Redegørelse om kommunens økonomi

Se alle bilag

Redegørelse om kommunens økonomi

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. september 2005

BR 502/05

Redegørelse om kommunens økonomi

Redegørelse om kommunens økonomi

Indstilling om, at redegørel sen om udviklingen i kommunens økonomi for 2005 tages til efterretning, at de foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning til budget 2005 tiltrædes, jf. bilag 1, samt at de foreslåede tillægsbevillinger til Budget 2005 med en samlet kasseopbygning på i alt 68 mill. kr. tiltrædes, jf. bilag 2.

Det skal i øvrigt præciseres, at både Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at opgørelserne i den aktuelle regnskabsprognose for så vidt angår lønområdet tyder på, at der også skal findes andre forklaringer på merforbruget i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen end systemfejl i forbindelse med overgangen til Accenture.

(Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at:

1. Redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2005 tages til efterretning.

2. De foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning til budget 2005 tiltrædes, jf. bilag 1.

3. De foreslåede tillægsbevillinger til Budget 2005 med et samlet kassetræk på i alt 68 mill. kr. tiltrædes, jf. bilag 2.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"At lånet til Uddannelses- og ungdomsudvalget erstattes af en tillægsbevilling, eftersom midlerne er tilgået kommunen. Tillægsbevillingen på 9,1 mio. kr. finansieres gennem et kassetræk."

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget:

For stemte 5 medlemmer: F, V og Ø

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og O

Ændringsforslaget bortfaldt dermed på grund af stemmelighed.

Indstillingen blev herefter anbefalet uden afstemning, idet det præciseres, at der i 3. at skal stå "en samlet kasseopbygning" i stedet for "et samlet kassetræk". Det skal i øvrigt præciseres, at både Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at opgørelserne i den aktuelle regnskabsprognose for så vidt angår lønområdet tyder på, at der også skal findes andre forklaringer på merforbruget i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen end systemfejl i forbindelse med overgangen til Accenture.

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Dansk Folkeparti tager forbehold vedrørende merforbruget på 57 mio. kr. i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Vi er enige i, at der gennemføres en grundig undersøgelse, idet vi har svært ved at se ud af indstillingen, hvad pengene er brugt til."

RESUME

Formålet med redegørelsen er at orientere om status for kommunens økonomi i 2005, herunder for kommunens likviditet og gæld. Orienteringen er baseret på udvalgenes seneste indberetninger til det forventede regnskab for 2005 fra juli måned samt på de beslutninger, som Borgerrepræsentationen har truffet siden vedtagelsen af budget 2005 i oktober 2004. Samtidigt fremlægges forslag om omplaceringer og tillægsbevillinger af bevillingsteknisk karakter til budget 2005.

Redegørelsen viser et samlet forventet mindreforbrug for kommunen på 1.249 mill. kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget har indberettet, at de ikke forventer at overholde deres bevillingsrammer i 2005. De øvrige udvalg forventer at overholde deres bevilling.

Økonomiforvaltningen indstiller i juliprognosen til Økonomiudvalget, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal anvise dækning for merudgiften på 16 mill. kr. inden for udvalgets ramme.

Regnskabet for 2004 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget endte med et merforbrug på 57 mill. kr. Til denne prognose har udvalget foreløbigt redegjort herfor. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at opgørelserne i den aktuelle regnskabsprognose for så vidt angår lønområdet tyder på, at der også skal findes andre forklaringer på merforbruget end systemfejl i forbindelse med overgangen til Accenture. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har oplyst, at merforbruget ikke er permanent.

Økonomiforvaltningen indstiller i sagen vedr. regnskabsprognosen for 2005, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning, idet det bemærkes, at der i samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal gennemføres en grundig undersøgelse af årsagerne til merforbruget på 57 mill. kr. i 2004, herunder angivelse af modgående poster i 2005. Der aflægges en statusrapport til Økonomiudvalget i forbindelse med oktoberprognosen, og undersøgelsen afsluttes ultimo 2005, idet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at det her vil være muligt at lave en endelig opgørelse.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forventede regnskab i balance bygger på en forudsætning om, at udvalget tildeles et 6-årigt internt lån på 9 mill. kr. til udkontering af udgifter fra 2003 vedr. tilbud til ledige borgere om aktivering på daghøjskoler. Udvalget anmoder i denne indstilling om lånet, der foreslås givet i denne indstilling.

