Refusionsopgørelse efter udskillelsen af Københavns Energi

Nærværende sag indeholder den endelige opgørelse af disse mellemværender og forpligtelser. På nuværende tidspunkt kendes de endelige regnskaber, der er foretaget en aktuarmæssig opgørelse af tjenestemandsforpligtelserne pr. 31. december 2004, der er sket en afklaring af ejerskab m.v. til grunde m.v. og endelig foreligger nu en beslutning fra Borgerrepræsentationen om salget af KE Partner A/S. Dette ligger til grund for nærværende refusionsopgørelse.

Disse endelige opgørelser betyder en ekstra tilbagebetaling fra KE på 325,7 mill. kr. i denne sag.

I overensstemmelse med de vedtagne principper for den økonomiske udskillelse anvendes tilbagebetalingen fra KE i nærværende sag til nedbringelse af kommunens langfristede gæld. Tilbagebetalingen fra KE skal dog reguleres for visse poster, jf. afsnit 10, da der i beløbet indgår midler, der skal anvendes til afholdes af udgifter i kommunen på kort sigt m.v. Opgørelsen viser et samlet gældafdrag på 75,9 mill. kr. Midlerne vil blive anvendt til afdrag på kommunens langfristede gæld, når kommunens tilgodehavende på vandområdet indfries, jf. afsnit 8.

Betalingerne fra KE er finansieret gennem låneoptagelse i selskaberne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overfor kommunen tilkendegivet, at låneoptagelsen kan accepteres, såfr emt tilbagebetalingen anvendes til at nedbringe kommunens gæld.

Sagen indeholder endvidere indstilling om delvis konvertering af kommunens tilgodehavender i hhv. KE Vand og KE Afløb og om fuld konvertering af kommunens tilgodehavender i KE Bygas og KE Varme. Konverteringen er en del af udskillelsen af selskaberne i aktieselskaber. Kommunen indskyder de værdier, der tidligere var opført som en del af kommunens egenkapital, som aktiekapital i selskaberne. Kommunen modtager aktier til en tilsvarende værdi.

På KE Vand og KE Afløb sker der en delvis konvertering af kommunens tilgodehavender. Dette sker af hensyn til at beskytte kommunens værdier i selskaberne mod udhuling fra en fremtidig beskatning af selskabernes værdier. Der opretholdes således et gældsbrev i de to selskaber.

Det indstilles, at Økonomiforvaltningen gives bemyndigelse til at foretage en løbende konvertering af de renter, der tilskrives de resterende gældsbreve på vand og afløb til egenkapital i form af aktier i selskaberne således, at der kan opretholdes en soliditetsgrad på 35 pct. i selskaberne. Dette sker af dels af hensyn til, at bankerne til stadighed forlanger en soliditetsgrad på 35 pct. Samtidig skal selskabets revisionsselskab udarbejde en økonomisk holdbarhedstest. KPMG har tilkendegivet, at en forudsætning for testen er en soliditetsgrad på 35 pct. Såfremt at der er behov for yderligere konvertering af gæld til egenkapital for at opretholde en soliditetsgrad på 35 pct., vil Økonomiforvaltningen fremlægge en sag for Borgerrepræsentationen.

Den løbende konvertering medfører, at oprettelsen af gældsbrevene ingen konsekvenser har for de takster som forbrugerne skal betale.

Bilag 2 og 3 vedrører dispositioner over fast ejendom, og på den baggrund er det i henhold til styrelsesvedtægten udgangspunktet, at disse bilag er fortrolige. Økonomiforvaltningen ser imidlertid intet til hinder for, at bilagene offentliggøres. Derfor anbefales, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen meddeler, at bilag 2 og 3 offentliggøres efter sagens behandling i Borgerrepræsentationen.  

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 9. december 2004 indstilling om den økonomiske udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber pr. 31. december 2004, jf. BR 603/04.

Der skete således den 31. december 2004 en udskillelse af KE i 100 pct. kommunalt ejede selskaber. Aktiver og passiver blev indskudt i selskaberne og mellemværender og forpligtelser til kommunen blev indfriet på 3.952 mill. kr. Borgerrepræsentationen besluttede, at tilbagebetalingen anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede gæld.

Den økonomiske udskillelse af KE og eventuelt efterfølgende justeringer forudsat at ske med udgangspunkt i fire principper, jf. BR 603/04:

·        Alle tilbagebetalinger på mellemværendet fra KE til Københavns Kommune og midler fra indfrielse af pensionsforpligtelser mv. som følge af udskillelsen anvendes til at nedbringe kommunens langfristede gæld med henblik på at skabe økonomisk råderum til kommende forpligtelser.

·        Udskillelsen af KE skal ske under hensyntagen til kommunens langsigtede økonomiske styringsbehov, herunder særligt mulighederne for at kunne refinansiere forfaldne lån på den resterende gæld.

