen.

Ved disponeringen af puljens midler skal der lægges vægt på at udvikle og fremme etablering af offentlige servicefaciliteter, der er tilpasset byområdernes særlige karakter, og som er rettet mod såvel beboere som arbejdspladser og besøgende i områderne. Der sigtes endvidere mod etablering af servicefaciliteter med fleksibel anvendelse over døgnet/året, samt på at fremme private initiativer og finansiering.

 

Ørestad Nord Gruppen

Ørestad Nord Gruppen blev etableret i december 1999 af virksomheder og institutioner med kommende adresse i Ørestad Nord på baggrund af ønskerne om at:

 

-         skabe liv og koordinere udviklingen i bykvarteret

-         iværksætte tiltag til videreudvikling og forbedring af eksisterende, planlagte og fremtidige byrum og bylivsprojekter

-         styrke og udvikle byrum

-         udvikle og iværksætte kulturelle aktiviteter

 

Der er etableret en organisation og dannet et netværk mellem offentlige og private virksomheder med engagement i byliv, bybyggeri og kultur. Arbejdet er inspireret og sat i værk på baggrund af rapporten "Byliv og Byrum i Universitetskvarteret" af GEHL Architects ApS i samarbejde med Københavns Kommune og Ørestadsselskabet. Desuden er der udviklet et program for bykvarteret som testområde for midlertidige og foranderlige byrum.

I ansøgningsmaterialet fremgår det bl.a.:

"Ørestad Nord Gruppens kommende initiativer er inden for følgende hovedpunkter:

-         Sikre at den aktive del af kvarteret er velfungerende, og at de kommende fælles byrum og fællesarealer bliver det

-         Skabe løsninger via midlertidige, flytbare og foranderlige byrum, der udfylder de midlertidige huller mellem bebyggelserne og etablerer inspirerende snitflader mellem de færdige bebyggelser og byggepladserne

-         Fungerer som testområde for udvikling af nye byrumsformer

-         Søge at påvirke påtænkte og igangværende byggeprojekter efter visionen for kvarteret

-         Igangsætte og koordinere aktiviteterne

 

Målet er, at skabe byrum, der bevæger sig i takt med byggeriernes færdiggørelse og byggepladsernes bevægelser, og hvor et utal af aktiviteter og bylivs former kan afprøves til gavn for brugere og beboere. Et testlaboratorium i international skala, som hele perioden frem til 2012 kan være med til at sætte dagsordenen for udviklingen af byrum og byliv."

 

Projektet

I rapporten "Byliv og Byrum i Universitetskvarteret" blev det anbefalet at etablere projekter, der kan bidrage til liv i Ørestad Nord inden for en kort tidshorisont – f.eks. projekter som fremmer idræts- og kulturlivet i Ørestad.

Der ansøges til projekter i tre 'testbyrum' i Ørestad Nord med henblik på realisering i efteråret 2005. Formålet med de tre konkrete projekter er i følge ansøger, at aktivere arealer i bydelen, der står ubrugte hen uden at bidrage til bydelens liv, at skabe brugbare og spændende byrum samt at teste flere typer programmer og aktiviteter i samme rum og gøre rummet anvendeligt på flere tider af døgnet. De tre projekter er:

  1. Elektronisk byskov

Bearbejdning af pladsen mellem IT-universitetet, KUA, Tietgens Kollegiet og Karen Blixen Parken. Der plantes løvtræer og etableres opholdsarealer med bænke, grillarmaturer mv. samt etableres en 'hotspot-zone' med trådløs adgang til Internettet. Anslået pris: 460.000 kr.

  1. Multianvendelige parkeringsarealer

Dele af parkeringsarealerne ved IT-universitetet mod Røde Mellemvej bemales – f.eks. med baner til forskelligt boldspil – så de kan bruges til andre funktioner i de perioder, hvor der ikke holder biler. Desuden placeres flytbare træer og lignende. Anslået pris: 150.000 kr.

  1. Flytbar udsigtspost/arena/udstilling

Etablering af en trappekonstruktion der kan placeres efter behov. Trappekonstruktionen på ca. 80 m2 kan give udsigt over aktuelle byggepladser eller anvendes til tilskuerpladser ved Open-Air film, vinterskøjteløb og andre aktiviteter. Anslået pris: 290.000 kr.