Kommunen reelle kassebeholdning er på 927 mill. kr. Det er en stigni ng i forhold til tidligere. Stigningen skyldes primært, at en stor del af en forventet efterbetaling af skatterne vedr. selvbudgettering i 2003 er eftergivet af staten som led i forhandlingerne mellem staten og de kommunale parter om næste års økonomi.

Økonomiforvaltningen har tidligere anbefalet en reel kasse på 6-700 mill. kr. Anbefalingen bygger på, at kommunens kasse skal kunne fungere som buffer i forhold til ændringer i indtægter og udgifter som følge af stigende ledighed, ændringer i tilskuds- og udligningssystemet eller lignende.

Redegørelsen indeholder endvidere afsnit, der adresserer udviklingen på kommunens lovbundne område, status for oprydning i lønbogføringer vedr. 2004 og udvalgenes anvendelse af demografimidler samt deres forventet aktivitetsopfyldelse i 2005.

I sagen gives der tillægsbevillinger i form af omflytninger mellem udvalgene. Omflytningerne er budgetmæssigt neutrale for kommunen. Der gives herudover tillægsbevillinger for 19,8 mill. kr. i form af en samlet kasseopbygning.

SAGSBESKRIVELSE

I denne redegørelse vises status for kommunens økonomi i 2005. Redegørelsen indeholder også forslag om tillægsbevillinger til budget 2005, jf. bevillingsreglerne.

1. Forventet regnskab for 2005

Udvalgene har til halvårsregnskabet indberettet et samlet mindreforbrug på 1.249 mill. kr..Forbedringen er sammensat af mindreudgifter på 1.011 mill. kr. på de rammebelagte områder, mindreudgifter på 95 mill. kr. på de takstfinansierede områder, mindreudgifter på 20 mill. kr. på de lovbundne områder og merindtægter på 123 mill. kr. på de finansielle poster.

Samlet forventes kassebeholdningen ultimo 2005 at udgøre 1.739 mill. kr. Dette er under forudsætning af at udvalgene anvender alle overførsler fra 2004 og det indberettede mindreforbrug på 1.249 mill. kr.

Tages der hensyn til forventet overførsel af opsparede midler samt beslutninger Borgerrepræsentationen har truffet vedrørende overslagsårene 2006-2008, ventes kommunens reelle kasse ultimo 2005 at udgøre 927 mill. kr. Status for kommunens kasse er uddybet i afsnit 5 nedenfor.

Tabel 1. Udviklingen i nøgletal i regnskabsprognosen for 2005.

Nøgletal	Regnskab 2004	April 2005	Juli 2005
Reel kasse	416 mill. kr.	323 mill. kr.	927 mill. kr.
Forventet regnskab, samlet afvigelse	2.549 mill. kr.	549 mill. kr.	1.249 mill. kr.
Rammebelagt drift, afvigelse	734 mill. kr. (3 pct.)	183 mill. kr. (1 pct.)	279 mill. kr. (1 pct.)
Rammebelagt anlæg, afvigelse.	1.393 mill. kr. (61 pct.)	222 mill. kr. (13 pct.)	731 mill. kr. (33 pct.)
Lovbundne områder, afvigelse i pct.	- 1 mill. kr. (0 pct.)	4 mill. kr. (0 pct.)	20 mill. kr. (0 pct.)
Forventet realvækst i serviceudgifter (ifht. regnskab 2004)	-	-	2,13 pct.
Udvikling i langfristet gæld (mill. kr.) (korrigeret budget)	7.203 mill. kr.	3.326 mill. kr.	3.037 mill. kr.

Bemærkninger: + angiver mindreforbrug/merindtægt. Afvigelserne er i pct. af korrigeret budget

Økonomiforvaltningen følger i 2005 op på realvæksten i kommunens samlede forbrug, vækst i serviceudgifter og udviklingen i kommunens gæld, der alle indgår som del af regeringsaftalen for 2005. Denne prognose viser, at der forventes en realvækst i serviceudgifter i forhold til regnskabet for 2004 på 2,13 pct. Væksten skyldes især at overførsler af mindreforbrug fra regnskab 2004 til budget 2005 er større end de forventede overførsler fra 2005 til 2006.

Fra budget 2004 til budget 2005 er der forudsat en realvækst på 0,64 pct.

