Mødedato: 22.09.2005, kl. 17:30

Områdefornyelsesforsøg - Organisation af beboere og borgerinddragelse i udvikling af Christiania

Områdefornyelsesforsøg - Organisation af beboere og borgerinddragelse i udvikling af Christiania

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. september 2005

 

 

BR 511/05

Områdefornyelsesforsøg - Organisation af beboere og borgerinddragelse i udvikling af Christiania

Områdefornyelsesforsøg - Organisation af beboere og borgerinddragelse i udvikling af Christiania

 

 

Indstilling om, at programmet for byfornyelsesforsøg på Christiania godkendes, samt at økonomiforvaltningen i forlængelse heraf bemyndiges til at søge Socialmi nisteriet om tilsagn om refusion af de udgifter til gennemførelse af beslutningen inden for rammerne af Socialministeriets meddelte reservation af 13. december 2004.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

·        At programmet for byfornyelsesforsøg på Christiania godkendes

·        At økonomiforvaltningen i forlængelse heraf bemyndiges til at søge Socialministeriet om tilsagn om refusion af de udgifter til gennemførelse af beslutningen inden for rammerne af Socialministeriets meddelte reservation af 13. december 2004

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Økonomiudvalget får på sit møde den 11. oktober fremlagt dels en generel redegørelse om Christianiasagen dels en planredegørelse. Nærværende indstilling fremlægges alligevel til godkendelse på nuværende tidspunkt, fordi det af Socialministeriet tilsagn om reservation af tilskud fremgår, at kommunalbestyrelsen inden 1. oktober skal træffe beslutning om områdefornyelsesforsøg.

Københavns kommune har den 10. september 2004 fremsendt ansøgning til Erhvervs- og boligstyrelsens om tilsagn om støtte til forsøgsprojekt med organisation af beboere og borgerinddragelse i udvikling af Christiania. Socialministeriet har herefter givet tilsagn om reservation af det ansøgte beløb den 13. december 2004. Af tilsagnet fremgår det, "at kommunalbestyrelsen inden den 1. oktober 2005 skal træffe beslutning om områdefornyelsesforsøg, jf. byfornyelseslovens § 97, på grundlag af et byfornyelsesprogram for ovennævnte område."

Borgerrepræsentationen godkendt på sit møde den 10. februar 2005, at der kunne søges bindende tilsagn om refusion til projektet og gav ved samme lejlighed indtægtsbevilling samt udgiftbevilling på 0,9 mio. kroner.

Formålet med programmet er at inddrage relevante parter i udarbejdelsen af en udviklingsplan for området,  herunder afklare hvorvidt Christianias fortsatte udvikling hensigtsmæssigt lader sig realisere indenfor rammerne af et områdeløft.

Udviklingsplanen skal danne en fælles platform for det fremtidige Christiania på en række områder og hermed medvirke til at nedtone konfliktniveauet til fordel for reelle aftaler om den fremtidige udvikling af Christiania. Arbejdet skal supplere og kvalificere de løbende forhandlinger, som pågår mellem parterne bl.a. omkring de fremtidige ejerforhold, håndtering af overgangsfase, salg samt udarbejdelse af en lokalplan for området.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Den nye christianialov (lov nr. 431 af 9. juni 2004 om ændret formål og ejerskab til området m.v.) blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Loven trådte i kraft den 15. juni 2004.

Lovens formål er, at sikre en samlet udvikling af Christianiaområdet baseret på en opdeling af Christiania i 3 områder – voldterrænnet/fortidsmindet, området mellem fortidsmandet og den særlige beskyttelseslinie og den resterende del af området. Desuden skal loven sikre, at der gennemføres en ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området.  

Af Bekendtgørelse om varetagelse af statens ejerskab til Christianiaområdet fremgår det,

 

·        at Slots- og Ejendomsstyrelsen varetager statens ejerskab af området

·        at styrelsen skal udarbejde et samlet beslutningsgrundlag for overgangen til nye organisations- og ejerformer, og

·        at beslutningsgrundlaget skal være baseret på dialog med Københavns kommune, beboerne og naboer

 

Herefter er der indledt en forhandlingsproces med henblik på at udarbejde en samlet udviklingsplan for Christiania – en plan, der kunne have mange fællestræk med andre områdefornyelsesprojekter, Christianias særpræg til trods.

I løbet af 2005 skal valget af model for de fremtidige organisations- og ejerformer træffes, og herefter fyldes ud og bearbejdes i en fælles proces med inddragelse de relevante parter. I tilknytning hertil er Københavns kommune på Slots- og Ejendomsstyrelsens foranledning i gang med at udarbejde en ny lokalplan samt kommuneplantillæg for Christiania – et arbejde som skal gennemføres i løbet af 2005/2006 og som skal lægge rammerne for den fremtidige udvikling i området. Som led i udarbejdelse af lokalplanen gennemfører Slots- og Ejendomsstyrelsen analyser, der skal belyse mulighederne for nybyggeri i området, og det er tanken, at Christianias beboere skal inddrages i denne proces. Lokalplanen omfatter imidlertid alene de fysiske sider af udviklingen, og der bliver derfor behov for at udarbejde en bredere udviklingsplan, der tager højde for forhold omkring den byggetekniske standart, det økonomiske grundlag og de sociale og kulturelle aktiviteter, som Folketinget i den vedtagne h elhedsplan finder det vigtigt at bevare.

