Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar - udsendelse i offentlig høring

København oplever i disse år den største befolkningsvækst siden 1940’erne. Københavns befolkningsvækst medfører en lang række muligheder, men også udfordringer for byen. Med forslag til Københavns Kommuneplan 2019 fastlægges de overordnede politiske visioner, retningslinjer og rammer for byens fysiske udvikling frem mod 2031.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at sende forslag til Københavns Kommuneplan 2019 i 8 ugers offentlig høring.  

Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 er en digital kommuneplan, der findes i sin helhed på www.kp19.kk.dk.

Indstilling

Indstilling om,

1. at det godkendes, at ”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar” sendes i 8 ugers offentlig høring.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 19. marts 2019 at sende forslag til Københavns Kommuneplan 2019 i intern høring blandt kommunens politiske fagudvalg, lokaludvalg og råd.

På baggrund af de indkomne høringssvar har Økonomiforvaltningen revideret kommuneplanforslaget, som fremlægges med henblik på at sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

Løsning

Verdensby med ansvar

Forslag til Kommuneplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i Københavns Kommuneplanstrategi 2018, herunder de centrale budskaber, som københavnerne kom med under høringen af strategien i efteråret 2018, samt en række faglige analyser om de væsentlige temaer i kommuneplanen. I samarbejde med de øvrige forvaltninger har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en politisk hovedstruktur for kommuneplanen (bilag 1), der indeholder følgende fokusområder:

• En social og mangfoldig by
• En grøn, sund og bæredygtig by
• En kulturel storby med kant
• En by i vækst med talenter og arbejdspladser
• En international byregion

En social og mangfoldig by

For at undgå store boligprisstigninger er der med den forventede befolkningsvækst på 100.000 behov for 60.000 nye boliger frem mod 2031. Heraf skal 12.000 boliger være ungdomsboliger. For at imødekomme det store boligbehov udlægges der med kommuneplanen nye områder til byudvikling i Valby Syd, Nordøstamager, Tingbjerg, Bystævneparken, Nordhavn, Bådehavnsgade, Vejlandskvarteret og Jernbanebyen.

Som følge af Borgerrepræsentationens beslutning den 9. maj 2019 indføres der med kommuneplanen et nyt administrationsgrundlag for, hvordan kommunen anvender kravet om 25 % almene boliger. Det nye grundlag betyder, at det bliver muligt at stille krav om almene boliger i flere tilfælde, end det er tilfældet med Kommuneplan 2015.

Med forslag til Kommuneplan 2019 revideres boligstørrelsesbestemmelserne, så det bliver muligt at bygge flere mindre boliger. 50 % af etagearealet i nybyggeriet vil med de nye bestemmelser kunne indrettes som boliger ned til 50 m2, mens den resterende del af etagearealet skal indrettes så den gennemsnitlige boligstørrelse er mindst 95 m2 i gennemsnit.

Til sidst kan nævnes et særskilt fokus på nye boformer, boligeksperimenter samt udbygning af de kommunale funktioner.

En grøn, sund og bæredygtig by

Et centralt tema i kommuneplanen er byens grønne områder. Der udpeges seks nye potentialeområder for mellemstore og store grønne områder, ligesom der er fokus på tiltag, der kan forbedre kvaliteten af byens grønne åndehuller.

Kommuneplanen har endvidere et øget fokus på københavnernes sundhed og kommuneplanen lægger bl.a. op til, at der skal skabes rammer for nye lægehuse i den videre planlægning.

I takt med at byen vokser stiller det krav til en god kollektiv trafik og infrastruktur. Kommuneplanen fastholder den overordnede målsætning om, at de kørte ture i byen skal fordeles ligeligt mellem bil, cykel og kollektiv trafik. Der introduceres et nyt mål for gang og så fokuseres der på yderligere udbygning af den kollektive trafik.

På baggrund af en analyse af de gældende bestemmelser for parkering indeholder forslaget til kommuneplanen forslag om ændring af parkeringsnormerne, så de fremover fastsættes efter bebyggelsens funktion (bolig, erhverv, skole, daginstitution, plejecenter mv.) i stedet for kommuneplanens områdetype. Der introduceres endvidere en mulighed for at etablere forsøgsordninger med delvis bilfrie bydele efter konkret vurdering i planlægningen af de enkelte byområder.