Der er ikke fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet side fastlagt retningslinier for, hvordan kommunerne skal følge op på vækstmålet, herunder om det skal ske på baggrund af regnskabstal eller budgettal.

Den langfristede gæld forventes ultimo 2005 at udgøre 3.037 mill. kr. En uddybende status for kommunens gæld er givet i afsnit 5 nedenfor.

1.1. Udvalgenes budgetoverholdelse

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget har til halvårsregnskabet indberettet, at de ikke forventer at overholde deres bevillingsrammer i 2005.

Økonomiforvaltningen indstiller i juliprognosen til Økonomiudvalget, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal anvise dækning for merudgiften på 16 mill. kr. inden for udvalgets ramme.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmoder til denne indstilling om et internt lån på 9,1 mill. kr. til dækning af udgifter vedr. voksenuddannelser. Lånet foreslås givet med denne indstilling.

Endvidere har Bygge- og Teknikudvalget indberettet et merforbrug vedrørende KTK som følge af, at især håndværksområdet under KTK ikke forventes at kunne levere det forudsatte resultat i 2005. Økonomiudvalget har bedt Bygge- og Teknikudvalget om at forelægge Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen en indstilling om håndtering af håndværksområdet (ØU 252/05). En indstilling herom ventes forelagt Borgerrepræsentationen i løbet af efteråret.

De øvrige udvalg forventer at overholde deres bevilling, idet dog Kultur- og Fritidsudvalget har indberettet et forventet merforbrug på de rammebelagte driftsområder på 4 mill. kr., der primært skyldes manglende huslejeindtægt for Vartov. Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen af regnskabsprognosen pr. april, at der tages endelig stilling til finansiering af merforbruget i forbindelse med regnskabet for 2005 (ØU 252/05).

Udvalgenes indberetninger til halvårsregnskabet giver herudover ikke anledning til væsentlige kommentarer.

1.2 Overførsler af mindreforbrug mellem årene

Overførsler mellem årene udgør en meget stor del af de tillægsbevillinger, der gives af Borgerrepræsentationen. Der er i første halvår overført i alt 2,1 mia. kr. af uforbrugte drifts- og anlægsmidler fra 2004 til 2005.

Der henstår fortsat 141 mill. kr. i uudmøntede overførselspuljer under Økonomiudvalget vedr. overførslerne fra 2004 til 2005. Udvalgene og Revisionsdirektoratet har ansøgt om, at der udmøntes midler fra den fælles overførselspulje. Anmodningerne forventes fremlagt for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i september.

Med udgangspunkt i udvalgenes seneste indberetning af et forventet mindreforbrug i 2005 kan der forventes overførsler fra 2005 til 2006 på op til 863 mill. kr. Udvalgene forventer således på nuværende tidspunkt at have et lavere mindreforbrug sammenlignet med regnskabet for 2004.

2.3. Lovbundne områder

Kommunens samlede budget til lovbundne område er på 7,7 mia. kr. Der forventes et samlet mindreforbrug på 20 mill. kr. i 2005, svarende til 0,3 pct. af de lovbundne udgifter i 2005.

Udvalgene er til redegørelsen blev bedt om særligt at redegøre for udviklingen på de lovbundne områder. Udvalgenes redegørelser giver ikke anledning til, at ændre det samlede budget for de lovbundne udgifter.

De største afvigelser til enkelt ydelser findes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget fremhæver i deres redegørelse, at forsørgelsesgraden – dvs. antallet af personer på offentlig forsørgelse i forhold til antal personer i arbejdsstyrken - i Københavns Kommune fortsat falder og nærmet sig niveauet i resten af landet.

Selv om der har været et fald antal modtagere af forsørgelsesydelser i København, er udgifterne under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stigende, da refusionsindtægterne kommunen modtager fra staten - navnlig på førtidspensionsområdet – samtidig er faldende. I 2005 forventes således en øget udgift på det lovbundne område på 88 mill. kr. i forhold til 2004 selv om antallet ydelser til borgerne på områderne forventes at falde med 59 mill. kr. Det er specielt antallet af modtagere af kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og introduktionsydelse, der er faldet.

Nedgangen i antal kontanthjælpsmodtagere betyder, at der med juliprognosen forventes et mindreforbrug på 168,4 mill. kr. på kontanthjælp i 2005. En mindre del (14 mill. kr.) af de sparede udgifter til kontanthjælp er øremærket til beskæftigelsesområdet med henblik på dækning af færre refusionsindtægter fra staten, jf. budget 2005.