·        Kommunens økonomiske balance må ikke forringes som følge af udskillelsen af KE, d.v.s. der må ikke i budget 2005 eller de følgende år mangle finansiering af kommunens udgifter som følge af udskillelsen.

·        Eventuelle følgeudgifter ved udskillelsen kan finansieres af tilbagebetalinger eller indfrielser i øvrigt, der sker i forbindelse med udskillelsen.

Disse principper ligger også til grund for denne refusionsopgørelse.

Som i BR 603/04 er der ligeledes i nærværende refusionsopgørelse lagt vægt på, at udgiftsvirkningen af udskillelsen ikke skal bæres af de skattefinansierede områder, d.v.s. at andre udvalg ikke skal berøres økonomisk af udskillelsen i de følgende år.

Nærværende sag indeholder en endelig opgørelse af mellemværendet og forpligtelser mellem KE og Københavns Kommune. Der er således bl.a. foretaget en aktuarmæssig opgørelse af tjenestemandsforpligtelsen pr. 1. januar 2005, mellemværendet i det endelige regnskabsresultat i KE er fastlagt, der er foretaget en nærmere gennemgang af de grunde, KE skal erhverve fra kommunen og Borgerrepræsentationen har taget stilling til salget af KE Partner. Disse opgørelser giver tilsammen anledning til en refusionsbetaling til kommunen, som er besluttet anvendt til nedbringelse af kommunens langfristede gæld.

En oversigt over refusionsopgørelsen findes i tabel 1 nedenfor, idet de enkelte poster gennemgås nedenfor. Der søges om en række tillægsbevillinger i forbindelse med nærværende indstilling. Disse er sammenfattet i bilag 1. Der vil som følge af opgørelsen desuden blive fortaget nogle reguleringer på direkte på status. Dette vil rent teknisk blive håndteret i sagen om bevillingsmæssige ændringer der forelægges Borgerrepræsentationen i september/oktober 2005.

 Tabel 1. Refusionsopgørelse

Note: Tal med negativt fortegn angiver kommunens tilgodehavende i KE.

Som det fremgår af tabel 1 er det endelige mellemværende opgjort til 4.348 mill. kr. Københavns Energi har, jf. BR 603/04, allerede tilbagebetalt á conto 3.952 mill. kr. og tilbagebetalingen i nærværende sag udgør således 325,7 mill. kr. inkl. forretning, jf. også afsnit 9 nedenfor. 

2. Regnskabsresultatet 2004

I indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE var forudsat et samlet mellemværende på 2.173,5 mill. kr. I det endelige regnskab for kommunen 2004 er mellemværendet opgjort til 2.332,6 mill. kr.

Beløbet svarer til forskellen mellem KEs endelige regnskab for 2004 og den prognose for regnskabsresultatet, der lå til grund for indstillingen om den økonomiske udskillelse, jf. BR 603/04.

3. Tjenestemandspension

For tjenestemandspensionernes vedkommende blev det i indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE vurderet, at KEs samlede historiske tjenestemandsforpligtelse for gas, varme, vand og kloakforsyningen var 1.399,1 mill. kr. Der er foretaget en fornyet aktuarberegning af pensionsforpligtelsen på baggrund af det faktiske antal og den faktiske aldersfordeling af tjenestemændene pr. 31. december 2004. Beregningen giver anledning til en indbetaling på 1.440,8 mill. kr. i form af den historiske tjenestemandsforpligtelse.

Herudover var i indstillingen om den økonomiske udskillelse opgjort, at kommunen som afvikling af restgælden vedr. den historiske tjenestemandsforpligtelse på elforsyningens område skulle modtage 331,9 mill. kr. fra KE. Da KE allerede i 2004 indfriede 32,7 mill. kr. vedr. tjenestemandsforpligtelsen fra KE-el (transmission), giver anledning til en ændring på 32,7 mill. kr. i denne sag.

Ved tjenestemændenes overgang fra KE-Partner til ansættelse hos Eltel Networks blev givet en stigning på ét løntrin til de pågældende tjenestemænd, jf. BR 633/04, hvilket giver anledning til en øget pensionsforpligtelse, som KE skal indfri overfor kommunen.

Samlet set giver ovenstående ændringer i forhold til indstilling om den økonomiske udskillelse på 12,7 mill. kr.

Afslutningsvis blev det forventet, at indbetalingerne til de fremadrettede pensioner ville andrage 58,1 mill. kr. fra og med 2005. Betalingen af bidrag til de fremadrettede p ensioner vurderes at være på 49,3 mill. kr. og altså 8,8 mill. kr. mindre end antaget i forbindelse med udskillelsen. Der søges på den baggrund om en tillægsbevilling på -8,8 mill. kr. til Økonomiudvalget, lovbunden, funktion 6.51.1. Dette betyder samtidig, at beløbet der anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede gæld mindskes med 8,8 mill. kr., jf. afsnit 9.

4. Rådighedsløn

Indstillingen om udskillelsen af KE blev udarbejdet inden aftalen om salg af KE Partner til Eltel Networks forelå, og indstillingen omfatter derfor ikke konsekvenserne heraf.