En kulturel storby med kant

Byens kultur- og fritidsfaciliteter skal udvikles i takt med byens befolkningsvækst og der skal i højere grad arbejdes med samlokalisering. Med en stigende befolkning følger en højere udnyttelse af de eksisterende arealer og faciliteter. Det medfører et behov for at udnytte pladsen mere effektivt og udvide mulighederne for at bruge bygninger og arealer på nye måder eller i kombination med andre anvendelser.

I kommuneplanen udpeges bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer. Det med henblik på bl.a. at kunne videreføre Københavns særegenhed, historie og identitet når byen udvikles. 

Der er endvidere et fokus på midlertidighed i byudviklingen, havnen som rekreativt byrum og på København som værtsby for store sports- og kulturbegivenheder.

En by i vækst med talenter og arbejdspladser

Med ændringerne i rækkefølgeplanen for byudvikling skabes der plads til i alt 2,8 mio. m2 nyt erhvervsbyggeri. Der er fokus på et varieret udbud af erhvervslejemål ved bl.a. at fastholde områder til blandet erhverv, herunder 8 kreative zoner, der bl.a. skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for håndværksvirksomheder, kreative virksomheder og iværksættere, der ønsker fleksible og prisbillige lejemål.

Kommuneplanen fokuserer desuden på at skabe gode rammer for en bæredygtig turisme, byens iværksættermiljøer, innovationsdistrikter og universiteter. Herunder er der et særligt fokus på København som attraktiv studieby for danske og udenlandske studerende.

En international byregion

Greater Copenhagen-samarbejdet er centralt i målet om at tiltrække investeringer og international arbejdskraft. Kommuneplanen fokuserer i den forbindelse på vigtigheden af nye og forbedring af eksisterende forbindelser til ind og udland.

Et andet fokusområde er samspillet i hovedstadsområdet i forhold til en regional boligudbygning, der bl.a. skal sikres gennem Fingerplanen.

Dertil fokuserer kommuneplanen på København som en grøn foregangsby, der er international kendt for grønne løsninger og en byudvikling, hvor den grønne dagsorden går hånd i hånd med økonomisk vækst, jobskabelse og øget livskvalitet.

Rammer og retningslinjer for byens udvikling

Foruden de overordnede politiske visioner indeholder kommuneplanen også en række konkrete retningslinjer og rammer for byens udvikling. Hovedparten af ændringerne i disse relaterer sig til konkrete ændringer i kommuneplanens rammer som følge af ønsker fra grundejere eller på baggrund af forvaltningens vurdering, som følge af ændret rækkefølgeplan eller mindre tekniske justeringer.

En beskrivelse de væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer og rammer i forhold til Kommuneplan 2015 fremgår af bilag 4-7. 

I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer har Økonomiforvaltningen vurderet, at Kommuneplan 2019 skal miljøvurderes. Ved screening er forvaltningen nået frem til, at ændring af rækkefølgeplan og forlængelse af metro til Nordhavn er primære emner for vurderingen. Miljøvurderingen er vedlagt som bilag 8.

Ændringer som følge af intern høring af kommuneplanforslaget

I forbindelse med den interne høring har Økonomiforvaltningen udarbejdet en hvidbog (bilag 2) på baggrund af de 22 modtagne høringssvar (bilag 3) fra de seks fagudvalg, 12 lokaludvalg samt Ældrerådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Frivilligrådet. Samlet set indeholder høringssvarene over 400 høringspunkter eller ændringsforslag. Heraf har 56 høringspunkter ledt til ændringer i kommuneplanforslaget. En gennemgang af høringssvarene viser et generelt fokus på de to første temaafsnit i kommuneplanen, en social og mangfoldig by samt en grøn, sund og bæredygtig by.

Af væsentlige ændringer i kommuneplanen som følge af den interne høring kan nævnes,

• Tilføjelse af nyt tekstafsnit ”En tilgængelig by for alle”, der sætter fokus på, at byplanlægningen af København skal tage højde alle københavnere uanset social baggrund, etnicitet, handicap eller alder.