På områderne løntilskud og ledighedsydelse forventes der et merforbrug på 37 mill. kr. som følge af øget visitation til fleksjob. På førtidspension forventes et merforbrug på knap 76 mill. kr. En væsentlig årsag til de stigende udgifter til førtidspension er faldende refusion fra staten, dvs. på tilkendelser af førtidspension med 100 og 50 pct. refusion fra staten. Derimod øges antal førtidspensionister på ordninger med 35 pct. refusion som konsekvens af nytilkendelser af førtidspension.

Figur 1. Udviklingen i udvalgte overførsler i København i forhold til hele landet som helhed. (2002=100)

Figur 1 viser, at Københavns Kommune har haft en gunstig udvikling, når det gælder udgifter til kontanthjælp og sygedagpenge, mens udgifterne til førtidspension viser en større stigning sammenlignet med landet som helhed.

På beskæftigelsesordninger er udgifterne i 2004 og 2005 øget som konsekvens af lovmæssige ændringer på området for særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud. Endvidere øges nettoudgifterne som følge af faldet i kontanthjælpsmodtagere. Det har medført, at Københavns Kommune har overskredet rådighedsloftet for refusionshjemtagelsen på beskæftigelsesområdet. Som en konsekvens hjemtages der ikke refusion på beskæftigelsesordninger på det lovbundne område i 2005 vedrørende særligt tilrettelagte beskæftigelsestilbud. Udgifterne til beskæftigelsesordninger vil fra 2006 overgå til det rammebelagte område.

Sammenlignet med landet som helhed, har Københavns Kommune således oplevet en væsentlig større vækst i udgifterne til løntilskud, jobtræning og beskæftigelsesordninger, jf. figur 2 nedenfor.

Figur 2. Udviklingen i forhold udgifter til beskæftigelsesordninger i København i forhold til hele landet som helhed. (2002=100)

I perioden fra 2001 til 2004 er ledigheden i København steget fra 5,4 til 7,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en større stigning end i resten af landet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har til redegørelsen indmeldt et forventet fald i udgifterne til medicin på 25 mill. kr. Den stigning, som har fundet sted på medicin på landsplan, forventes således ikke umiddelbart at slå igennem i København.

2.4. Kommunens finansielle indtægter

Der ventes samlede mindreindtægter på 19 mill. kr. vedrørende kommunens skatter og afgifter samt tilskud og udligning. Det omfatter bl.a. mindre indtægter på offentlige ejendomme og erhvervsejendomme samt merindtægt, som følge af højere grundværdier på skattebilletterne end budgetteret. Kommunen har herudover en merudgift på 31 mill. kr. vedr. Sundheds- og Indenrigsministeriets midtvejsregulering oktober – december 2005. Denne modsvares af en mindreudgift på 33 mill. kr. vedr. bidraget til momsudligningsordningen

Der forventes herudover samlede merindtægter på 142 mill. kr. på kommunens finansposter. Beløbet dækket over en række modsatrettede bevægelser. Bl.a. får kommunen en mindreindtægter på 138 mill. kr. fra bortfald af opkrævningen af restancer, da kommunen forventes at miste opgaven til staten. Der ventes korrigeret herfor i november måned, når bodelingen i forhold til staten er endelig afklaret.

3. Oprydning i lønbogføringer vedr. 2004 og 05

Udvalgene er til halvårsregnskabet blevet bedt om at redegøre for eventuelle konsekvenser af mangelfulde lønbogføringer i 2004 på udvalgets forventede regnskab for 2005 og for halvårsregnskabet for 2005. I bilag 4 er udvalgenes lønbogføringer yderligere belyst.

Der er pr. 6. juni 2005 i alt bogført 15 mill. kr. i lønudgifter i 2005, der vedrører 2004. Det er 3 mill. kr. mindre end forventet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2004. Forvaltningerne har til halvårsregnskabet indberettet, at de i alt forventer merudgifter for 10,5 mill. kr. i 2005, der vedrører 2004.