I forbindelse med salget fik de 236 tjenestemænd i KE Partner A/S tilbud om at overgå til ansættelse hos køberen af selskabet. 132 tjenestemænd har takket nej til dette tilbud, og er derfor søgt genplaceret i lignende stillinger i kommunens forvaltninger. Det er p.t. lykkedes at genplacere 51 af tjenestemændene andre steder i kommunen, hvoraf 15 er genplaceret andre steder i KE.

De tjenestemænd, det ikke er lykkedes at genplacere, er blevet opsagt pr. 1. juli 2005 og vil overgå til rådighedsløn i 3 år, indtil det eventuelt lykkes at finde et passende arbejde til de pågældende. 8 tjenestemænd er dog indtil videre udlånt til Eltel Networks med henblik på oplæring af nye medarbejdere. Der er således blevet opsagt 73 tjenestemænd pr. 1. juli 2005.

I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning om salget af KE Partner, jf. BR 633/04, vil udgifterne til rådighedsløn og – i en overgangsperiode - lønomkostningerne til genplacerede medarbejdere blive finansieret af KE. Konkret fordeles udgifterne mellem forsyningsarterne el, gas, varme, vand og kloak i henhold til de pågældende medarbejderes tidligere ansættelsesforhold.

For så vidt angår de 36 tjenestemænd, der er genplaceret i andre forvaltninger får disse løn fra deres nye arbejdssted. KE har betalt de pågældende forvaltninger svarende til 1½ års løn. Der søges således tillægsbevillinger til udvalgene, dels til at optage indtægten i budgetåret 2005 og dels til at fordele udgifterne til løn på budgetårene 2005 og 2006, jf. bilag 1.

Der vil blive gennemført en høring til de øvrige udvalg, hvad angår tillægsbevillingerne til 2005 og 2006, jf. tabel 2. De konkrete tillægsbevillinger ventes formelt forelagt i sagen om bevillingsmæssige ændringer oktober/november 2005.

Tabel 2. Det forventede udgifter og indtægter pr. forvaltning

Det forslås som nævnt, at der til udvalgene gives en tillægsbevillinger svarende til de ovenstående beløb.

Netselskaberne indfrier således overfor Københavns Kommune alle aktuelle rådighedslønsforpligtelser, som herefter overgår til kommunen. Rådighedslønsforpligtelsen udgør nominelt 156,5 mill. kr. Det foreslås, at betalingen fra KE – for så vidt angår hvile-i-sig-selv-områderne - kapitaliseres, idet udgifter i KE, der skulle have været afholdt over de næste 3 år, nu skal falde på én gang.

Omkostningerne til rådighedsløn indgår i KE Forsynings årsregnskab for 2004 aflagt efter reglerne i Årsregnskabsloven, og der er således hensat til udgifterne i balancen. I åbningsbalancen for de nye selskaber optræder hensættelserne ligeledes. Indfrielsen påvirker hverken egenkapitalen eller gældsbrevene. 

Kapitaliseringsfaktoren fastsættes til en markedsmæssig rente i form af Nationalbankens 9 måneders pengemarkedsrente (CIBOR) opgjort på første handelsdag i 2005. Denne rentesats er 2,3425 pct.  KE indfrier således 155,2 mill. kr. i nærværende sag. Samme rentesats er benyttet ved forrentningen af den samlede tilbagebetaling i nærværende sag, j f. afsnit 8.

Mellem kommunen og Københavns Energi indgås kontrakter vedrørende indfrielsen af rådighedslønsforpligtelserne. Rådighedslønsforpligtelserne for de medarbejdere, der er udlånt til Eltel og som ikke er omfattet af genplaceringsaftalen med Københavns kommune (i alt 21 personer) er ligeledes omfattet af indfrielsen. Af aftalerne vil det fremgå, at i det omfang KE kan anvise andet arbejde, refunderer kommunen til det pågældende netselskab den indfriede forpligtelse inkl. forretning. Endvidere foreslås det, at der indgås aftale om, at KE - imod et mindre administrationgebyr - forestår den faktiske udbetaling af rådighedslønnen, hvorefter Københavns Kommune refunderer de hermed afholdte udgifter til KE.

Beløbet til rådighedsløn foreslås reserveret i kommunens kasse, hvorefter de udmøntes som tillægsbevillinger til de aktuelle udgifter. Såfremt de samlede udgifter bliver mindre end 155,2 mill. kr. anvendes restbeløbet til gældsnedbringelse.

5. Fast ejendom

5.1. Hovedprincipperne omkring fast ejendom i forbindelse med udskillelsen

Ved den økonomiske udskillelse af KE, jf. BR 603/04, var udgangspunktet vedrørende grundene, at grunde ejet af kommunen, som benyttes af KE, som hovedregel skulle overdrages til KE, mens omvendt grunde ejet af KE, som ikke benyttes eller forventes benyttet af KE omvendt skulle overdrages til kommunen.