• Tilføjelse af kapitlet ”5 principper for øget dialog med københavnerne” med henblik på at tydeliggøre vigtigheden af Københavns Kommunes københavnerdialog.

   

• Ændring af kravet til gennemsnitsstørrelsen for bofællesskaber fra 75 m2 til 65 m2 i snit med henblik på at sikre bedre rammer for flere mindre boliger.

Offentlig høring af kommuneplanforslaget

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, gennemføres en 8 ugers offentlig høring af kommuneplanforslaget, der planlægges afholdt fra den 26. august til den 21. oktober 2019.

Den offentlige høring har bl.a. til formål at:

• give københavnerne en tilbagemelding på, hvordan deres fire hovedbudskaber fra dialogprocessen #københavnersnak (plads til alle, pas på byens kvaliteter, mere cyklisme og kollektiv trafik samt mangfoldighed, diversitet og møder på tværs), afspejles i kommuneplanforslaget.
• engagere offentligheden i en dialog om indholdet i forslag til Københavns Kommuneplan 2019 med fokus på, at de væsentligste ændringer kommunikeres ud til udvalgte målgrupper.

Foruden brug af høringsportalen Bliv Hørt, igangsættes en række dialogskabende aktiviteter, der er rettet mod at få særligt tre målgrupper engageret, herunder erhvervslivet, professionelle aktører i byggebranchen samt københavnerne. For at nå ud til målgrupperne indgås samarbejde med relevante aktører, der kan hjælpe med at løfte forskellige arrangementer såsom to konferencer og to lokale bydelsdebatter i Tingbjerg/Bystævneparken og Jernbanebyen med inddragelse af Lokaludvalg, grundejere og boligorganisationer.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 sendes i 8 ugers offentlig høring.

Det endelige forslag til Københavns Kommuneplan 2019 forventes forelagt til politisk behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen december 2019.  Se bilag 10 for uddybning af den videre proces for den endelige vedtagelse af kommuneplanforslaget.

Peter Stensgaard Mørch                          /Søren Tegen Pedersen

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at det godkendes, at ”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar” sendes i 8 ugers offentlig høring.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Kommuneplanen er en vigtig anledning til debat og dialog om Københavns udvikling. Partierne er derfor enige om ikke at stille ændringsforslag til Kommuneplanen, før udkastet til Kommuneplan har været i høring blandt borgere, organisationer, virksomheder og andre interessenter. Det sker i respekt for høringsfasen. Når denne er afsluttet, vil partierne hver især på baggrund af høringssvarene fra københavnerne, fagudvalg, lokaludvalg, råd og nævn og de enkelte partiers mærkesager fremlægge deres forslag i forbindelse med forhandlingerne om den endelige Kommuneplan.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi kan støtte store dele af forslaget til kommuneplan. Vi ser frem til forhandlingerne om kommuneplanen, hvor vi dog vil fremsætte nogle forbedringsforslag.

Vi ønsker at tillade boliger i flere nye områder i kommuneplanen, så vi kan opfylde ønsket om flere boliger. Vi ser gerne, at Refshaleøen og Kløverparken samt hele godsbaneterrænet indgår i kommuneplanen.

Vi er ikke indstillet på at nedsætte parkeringsnormen for hverken cykler eller biler, idet vi mener, at det er vigtigt, at københavnerne kan parkere i nærheden af deres bolig.

Vi ønsker at gøre plads til at øge andelen af privatejede boliger. Vi er ikke enige i kravet om, at 25 procent af alle nye boliger skal være almene. Vi ønsker, at der som udgangspunkt ikke opføres boliger på så støjplagede arealer, så støjniveauet ikke kan overholde den vejledende grænse for sundhedsskadelig støj.

Vi savner omtale af de nødvendige infrastrukturanlæg i kommuneplanen, bl.a. den kommende havnetunnel og udvidelse af metronettet.