 

Der vil i det kommende år være behov for en yderligere konkretisering og tilrettelæggelse af den proces, der fører frem til et Christiania i udvikling – balanceret mellem de overordnede rammer som lægges og deltagelse og medansvarlighed fra de direkte berørte parter.  

 

Formål:

Formålet med programmet er at inddrage relevante parter – herunder ikke mindst Christiania og Christianias naboer i den proces, som skal føre til en beslutning af en udviklingsplan for Christianias fremtid.  Formålet er i den forbindelse at afklare, hvorvidt Christianias fortsatte udvikling hensigtsmæssigt lader sig realisere indenfor rammerne af et områdeløft.

Udarbejdelse af en udviklingsplan skal danne en fælles platform for det fremtidige Christiania på følgende områder

 

·        Afklaring af den mulige tekniske standart for bygninger og den tekniske infrastruktur

·        Konkretisere fortætningsmulighederne i området som grundlag for en fremtidig lokalplan for området – herunder arbejdet med gennemførelse af et eventuelt parallelopdrag

·        Afvejning af den økonomiske sammenhæng mellem boligareal, fællesarealer og erhvervsarealer

·        Afklaring af de økonomiske konsekvenser og sammenhænge mellem krav til den tekniske standart, fortætningsmuligheder og alternative finansieringsformer/huslejeevne

·        Udvikle og forfine modeller for samspillet mellem Christianias fælles aktiviteter - den sociale ansvarlighed, det kulturelle og kreative rum samt erhverv/service – og ejerskabet til bygningerne

 

Arbejdet med udviklingsplanen skal hermed som proces supplere og kvalificere de løbende forhandlinger, som pågår mellem parterne - bl.a. omkring de fremtidige ejerforhold, håndtering af overgangsfase, salg samt udarbejdelse af en lokalplan for området.

Succeskriterier

Følgende succeskriterier lægges til grund for arbejdet:

 

·        At konfliktniveauet nedtones til fordel for reelle aftaler om den fremtidige udvikling af Christiania

·        At der ligger et gennemarbejdet forslag til de elementer, som skal indgå i den kommende lokalplan – herunder gennemførelse af det eventuelle parallelopdraget 

·        At udviklingsplanen er udarbejdet på baggrund af analyser, som parterne har en fælles forståelse for (fællesviden)

·        At alle parter – herunder Christianias beboere - har mulighed for at deltage konstruktivt i debatten og påvirke den fortsatte udvikling af Christiania som en særlig bydel i et samspil med sine omgivelser

·        At den demokratiske proces sikres, så den underbygger en fornuftig implementering af udviklingsplanen

 

Metoder

Sekretariat

Der gives støtte til et sekretariat med placering på Christiania eller i umiddelbar nærhed. Sekretariatet skal støtte den formidling af arbejdet og koordinere mødeaktiviteter som indgår i at realisere programmet. Opgaven kan eventuelt udbydes på kontraktvilkår godkendt i styregruppen.

Det er sekretariatets opgave at formidle viden om de processer, som foregår i programperioden – herunder resultatet af de analyser, som sættes i gang og konferencer og debatmøder, som arrangeres. Det er desuden sekretærens opgave, at koordinere og tilrettelægge de mange møder, som sikrer et højt informationsniveau i procesforløbet.

Analyser

Der igangsættes særlige analyser af de forhold, som tematisk indgår i udviklingsplanen – herunder analyser som led i udarbejdelsen af lokalplan for området. Såvel temaer, rammer og anvendelse af entreprenører aftales i styregruppen.

Debatmøder, researchture og konferencer

Som et vigtigt element i processen arrangeres der debatmøder, researchture og konferencer, som sikrer at den løbende formidling af viden, erfaringer og forståelse for processen. Anvendelsen aftales i styregruppen. 

 

 

Organisation:

Der etableres en styregruppe, som mødes mindst én gang om kvartalet. Styregruppen træffer beslutning om aktiviteter, der sættes i gang jf. ovenfor. Styregruppens beslutninger skal godkendes af Københavns kommune, der også fungerer som udbetalings- og regnskabsenhed. Aktiviteter kan ikke sættes i gang før der er givet kommunalt tilsagn. I modsat fald løses opgaven på egen regning og risiko.  

 

Styregruppen består af følgende medlemmer:

3 udpeget af Christianias fællesmøde

 

Tidsplan

Projektet løber i 2005 og tilrettelægges af styregruppen i samarbejde med økonomiforvaltningen..

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse af forsøgsprogrammet fremsender økonomiforvaltningen inden den 1. oktober 2005 en anmodning om endeligt tilsagn om refusion til Socialministeriet. Ministeriets tilsagn kan forventes at foreligge senest den 1. december 2005.

 

ØKONOMI

Socialministeriet har i sit tilsagn om reservation tildelt projektet en udgiftramme på 0,9 mio. kroner – svarende til projektets samlede udgifter. Den samlede bevilling skal dække udgifter til sekretariat, analyser og debat

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 10. februar 2005 (BR86/05) en indtægts og udgift bevilling til projektet.

 

MILJØVURDERING

Gennemførelsen af forsøget anses ikke for at have direkte konsekvenser for miljøet.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der forventes ikke andre konsekvenser af beslutningen

 

HØRING

Sagen har ikke været sendt i høring hos andre forvaltninger

 

BILAG

 

 

Erik Jacobsen/ Paul Sax Møller

 

 

Til top