Endvidere besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med udskillelsen, at overdragelsessummen skulle fastsættes til den offentlige ejendomsværdi, typisk grundværdien, idet det som hovedregel alene var grunde, der var genstand for overdragelse.

I bilag 3 til BR 603/04 blev værdien af ejendomme, som overdrages til KE foreløbigt opgjort til 186,4 mill. kr.

Opgørelsen var foreløbig, da visse af ejendommene ikke var offentligt vurderet, og at der derfor skulle indhentes en såkaldt § 4-vurdering efter vurderingsloven. Herudover udestod afklaringen af, hvor ejerskabet af visse grunde mest hensigtsmæssigt bør placeres.

Herudover har der i første halvår 2005 været konstateret afvigelser fra de hovedregler, der har været benyttet ved udskillelsen. Med andre ord vil den foreløbige opgørelse på 186,4 mill. kr. være genstand for regulering på grund af:

1)     Afvigelser i forudsat ejerskab

2)     Værdifastsættelse af ejendomme, der har været undtaget fra vurdering

3)     Ejendomsmæssige dispositioner mellem kommunen og KE, jf. pkt. 5.2.

For så vidt angår afvigelser i ejerskabet er der løbende dialog mellem KE, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, og det formodes, at arbejdet med verifikation af ejerskabet til de omhandlede ejendomme kan være afsluttet i løbet af 3. kvartal 2005. Såfremt resultatet af det igangværende arbejde påvirker mellemregningen med KE, vil Borgerrepræsentationen få forelagt en sag herom.

Med henblik på endelig opgørelse af det økonomiske mellemværende er Told & Skat blevet bedt om at foretage en omvurdering efter vurderingslovens § 4 af ejendomme, som enten er undtaget fra vurdering eller forbigået ved vurderingen.

Det har vist sig, at denne omvurdering er uanvendelig på de ejendomme, som har status af parker/grønne arealer, idet disse pr. definition er undtaget fra offentlig vurdering. På denne baggrund vil værdifastsættelsen af de sidste – og relativt begrænsede antal ejendomme – fastsættes ved ekstern mæglervurdering på baggrund af et vurderingstema udarbejdet af kommunen og KE.

5.2. Ejendomsmæssige dispositioner mellem kommunen og KE

Som forudsat i indstillingen (BR 603/04) er der foretaget en gennemgang af ejendommene anvendt eller ejet af KE, hvor opgaven har været at lokalisere ejendomme, som ud fra en overordnet planmæssig begrundelse eller ud fra anden begrundelse bør forblive i Københavns Kommune.

Der er i den forbindelse lokaliseret ejendomme, som efter forvaltningernes opfattelse ikke bør overdrages til forsyningsdelen, ligesom der er ejendomme, som allerede tilhører forsyningsdelen, som kommunen har en væsentlig interesse i at eje.

Forvaltningernes anbefalinger vedrørende grunde m.v., som bør forblive i kommunen eller grunde, som kommunen bør erhverve af KE fremgår af det som bilag 2 vedlagte notat. Til notatet hører endvidere bilagene a-f.

Værdifastsættelsen af de ejendomme, som enten undtages i forbindelse med udskillelsen af forsyningsdelen eller købes af forsyningsdelen sker efter samme principper, som var gældende i forbindelse med forsyningsdelens køb af kommunens ejendomme, jf. BR 603/04. Det vil sige, at det er den offentlige ejendomsvurdering, der fastsætter købesummen, subsidiært en mæglervurdering, hvor vurderingsloven ikke giver mulighed for offentlig værdifastsættelse.

Som det gør sig gældende ovenfor omkring værdifastsættelsen af de ejendomme, som KE i forbindelse med udskillelsen har erhvervet fra kommunen, vil der blive forelagt en sag for Borgerrepræsentationen, såfremt der bliver tale om reguleringer af værdifastsættelsen af de ejendomme, som er nævnt i bilag 2.

Til sikring af forsyningsselskabernes rettigheder på de ejendomme, som forbliver i Københavns Kommune tinglyses efter nærmere aftale deklarationer, og til sikring af Københavns Kommunes interesser i ejendomme, som ikke på nuværende forbliver i eller overgår til Københavns Kommune, tinglyses bevarende deklarationer eller deklaration om forkøbsret/køberet til visse i notatet nævnte ejendomme, såfremt forsyningsvirksomheden på den pågældende ejendom ophører. Der henvises for så vidt angår sidstnævnte til bilag f til det som bilag 2 vedlagte notat.

Samlet set giver gennemgang af ejerskab, vurderinger m.v. anledning til en nedjustering af KEs tilbagebetaling til kommunen med 60,5 mill. kr. – fra 186,4 mill. kr. i sagen om den økonomiske udskillelse, jf. BR 603/04, til 125,9 mill. kr. Der vedlægges som bilag 3 en nærmere specifikation af d isse beløb.