Tallet er eksklusiv forventede merudgifter for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Udvalget havde i regnskabet for 2004 et underskud på 57 mill. kr., som udvalget forklarede med mangelfulde lønbogføringer. Underskuddet blev overført til 2005 med henblik på, at merudgifterne kunne dækkes af merindtægter fra lønkorrektioner. Udvalget har pr. 6. juni 2005 fået bogført merudgifter for 4 mill. kr., dvs. en forværring i forhold til den i regnskabet forventede korrektion.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil gennemføre en grundig undersøgelse af årsagerne til merforbruget på 57 mill. kr. i 2004, herunder angivelse af modgående poster i 2005. Der aflægges en statusrapport til Økonomiudvalget i forbindelse med oktoberprognosen, og undersøgelsen afsluttes ultimo 2005, idet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at det her vil være muligt at lave en endelig opgørelse.

Som led i overførselssagen er der af Kultur- og Fritidsudvalgets, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets mindreforbrug reserveret i alt 11 mill. kr. til at imødegå de forventede merudgifter fra løn i de tre udvalg.

Revisionsdirektoratet, Borgerrådgiveren og Økonomiforvaltningen har ikke meldt tilbage om uregelmæssigheder. Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget har begge rapporteret om mindre ekstraudgifter, som udvalgene forventer at kunne dække inden for egen ramme i 2005.

4. Udvalgenes demografitildeling og levering af ydelser

Borgerrepræsentationen besluttede i juni i overførselssagen (BR393/05), at Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle redegøre for anvendelsen af forskellen mellem budgetteret og faktisk opgjort ændring i demografiske udgiftsbehov i 2004. Som bilag 3 findes et uddybende oversigt over demografireguleringen.

På demografiområderne har Sundheds- og Omsorgsudvalget fået 27 mill. kr. for meget i 2004 på driften. Midlerne er anvendt til at finansiere omstilling i hjemmeplejen.

På demografiområderne har Uddannelses- og Ungdomsudvalget fået 35 mill. kr. for meget i 2004 på driften. Midlerne er anvendt på gymnasier og døgnanbringelse bl.a. pga. ændringer i dækningsgrader. For eksempel har de københavnske unges stigende gymnasiefrekvens medført merudgifter på gymnasieområdet.

Med de nuværende overførselsregler er der ikke lagt op til systematiske reguleringer af demografiområderne i forhold til, om der er i regnskabet er leveret den forudsatte aktivitet på demografiområderne. Økonomiudvalget har bedt om, at der udarbejdes nye regler for overførsler mellem årene i lyset af indførelse af den ny budgetmodel med efterspørgselsstyrede bevillinger.

4.1. Demografimidler i 2005

I budget 2005 er der tildelt 37 mill. kr. ekstra til demografiområderne (drift). Befolkningsprognosen fra april 2005 viser, at demografiområderne i alt har fået 10 mill. kr. for meget i budgettet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har ifølge prognosen fået 7 mill. kr. for meget på demografiområderne i 2005. Den nyeste befolkningsprognose viser, at der er blevet endnu færre ældre end forudsat i budget 2005. Sundheds- og Omsorgsudvalgets negative demografikorrektion i det vedtagne budget 2005 på 61 mill. kr. skulle derfor have været 7 mill. kr. større ud fra den seneste befolkningsprognose.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer, at budgettet overholdes på hjemmeplejeområdet og plejehjemsområdet i forhold til de nuværende budgetrammer. Afvigelsen på 7 mill. kr. forventes brugt på de demografiområder, hvor de er tildelt oprindeligt.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ifølge prognosen fået 2 mill. kr. for meget på demografiområderne i 2005. Udvalget forventer imidlertid merudgifter på 5 mill. kr. på demografiområderne. Det vil sige, at udvalget forventer udgifter på 7 mill. kr. mere end budgetteret oprindeligt på baggrund af demografimodellen. Det skyldes især gymnasieområdet, hvor der allerede inden begyndelsen af det nye skoleår kan konstateres udgifter, der overstiger den modtagne tildeling af demografimidler, da dækningsgraden på området er øget i forhold til det forudsatte.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i halvårsregnskabet indberettet et mindreforbrug på 31 mill. kr. på børneplanen til drift grundet forsinkelse i anlæg af pladser i forhold til Børneplanen.

4.2. Opfølgning på udvalgenes aktivitetsopfyldelse

Som led i udvalgenes indberetning af forventet regnskab er udvalgenes også blevet bedt om, at vurdere hvorvidt de aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund for budgettet forventes opfyldt. Afvigelserne i aktivitet og enhedspris har betydning for udvalgenes økonomi.