De samlede udgifter på de tre projekter er af Ørestad Nord Gruppen anslået til i alt 900.000 kr. Københavns Kommune ansøges om at finansiere 300.000 kr. Ørestadsselskabet har givet tilsagn om 300.000 kr. Restfinansieringen på 300.000 kr. ansøges hos Lokale- og Anlægsfonden samt private fonde.

 

Forudsætninger for støtte

Økonomiforvaltningen forudsætter, at:

-         projekterne er godkendt af myndigheder samt at de berørte grundejere og naboer herunder institutioner, boligkomplekser m.fl. er indforstået med projekternes realisering

-         projekterne tilstræbes etableret inden udgangen af 2005 og senest i 2006

-         projekterne er koordineret med øvrige aktiviteter og lignende tiltag i Ørestad Nord herunder projekter der tænkes realiseret som led i Kultur- og Fritidsforvaltningens arbejde med idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad

-         projekterne i form og indhold har indtænkt de nødvendige driftshensyn, så den fremtidige vedligeholdelse og drift er afklaret og sikret

-         projekterne følger fremsendte projektbeskrivelse og ved eventuelle ændringer indhentes tilladelse fra Københavns Kommune

-         at Københavns Kommune godkender den konkrete udformning af projekterne herunder relevant tegningsmateriale mv.

-         når projekterne er afsluttet, skal der aflægges et samlet regnskab, som skal godkendes af Københavns.Kommune

 

Urban Task Force

Formålet med Urban Task Force (UTF) er at skabe liv i nye og eksisterende bydele i Sydhavnen. Projektet vil i følge UTF udforske de muligheder, som de nye byområder tilfører, samt de kvaliteter de eksisterende områder rummer til at skabe liv i Sydhavnen som helhed.

Urban Task Force beskriver deres indsats som et frugtbart møde mellem lokale ildsjæle, etablerede aktører i byen og studiemiljøernes idérigdom.

Urban Task Force er en videreførelse og videreudvikling af Supertankers erfaringer i forbindelse med debatfasen om 'Den Blå Plan'. Urban Task Force har i dag til huse lokalt i Kgs. Enghave.

Det fremgår af ansøgningen at 'UTF skal virke som en mobil indsatsstyrke, der rykker ind i byens om dannelsesområder for at aktivere byens potentialer. "Mennesker mødes i Sydhavnen" er et pilotprojekt, der skal afprøve UTF's idé og metode.

Det overordnede mål for projektet er således:

- Opbygning af et lokalt netværk og viden samt formulering af lokale visioner for Sydhavnen.

- Inddragelse af studerendes projektidéer og lokalsamfundsstudier til publicering, udstilling og realisering

- Konference der påvirker debatten om Sydhavnen og byen generelt

- Konkrete samarbejdsprojekter mellem lokale, etablerede byaktører og studerende der afprøver nye ideer og potentialer.'

 

Vurdering af projektet

Urban Task Force søger tilskud til realisering af projektets netværks- og workshopfaser herunder workshop arrangementer, kunstprojekt, byspil med Ellebjerg Skolen samt aktiviteter i forbindelse med Byplanbianalen i København.

Ansøgningen fra Urban Task Force blev modtaget i Økonomiforvaltningen medio april 2005. De pågældende aktiviteter blev afholdt i april, maj og juni. Ansøgningen er derfor modtaget relativt sent i forvaltningen i forhold til, hvornår aktiviteterne blev afholdt. Det er desuden Økonomiforvaltningens vurdering, at støtte fra puljen som udgangspunkt bør tildeles fysiske projekter eller aktiviteter med et konkret udbytte for øje og fortrinsvis rettet mod områder, hvor nybyggeri af boliger finder sted..

På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at ansøgningen fra Urban Task Force på i alt 100.000 kr. fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder til at skabe liv i nye og eksisterende bydele i Sydhavnen ikke imødekommes på det foreliggende grundlag.

I stedet anbefales det, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at disponere over en tilsvarende økonomisk ramme på 100.000 kr., der er frigivet fra puljen, men endnu ikke disponeret, med henblik på at støtte konkrete projekter eller aktiviteter i Sydhavnen i Urban Task Force regi.