Det skal bemærkes, at der vil blive udarbejdet sædvanlige refusionsopgørelser i forbindelse med ejendomsoverdragelserne.

5.3. Øvrige forhold vedrørende grunde og aktiver

Vandforsyningen har af historiske årsager været tillagt ansvaret for en række arealer, som i dag ikke anvendes til vandforsyningsformål, f.eks. arealer ved Damhussøen, Utterslev mose og langs Grøndalsåen. Ejerskabet til disse ejendomme er i henhold til ovennævnte principper forblevet i kommunen. 

KE har hidtil betalt Vej & Park for vedligeholdelsen af arealerne, og det anslås, at Vej & Park vil miste en indtægt på 2,7 mill. kr. årligt som følge af, at ejerskabet ikke overdrages til KE. Det indstilles derfor, at der fra og med 2005 gives Vej & Park en tillægsbevilling til bevillingsområde Vej & Park, funktion 0.21.1. Parker og legepladser, svarende til indtægtstabet, og at tillægsbevillingen i 2005 finansieres ved at regulere gældsafdraget i overensstemmelse med princippet om at den samlede udskillelse af KE ikke skal betyde øgede udgifter som følge af udskillelsen, jf. BR 603/04. Bygge- og Teknikforvaltningen har gjort opmærksom på, at der på afløbsområdet kan være afledte driftsudgifter for Vej & Park. Der vil ske en nærmere afklaring heraf, jf. nedenfor.

I forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi har KE Vand gjort opmærksom på, at udgiften til vedligehold og tilsyn af brandhaner ifølge beredskabsloven er en opgave, der fremover skal finansieres af kommunen.

Den samlede årlige udgift er af KE Vand opgjort til 4,2 mill. kr. Udgiften kommer til at ligge under Bygge- og Teknikudvalgets budget. Det indstilles derfor, at Bygge- og Teknikudvalget får et rammeløft fra 2005 og årene frem til finansiering af udgiften (bevillingsområde Sekretariatet, funktion 0.95.1. Redningsberedskab). Rammeløftet vil blive finansieret ved at regulere gældsafdraget. Københavns Energi vil i forlængelse heraf blive kompenseret for eventuelle udgifter afholdt hertil i 2005.

Med indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE blev Miljøkontrollen tildelt en tillægsbevilling svarende til KEs hidtidige udgifter til driften af vandløb og søer (ferskvandssystemet). En række anlæg m.v., som fremover skal anvendes af Miljøkontrollen i forbindelse med driften af ferskvandssystemet (f.eks. pumpestationer til regulering af vandstanden i Damhussøen og de indre søer) foreslås i lighed med de grunde, som ikke fremover skal benyttes af KE, overdraget til kommunen til de bogførte værdier i alt 23,0 mill. kr. og optaget i Miljøkontrollens anlægskartotek. En liste over de pågældende anlæg er vedlagt som bilag 4.

Der vil i den kommende tid ske en formalisering af overdragelsen af grunde m.v mellem KE og kommunen. Da ejerskabet til visse grunde og ejendomme i den forbindelse overgår til kommunen vil der i forlængelse heraf kunne opstå ændringer i bevillingsmæssige forhold for så vist angår driftsindtægter og –udgifter. Det forudsættes, at dette vil kunne ske udgiftsneutralt for kommunen. Den bevillingsmæssige tilretning ventes at ske i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer i oktober/november 2005.

6. Arbejdsskader

Udgiften til arbejdsskadeforpligtelser, der vedrører perioden frem til udskillelsen i aktieselskaber pr. 31. december 2004 påhviler Københavns Kommune. Københavns Energi har tegnet privat forsikringsordning for så vidt angår forpligtelser for arbejdsskader opstået fra og med den 1. januar 2005.

Københavns Energi afdækker ved udskillelsen kommunen forpligtelsen for arbejdsskader opstået før 1. januar 2005 ved forøgelse af det mellemværende med KE, som indfries i forbindelse med udskillelsen.

I sagen om den økonomiske udskillelse af KE i aktieselskaber, jf. BR 603/04, var opgjort totalforpligtelsen til arbejdsskader pr. 30. juni 2004 til 12,1 mill. kr., der blev placeret under Miljø- og Forsyningsudvalget, som dækker de fremtidige udgifter.

Kommunernes Arbejdsskadeforsikring har nu opgjort totalforpligtelsen til kendte arbejdsskader pr. 31. december 2004 til 17,0 mill. kr., og der indgår derfor i den endelige opgørelse af KEs betaling til kommunen en regulering på differencen mellem disse to beløb i alt 4,9 mill. kr.

Det foreslås i forlængelse heraf, at MFUs bevilling hertil øges tilsvarende, jf. bilag 1.

7. Indskud i selskaber

I den opgørelse af det regnskabsmæssige mellemværende vedr. KE ultimo 2004, der var indarbejdet i indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE, jf. BR 603/04, indgår det kontante indskud i de nystiftede selskaber, som KE – ved en indfrielse af mellemværendet - således ville komme til at betale. Da der rettelig er tale om et indskud, som kommunen foretager i selskaberne, skal beløbet ikke indgå i det mellemværende med kommunen, som KE indfrier.