På baggrund af det samlede forventede aktivitetsomfang kan der beregnes et mindreforbrug på 68 mill. kr. på rammebelagte områder, hvor der er indmeldt aktiviteter og enhedspriser.

Medtages udelukkende effekten af en større eller mindre aktivitet i forhold til den budgetterede, dvs. at effekten af at enhedspriserne kan afvige fra den budgetterede neutraliseres, forventes der samlet leveret en lavere aktivitet for 49 mill. kr. i år 2005 end budgetteret. Den samlede udviklingen i aktiviteter peger således i samme retning som den samlede tildeling i demografi, hvor der kan konstateres, at der på baggrund af den seneste befolkningsprognose er flere penge ud til udvalgene på de demografiregulerede områder, end den faktiske demografiske udvikling tilsiger.

5. Kommunens likviditet og gæld i 2005

I 1. halvår 2005 er gælden nedbragt fra 7,2 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Økonomiforvaltningen forventer, at Københavns Kommunes gæld ultimo 2005 udgør 3,0 mia. kr.

Den reelle kassebeholdning udgør på baggrund af de seneste indberetninger fra udvalgene 927 mill. kr.

5.1. Likviditet

Kassen ultimo året

Københavns Kommune havde primo 2005 en kassebeholdning på 2.808 mill. kr. På baggrund af udvalgenes indberetninger og de dispositioner som følge af Borgerrepræsentationens beslutninger, der forventes på kommunens kasse i resten af 2005, forventes kassebeholdningen ultimo 2005 at udgøre 1.739 mill. kr.

Den forventede ændringen i kassebeholdningen skyldes dels, at udvalgene har fået tillægsbevillinger for 2,1 mia. kr. hvoraf størstedelen skyldes overførsel af mindreforbrug mellem 2004 og 2005, dels at udvalgene har indberettet en samlet forbedring på 1.147 mill. kr., hvilket øger kassen ultimo året med et tilsvarende beløb. Med udgangspunkt i udviklingen de tidligere år fra halvårsregnskabet til den endelige regnskab kan det forventes, at ultimo kassen vil stige bl.a. pga. at det forventede mindreforbrug i udvalgene normalt øges frem til regnskabets lukning..

Reel kasse

På baggrund af udvalgenes indberetninger til halvårsregnskabet forventes der at kunne overføres 863 mill. kr. fra 2005 til 2006.

I årene 2006-2008 har Borgerrepræsentationen taget beslutninger, der medfører, at der tilbageføres netto 51 mill. kr. til kassen, når effekten af udvalgenes overførsler holdes uden for.

På den baggrund forventes kommunens reelle kassebeholdning at være på 927 mill. kr.

Kommunalreformens omflytning af opgaver giver ikke på nuværende tidspunkt anledning til at revurdere det ønskede niveau for den reelle kasse. Dette skyldes, at der ikke flyttes områder ud eller ind i kommunen, hvis udgifter eller indtægter er konjunkturafhængige og derfor fordrer, at der opretholdes ekstra reserver til at imødekomme økonomiske stød.

Det er dog endnu uafklaret præcis hvilken betydning, at den ændrede finansiering af opgaverne i forbindelse med kommunalreformen og en ny udligningsreform har for kommunens samlede økonomi. Den ekstra usikkerhed, som reformen medfører, taler for en reel kasse, der bør ligge i den øvre ende af det anbefalede.

Der er i opgørelsen af den reelle kasse ikke afsat penge til at imødekomme eventuelle merudgifter som følge af reformen.

Figur 2. Udviklingen i den reelle kasse 2002-05

5.2. Kommunens langfristede gæld

Københavns Kommunes langfristede gæld udgør 3.357 mill. kr. pr. 30. juni 2005. Gælden er således nedbragt med 3.846 mill. kr. i forhold til gælden primo 2005 på 7.203 mill. kr., hovedsageligt som følge af udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber. Udskillelsen medførte at København Energi har indfriet sine mellemværender mv. med kommunen. Midlerne herfra er af Borgerrepræsentationen besluttet anvendt til nedbringelse af den langfristede gæld.

I 2. halvår 2005 forfalder afdrag på yderligere godt 320 mill. kr. hvorfor gælden ultimo 2005 forventes at udgøre 3.037 mill. kr.