Der er tale om midler, der allerede er anvist kassemæssig dækning for og er frigivet til undersøgelse og udviklingsarbejde omkring indpasning af offentlige servicefaciliteter i de nye by- og boligområder, herunder i Ørestad City og i fokusområde Sydhavnen (ØU160/2002), hvorfor en forudsætning for støtte således bl.a. er geografisk betinget.

Økonomiforvaltningen modtog i februar 2005 en ansøgning fra Urban Task Force på 750.000 kr. til Kickstart-puljen. Bland andet på baggrund af drøftelser med Urban Task Force blev ansøgningen ikke imødekommet.

 

 

ØKONOMI

Ørestad Nord Gruppen har anslået de samlede udgifter på de tre projekter i Ørestad Nord til i alt 900.000 kr. Københavns Kommune ansøges om at finansiere 300.000 kr. Ørestadsselskabet har givet tilsagn om 300.000 kr. Restfinansieringen på 300.000 kr. ansøges hos Lokale- og Anlægsfonden samt private fonde.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Ørestad Nord Gruppens ansøgning om 300.000 kr. til medfinansiering af etablering af tre fysiske projekter i byrum i Ørestad Nord imødekommes.

Når budget, tegningsmateriale mv. er godkendt, udbetales tilskud i tre rater á 100.000 kr., hvor hver rate udbetales mod fremsendelse af dokumentation til Københavns Kommune. Ansvaret for økonomi, administration, gennemførelse og drift af projektet forudsættes varetaget af Ørestad Nord Gruppen i samarbejde med grundejerne.

Økonomiudvalget har tidligere i alt disponeret 17,16 mio. kr. samt reserveret 2,89 mio. kr. af puljens midler, i alt 20,05 mio. kr. af puljens midler, jf. nedenstående oversigt.

BR/ØU-dato

Formål

Mio.kr. 2005

Status

Budget

 

33,37

 

11.06.02 ØU160/2002

Kommunens eventuelle indtræden i den selvejende institution "Ørestad Idrætscenter".

3,00

Reserveret – afventer afklaring og politisk beslutning. Forbrugt: 117.000 kr. vedr. idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad

11.06.02 ØU160/2002

Undersøgelse og udviklingsarbejde omkring indpasning af offentlige servicefaciliteter i de nye by- og boligområder, herunder i Ørestad City og i fokusområde Sydhavnen.

2,00

Udbetalt: 500.000 kr. til gymnasium, 650.000 kr. til udvikling af BKO, 250.000 kr. til Ørestad Nord, disponeret 300.000 kr. til idræts-projektudvikling i Sydhavnen (udbetalt 200.000 kr.). Udisponeret: 300.000 kr.

20.03.03 BR111/03

Arkitektkonkurrence vedr. nyt gymnasium

1,20

 

24.06.03 ØU233/2002

KFF og UUF til foranalyse vedrørende udvikling af offentlige servicefunktioner i Sydhavnen.

2,00

Afsluttet

24.06.03 ØU233/2002

Fremme af attraktive friarealer i forbindelse med nye større boligprojekter.

4,00

Udbetalt 100.000 kr. til Glud & Marstrand. Reserveret 2,95 mio. kr. til Glud & Marstrand (anlæg) og 750.000 kr. til Enigheden.                   Udisponeret: 200.000 kr.

11.12.03 BR614/03

Køb af byggeret i Ørestad til bibliotek og idræt ved gymnasiet, og udarbejdelse af skitseforslag

6,45

Udbetalt 6,3 mio. kr.                     Reserveret 150.000 kr. til skitseforslag, udbetalt ejendomsskatter 52.650

31.8.04 ØU275/2004

UUF til analyse af behovet for offentlige servicefaciliteter i Ørestad samt udviklingsarbejde om udformning og indpasning deraf.

1,40

Disponeret 1,4 mio. kr.

SUM

 

20,05

 

 

Med tiltrædelse af nærværende indstilling vil der i alt være disponeret 17,46 mio. kr., samt reserveret 2,89 mio. kr. af puljens midler, i alt 20,35 mio. kr., og der vil henstå udisponeret 13,02 mio. kr. 

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Ansøgning fra Ørestad Nord Gruppen til projektet "Byliv – foranderlige byrum"

Bilag 2: Ansøgning fra Urban Task Force til projektet "Mennesker mødes i Sydhavnen"

 

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

 

Til top