8. Vandprissagen

Det fremgik af indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE, at man inden for kort tid forventede en afgørelse fra Miljøstyrelsen i sagen om vandpriserne over for omegnskommunerne, og at man i forbindelse med afgørelsen ville vurdere, hvorvidt tilgodehavendet for perioden 1996-2002 måtte afskrives. Det fremgik, at en eventuel afskrivning inden årsskiftet ville forværre vandforsyningens driftsresultat, men at vandforsyningens gæld til kommunen ville være uændret.

Der var i et bilag til indstillingen nærmere redegjort for forskellige muligheder for at håndtere tilgodehavendet i forbindelse med selskabsudskillelsen.

Hvis tilgodehavendet hos omegnskommunerne skulle have været skudt ind i KE Vand A/S, ville man have mistet muligheden for – i tilfælde af, at tilgodehavenderne efterfølgende måtte afskrives - at få refunderet den moms af tilgodehavendet, som KE har indbetalt til told- og skattemyndighederne i takt med, at opkrævningerne er sendt til omegnskommunerne.

Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget blev umiddelbart efter nytår orienteret om, at det ultimo 2004 efter samråd med KE og de eksterne advokater var blevet besluttet i stedet at lade tilgodehavenderne vedrørende omegnskommunerne forblive i kommunen som en finanspost under Miljø- og Forsyningsudvalget, som herigennem har opretholdt en del af forsyningsområdet og adgangen til eventuelt at søge den afregnede moms refunderet, hvis tilgodehavenderne må opgives.

Som følge heraf er det samlede tilgodehavende på 375 mill. kr., hvoraf 77 mill. kr. er moms, fortsat placeret under Miljø- og Forsyningsforvaltni ngen i et 'fortsættende vandforsyningsregnskab'. Momsbeløbet vil tilgå denne 'regnskabsenhed' enten i forbindelse med indbetaling af tilgodehavenderne, eller når der realiseres tab. Momsbeløbet refunderes derfor ikke af KE Vand men af Told Skat, hvorfor beløbet modregnes i refusionsopgørelsen.

Det kan oplyses, at Miljøstyrelsen den 24. maj 2005 har truffet afgørelse i vandprissagen, men at afgørelsen administrativt er anket til miljøministeren inden klagefristens udløb. Borgerrepræsentationen vil få sagen forelagt særskilt med henblik på en beslutning om enten at opretholde anken eller at trække denne tilbage, og der kan således først senere tages stilling til en eventuel nedskrivning af tilgodehavendet.

Når sagen er afsluttet, vil de penge, der tilgår kommunen, inkl. moms, blive brugt til nedbringelse af kommunens langfristede gæld, jf. de overordnede principper for udskillelsen. Der er således tale om en tidsforskydning i kommunens gældsafdrag.

9. Endelig opgørelse af tilbagebetalingen fra KE til Københavns Kommune

Som det fremgår af ovenstående indeholder refusionsopgørelsen en række poster, der regulerer KEs tilbagebetaling til kommunen. Som det fremgår af tabel 1 er det endelige mellemværende opgjort til 4.272,2 mill. kr. Københavns Energi har allerede tilbagebetalt á conto 3.952 mill. kr. og tilbagebetalingen i nærværende sag udgør således 320,2 mill. kr. excl. forretning. 

Forrentningen fastsættes til en markedsmæssig rente i form af Nationalbankens 9 måneders pengemarkedsrente (CIBOR) opgjort på første handelsdag i 2005. Denne rentesats er 2,3425 pct. Samme rentesats er benyttet ved kapitalisering af KEs indfrielse af rådighedslønsforpligtelsen, jf. afsnit 4 ovenfor.

Tilbagebetalingen forrentes i perioden 1. januar 2005 til betalingstidspunktet, hvilket er dagen efter sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Forretningen kan således opgøres til 5,5 mill. kr., såfremt sagen tiltrædes i Borgerrepræsentationen den 22. september 2005. Den samlede tilbagebetaling fra KE til Københavns Kommune andrager således 325,7 mill. kr.

10. Nedbringelse af kommunens langfristede gæld

Tilbagebetalingen blev i sagen om den økonomiske udskillelse af KE, jf. BR 603/04, estimeret til 3.952 mill. kr., og denne tilbagebetaling er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning anvendt til gældsnedbringelse. I forlængelse heraf vil KEs tilbagebetaling til kommunen i forbindelse med nærværende refusionsopgørelse blive anvendt til reduktion af kommunens langsigtede gæld.

Tabel 3. Opgørelse af gældsafdrag

Dette betyder, at det samlede beløb der anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede gæld, jf. de vedtagne principper for udskillelsen af KE, udgør 75,9 mill. kr., der vil blive anvendt til afdrag på kommunens langfristede gæld, når kommunens tilgodehavende på vandområdet indfries, jf. afsnit 8. Afvigelsen på 1,1 mill. kr. vil teknisk indgå i den samlede opgørelse af gældsafdraget i kommunen.