Tabel 2. Forventet langfristet gæld ultimo 2005.

		Mio. kr.
Langfristet gæld primo 2005		7.202,7

Afdrag vedtaget budget 2005	-95,5
Afdrag udskillelse af Københavns Energi (BR 603/04)	-3.999,2
Afdrag ekstraordinære indtægter fra ejendomssalg 2004 (BR 393/05)	-78,8
Afdrag – Reduceret lånoptagelse i 2005 vedr. byfornyelse i regnskab 2004 (BR 393/05)	-120,9
Udskudte afdrag på gælden vedr. budget 2004 (BR 393/05)	-89,2
Indfrielsesbeløb bogført som forudbetalte renter (Overførsel uden likviditetsmæssig effekt jf. bilag 1)*	218,0	-4.165,6

Forventet langfristet gæld ultimo 2005		3.037,1

* se forklaring i tabel 3.

Af restgælden pr 30/6 2005 på 3,4 mia. kr. udgør 0,9 mia. kr. gæld optaget af selvejende institutioner med overenskomst samt gæld optaget til byfornyelse og ældreboliger. Den resterende gæld på 2,5 mia. kr. vedrører tidligere års driftsfinansiering og refinansiering af lån.

Gældsposterne på 2,5 mia. kr., har afdragsperiode frem til 2014, hvilket svarer til gennemsnitlige årlige afdrag i perioden 2006 – 2014 på 238 mio. kr.

I 2005 forventes renteudgifterne på den langfristede gæld, at beløbe sig til 302 mio. kr. Det korrigerede budget for renteudgifter på langfristet gæld opgøres i nedenstående tabel.

Tabel 3 .Opgørelse af korrigeret budget for renter på langfristet gæld

		Mio. kr.
Renteudgifter langfristet gæld – Vedtaget budget 2005		308

Udskillelse af Københavns Energi (BR 603/04)	-176
Indfrielsesbeløb bogført som forudbetalte renter (Overførsel uden likviditetsmæssig effekt jf. bilag 1)	218
Nettorentebesparelse vedr. ophævelse af swap aftale (BR 224/05), (Tillægsbevilling med likviditetsmæssig effekt jf. bilag 2)	-48	-6

Renteudgifter langfristet gæld – Korrigeret budget 2005		302

Det korrigerede budget er sammensat af mindre renteudgifter på 176 mill. kr. som følge af at penge fra KEs udskillelse anvendes til at nedbringe kommunens gæld.

Som led i indfrielse af den langfristede gæld i forbindelse med KEs udskillelse betales renteudgifter fir 218 mill. kr. Renteudgifterne er en omkostning ved førtidsindfrielse af den langfristede gæld.

Kommunen har herudover opnået en besparelse på 48 mill. kr. som følge af ophævelse af en række swap aftaler.

Korrektionerne er indlagt som en del af tillægsbevillingerne i denne sag.

Det forventes, at renteudgifterne i 2006 falder til 105 mio. kr., som følge af den nedbragte gæld.

Det økonomiske råderum forventes således, som følge af faldende renteudgifter på kommunens langfristede gæld at blive forbedret med 197 mio. kr. fra 2005 til 2006

6. Tillægsbevillinger til budget 2005

Borgerrepræsentationen har tiltrådt tillægsbevillinger til budget 2005 for i alt i 2 mia. kr. En meget stor del af tillægsbevillingerne er overførsler fra 2004 til budget 2005 for i alt 2.106 mill. kr. (BR 94/05 og BR 393/05).

Tabel 4. Tillægsbevillinger til budget 2005

Tillægsbevillinger til budget 2005 tiltrådt til og med juni 2005 (mill. Kr.)
Overførsler	2.106
Engangsindtægter	-117
Øvrig TB	92
I alt	2.081

I forbindelse med udskillelsen af KE i aktieselskaber er der endvidere lagt 117 mill. kr.i kommunens kasse (BR 603/04).

Herudover er der givet en række tillægsbevillinger udvalgene for i alt 92 mill. kr. De dækker bl.a. over 23 mill. kr. vedr. renovering af Grøndalscentrets tag (BR 209/05), 27 mill. kr. vedr. madservice (BR 58/05) og 25 mill. kr. vedrørende IT på plejehjem (BR 44/05) samt 6 mill. kr. vedrørende udvidelse af parkomatordningen.