Betalingerne fra KE er finansieret gennem låneoptagelse i selskaberne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overfor kommunen tilkendegivet, at låneoptagelsen kan accepteres, såfremt tilbagebetalingen anvendes til at nedbringe kommunens gæld.

11. Konvertering af gældsbreve til egenkapital

Som led i udskillelsen af KE i aktieselskaber blev der oprettet en række gældsbreve mellem kommunen og selskaberne BR (603/2004). Værdien af gældsbrevene blev fastsat på baggrund af en foreløbig opgørelse af selskabernes egenkapital ved den kommunale regnskabsafslutning. Gældsbrevene skulle ifølge den oprindelige indstilling konverteres til aktier, når de endelige årsregnskaber for selskaberne forelå og den endelige egenkapital dermed er kendt. På baggrund heraf var det muligt at beregne en sikker kurs af de aktier, der opnås i stedet for gældsbrevene.

Årsregnskabet er nu aflagt og revideret af selskabets revisorer.

På baggrund af den endelige opgørelse af sel skabernes egenkapital indstilles det, at der sker en fuld konvertering af gældsbrevene til aktier i KE Bygas ApS svarende til en samlet aktiesum på 458 mill. kr. og KE varme ApS svarende til en samlet aktiesum på 2.353 mill. kr.

Som led i salget af elaktiviteterne er gældsbrevene i KE Holding overtaget af DONG, hvorfor der ikke skal ske en konvertering.

Tabel 4. Konvertering af gældsbreve til egenkapital, mill. kr.

Det indstilles endvidere, at der sker en delvis konvertering af gældsbreve i KE Vand og KE Afløb således, at der indskydes 1.153 mill. kr. i KE Vand og 1.500 mill. kr. i KE Afløb.  Den delvise konvertering betyder, at der opretholdes en soliditetsgrad i selskaberne på 35 pct.

Den delvise konvertering af gældsbrevene i KE Vand og KE afløb er begrundet i, at kommunen ønsker at sikre de værdier, der er opbygget i vandforsynings- og afløbsselskab. Der er samlet opbygget værdier i form af egenkapital i selskaberne for 7,6 mia. kr. Værdierne er i lighed med værdierne i el- og varmeforsyningen opbygget gennem mange års kommunale investeringer i og udbygning af selskaberne.  Selskabernes egenkapital udgør 68 pct. af kommunens samlede egenkapital. Der er således meget store kommunale værdier bundet i forsyningsvirksomhederne.

Den delvise konvertering medfører, at der fortsat vil eksistere gældsbreve mellem kommunen og selskaberne på vand- og afløbsområdet.

Formålet med at opretholde gældsbrevene er at sikre kommunen mod en udhuling af værdierne i selskaberne, hvis Folketinget på et senere tidspunkt beslutter at indføre en beskatning af værdierne, som det er sket for el- og varmeforsyningen.

Folketinget vedtog i 2004, at værdierne ved salg, udlodning eller anden form for overførsel af værdier fra el- og/eller varmeforsyningen til kommunen skal beskattes med op til 60 pct.  Beskatningen sker i form af modregning i kommunens bloktilskud. Som led i salget af kommunens elaktiviteter vil kommunen således blive beskattet af salgssummen. Skatten kan opgøres til 4 mia. kr.

I lovgivningen for el- og varmeforsyningsområdet er gæld, herunder betaling af gæld ikke omfattet af beskatning. De midler, der er betalt til kommunen i form af udligning af gæld for tjenestemandsforpligtelser, nettogæld fra kunder, leverandører og anden gæld til kommunen er ikke blevet beskattet.

På nuværende tidspunkt har Folketinget endnu ikke truffet en beslutning om, hvordan værdierne på vandforsynings- og afløbsområdet skal håndteres. Det er forvaltningernes opfattelse af værdierne fuldt ud tilhører kommunen. Ifølge regeringsgrundlaget vil ministeren fremlægge et lovforslag om ny regulering på vand og afløb i efteråret. Det forventes, at der som del af lovforslaget vil blive inkluderet regler om beskatning af værdierne i vandforsyningen, i form af modregning i kommunernes bloktilskud.

Baggrunden for den fulde konvertering i KE Varme ApS er, at selskabet i dag er omfattet af modregningsregler i kommunens bloktilskud ved et helt eller delvist salg af KE Varme. Modregningen sker når der overføres penge fra selskabet til kommunen. 

Baggrunden for den fulde konvertering i KE Bygas, er at selskabets egenkapital er af en begrænset størrelse i forhold til aktiviteterne.

Aktierne i KE Vand, KE Afløb og KE Bygas indskydes i KE Forsyning Holding. Holdingselskabet er 100 pct. ejet af Københavns Kommune jf. BR 604/2004.

Økonomiske konsekvenser for selskaberne og forbrugerne

Det indstilles, at der sker en delvis gældskonvertering i KE Afløb og KE Vand, således at der opretholdes en soliditetsgrad på 35 pct. selskaberne. Dette sker af dels af hensyn til, at bankerne til stadighed forlanger en soliditetsgrad på 35 pct. Samtidig skal selskabets revisionsselskab udarbejde en økonomisk holdbarhedstest. KPMG har tilkendegivet, at en forudsætning for testen er en soliditetsgrad på 35 pct.

Gældsbrevene vil være efterstillet bankernes gæld dvs. at ved en eventuel konkurs vil bankernes krav komme før kommunens. Dette sker af hensyn til, at KE selskaberne kan opnå en så fordelagtig lånerente som muligt. Det er vurderingen, at den delvise konvertering ikke vil få indflydelse på selskabernes lånerente så længe, at soliditetsgraden i selskaberne forbliver på minimum 35 pct.

Det indstilles på den baggrund, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at opretholde en soliditetsgrad på 35 pct. i selskaberne gennem løbende konvertering af tilgodehavender i form af tilskrevne renter til egenkapital, hvis det er nødvendigt.

Gældsbrevene forrentes med en markedsmæssig rente i form af Nationalbankens 6 måneders pengemarkedsrente (CIBOR), der er p.t. er på 2,2 pct..

Renterne på gældsbrevene tilskrives løbende gældens hovedstol og betales dermed ikke. Betalingen kan i stedet finde sted i form af konvertering af de tilskrevne renter til aktier.

Rentetilskrivningen vil isoleret set medføre en driftsudgift i selskaberne af samme størrelse. Driftsudgiften medfører et tilsvarende dårligere re gnskabsresultat. I tilfælde af, at det samlede regnskabsresultat bliver negativt vil det betyde, at egenkapitalen mindskes og selskabets soliditetsgrad dermed kommer under 35 pct. På baggrund af selskabernes regnskaber vil Økonomiforvaltningen foretage en konvertering af de renter, der er tilskrevet gældsbrevet til egenkapital i selskaberne således, at soliditeten i selskaberne kan opretholdes. Der kan endvidere blive tale om at konvertering ud over de tilskrevne renter som følge af et underskud i selskaberne. Såfremt dette behov opstår, vil Økonomiforvaltningen fremlægge en sag herom for Borgerrepræsentationen.

Den delvise gældsbrevskonvertering vil dermed ikke få nogen betydning for selskabets egenkapital, for forbrugerne eller for de takster, som forbrugerne skal betale, når der sker en konvertering af renterne til aktier. 

Det indstilles på den baggrund, at Økonomiforvaltningen gives bemyndigelse til at foretage en løbende konvertering af de renter, der tilskrives de resterende gældsbreve på vand og afløb til egenkapital i form af aktier i selskaberne således, at der kan opretholdes en soliditetsgrad på 35 pct. i selskaberne. Såfremt at der er behov for yderligere konvertering af gæld til egenkapital for at opretholde en soliditetsgrad på 35 pct., vil Økonomiforvaltningen fremlægge en sag for Borgerrepræsentationen.

Den endelige konvertering skal godkendes på selskabernes generalforsamlinger.

Når der sker en konvertering af renter til egenkapital i selskaberne, vil de aktier som kommunen modtager efterfølgende skulle indskydes af kommunen i KE Forsyning Holding således, at selskaberne forbliver helejede datterselskaber af KE Forsyning Holding.

Gældsbrevene kan opretholdes i selskaberne eller indløses på et senere tidspunkt. Gældsbrevene er med til at sikre kommunens værdier i selskaberne.

En forudsætning for en hel eller delvis indløsning af gældsbrevene er, at selskaberne har mulighed for at tilvejebringe den nødvendige likviditet. De kommunale regler for låntagning, som selskaberne ligesom kommunens øvrige aktiviteter er underlagt, lægger i øjeblikket begrænsninger på selskabernes muligheder for at hente kapital i form af låntagning. En hel eller delvis indløsning af gældsbrevene vil derfor først og fremmest være relevant, hvis der sker et helt eller delvist salg af vandforsyningen eller af afløbsvirksomheden.

12. Konsekvenser for borgerne

Den tekniske økonomiske udskillelse af Københavns Energi, herunder nærværende refusionsopgørelse indebærer i sig slev ingen konsekvenser for borgerne, idet der dog henvises til afsnit 11 ovenfor.

ØKONOMI

Se ovenfor.

MILJØVURDERING

Nærværende indstilling vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

Bilag 1. Tillægsbevillinger til budget 2005

Bilag 2. (Fortroligt) Udskillelse af Københavns Energi – fast ejendom med

              bilag a-f.

Bilag 3. (Fortroligt) Økonomisk opgørelse af reguleringer vedr. fast ejendom.

Bilag 4. Aktiver vedr. ferskvandsaktiviteter, der overdrages til kommunen

Peter Elsman                     /                     Erik Jacobsen