6.1 Forslag til tillægsbevillinger til budget 2005

Udvalgene har i forbindelse med denne sag søgt om tekniske bevillingsmæssige ændringer, der ikke betyder udgifter for kommunekassen, men flytter midler i mellem bevillinger. Herudover gives der tillægsbevillinger til udvalgenes budget, der samlet medfører en kasseopbygning på 68 mill. kr.

Budgetneutrale omflytninger mellem udvalg

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget søger en tillægsbevilling på 373 tkr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05).

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget søger om flytning af budgetmidler:

· 16 mill. kr. vedr. idrætshal ved Vanløse Skole til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

· 150 tkr. vedr. bydelshusleje, Vigerslev Bibliotek. Beløbet skal overføres permanent fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget søger om flytning af demografimidler indenfor deres eget udvalg, hvilket ligger indenfor deres budgetramme. Udvalget søger om overførelse af 1,25 mill. kr. fra Økonomiudvalgets ramme til gennemførelse af CASA projektet. Udvalget søger en tillægsbevilling på 3 mill. kr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05). Derudover søges optagelse af internt lån på 9,1 mill. kr. vedr. voksenuddannelser, der afdrages over 6 år.

Herudover søges om flytning af midler:

· 16 mill. kr. vedr. idrætshal ved Vanløse Skole. Beløbet overføres fra Kultur- og Fritidsudvalget.

· 150 tkr. vedr. bydelshusleje, Vigerslev Bibliotek. Beløbet overføres til Kultur- og Fritidsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget søger en tillægsbevilling på 4 mill. kr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05).

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget søger en tillægsbevilling på 6 mill. kr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05).

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget søger en tillægsbevilling på 713 t.kr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05).

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget søger en tillægsbevilling på 54 t.kr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05).

6.2. tillægsbevillinger med kassemæssig effekt.

Der gives en indtægtsbevilling på 15 mill. kr. vedr. kommunens lønanvisning til Økonomiudvalget. Herudover opjusteres budgettet for renteindtægter på 33 mill. kr. på baggrund af den seneste likviditetsprognose. Indtægterne lægges i kassen.

Kultur- og Fritidsudvalgets mindreforbrug for 2004 blev skønsmæssigt reduceret med 1,6 mill. kr. som følge af manglende lønposteringer i 2004, der i stedet bogføres i 2005. Udvalget anmoder om at beløbet udmøntes fra kassen til at dække ekstraomkostninger. Forvaltningen søger om udmøntning på 211 t.kr. som følge af et bevilget lån på 936.000 kr. jf. BR 203/04, som ikke fuldt blev udmøntet i 2004. Der kompenseres for justeringen i 2005, hvor de korrekte 2004-posteringer er foretaget. Kultur- og Fritidsudvalget søger en tillægsbevilling på 693 t.kr. som følge af en kompensation fra Accenture i forbindelse med lønanvisning (ØU223/05).

Uddannelses- og Ungdomsudvalget søges om optagelse af internt lån på 9 mill. kr. vedr. voksenuddannelser.

Bygge- og Teknikudvalget søger om 550 t.kr. vedrørende DUT-kompensationen vedr. pkt. 201, Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer. Derudover modtog forvaltningen en indtægt på 45 t.kr. i forbindelse med DUT-kompensationen.

De samlede tillægsbevillingsforslag fremgår af tabel 4. Forslagene er specificeret i bilag 1-3.

Økonomi

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

Høring

Andre konsekvenser

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Forslag om tillægsbevillinger til budget 2005 (omplaceringer uden kassemæssig virkning)

Bilag 2: Forslag om tillægsbevilling til budget 2005 (tillægsbevilling med kassemæssig virkning)

Bilag 3: Resume af udvalgenes indberetninger vedr. tildeling og anvendelse af demografimidler i 2004 og 2005

Bilag 4: Resume af udvalgenes indberetninger vedr. lønbogføringer i 2004 og 2005.

Bilag 5: Udvalgenes indberetninger, der fremlægges på aflæggerbordet (ØU, UUU, MFU og SOU har indberettet - de resterende udvalg havde ingen omplaceringer at indberette)

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Bilag

Bilag 1 Tillægsbevillinger og omplaceringer

Bilag 2 Tillægsbevillinger og omplaceringer

Bilag 3 Demografimidler i 2004 og 2005

Bilag 4 Lønbogføringer 2004 og 05

Til top