Vi finder, at der bør anlægges en Metrolinje til Brønshøj, så bydelen ikke skal nøjes med en letbane, der kommer til at skille bydelen ad langs Frederikssundsvej.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. august 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

 ”Alternativet har en række ændringsforslag til Kommuneplan 2019, der skal gøre København til en grønnere og mere social by. Disse vil blive præsenteret efter den offentlige høring.“

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre ser frem til at sende Kommuneplan 2019 i høring og at høre københavnernes meninger om, hvordan byen skal udvikle sig i den næste planperiode. Når Kommuneplan 2019 skal behandles i Borgerrepræsentationen efter høringen, vil Radikale Venstre blandt andet lægge vægt på følgende:

• Planen skal være mere ambitiøs i forhold til at gøre København en grøn foregangsby, og planen bør blandt andet indeholde en målsætning om at blive en fossilfri kommune og mål om mere cirkulær økonomi, bæredygtigt byggeri og grøn mobilitet – sidstnævnte både i København og ved at arbejde for bedre togforbindelser fra København til resten af Europa.

• København skal være en blandet by, og det skal blandt andet ske ved at skabe markant bedre rammer for sociale boliger til de mest udsatte.

• Konkrete initiativer, der kan forbedre København som studieby, herunder først og fremmest flere kollegier og ungdomsboliger.

• Metroen skal udvides til flere bydele.

• Trafikken på H.C. Andersens Boulevard skal føres under jorden, så der bliver plads til byudvikling og grønne områder.

• Udbygningen af nogle af perspektivområderne skal fremrykkes, herunder blandt andet Kløverparken, for at modvirke de høje boligpriser.

• Når Nyholm skal udvikles, skal der indtænkes et laboratorium for bæredygtigt byggeri.

• Godsbanearealet skal udvikles med god plads til rekreative områder til gavn for borgerne på Vesterbro.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre ser frem til forhandlingerne om Kommuneplan 2019 og vil gerne kvittere for forvaltningernes store og grundige arbejde med kommuneplanen, som helt overordnet rummer mange gode takter.

Vi glæder os over, at beslutningen om Havnetunnelen specifikt er skrevet ind i Kommuneplan 2019 med de positive følger, den får for borgerne, erhvervslivet og miljøet. I den sammenhæng kunne planerne for Lynetteholmen være yderligere beskrevet og integreret i planen.

Venstre tager forbehold for formuleringer vedrørende 25 pct.-kravet vedrørende almene boliger, hvor vi gerne ser en mere fleksibel formulering. Vi er tilfredse med afskaffelsen af 95 m2-reglen, hvor 50 pct. af nye boliger fritages for en gennemsnitsstørrelse på 95 m2. Samtidig holdes størrelseskravene til ungdoms- og kollegieboliger i praksis endnu lavere, hvilket Venstre også hilser velkomment.

Det er et vigtigt skridt, at vi med Kommuneplan 19 har udpeget og fastlagt de konkrete grønne områder i Nordhavn og på Godsbaneterrænet. Det giver grundejerne de bedste forudsætninger for at komme videre med byudviklingen af områderne.

I forhold til krydstogtskibene ser Venstre gerne, at etablering af landstrøm specifikt nævnes som en metode, KK ønsker at indføre for at reducere emissionerne fra krydstogtskibe.

Venstre ønsker at øge antallet af badezoner i København, og vi ser derfor gerne, at disse indgår i kommuneplanen. Ligeledes vil Venstre gerne have fornyelse af Valby Idrætspark og Sundby Idrætspark med i Kommuneplan 2019.

Venstre ønsker at bevare de nuværende parkeringsnormer og støtter ikke de foreslåede forringelser af parkeringsnormerne i den nye kommuneplan. Ligeledes skal der skabes klarhed om reglerne for beboerparkering i nye bydele, så man undgår en gentagelse af problemerne i Ørestad og Nordhavn.

I stedet for en satsning på at anlægge metroforbindelse mellem København og Malmø ser Venstre hellere, at afgifterne for at benytte Øresundsbron sænkes. Derimod ønsker Venstre en metroforbindelse til Brønshøj i stedet for at anlægge en pladskrævende og mindre effektiv letbaneforbindelse.

Endelig ser Venstre gerne, at tilgængeligheden til Københavns Lufthavn øges, jf. den tidligere Venstre-regerings forslag om en udvidelse af togstationen i lufthavnen. Vi ser også gerne Bispeengbuen nedlagt på de vilkår, der var aftalt med den tidligere Venstre-regering, ligesom vi støtter visionerne om en overdækning af Banegraven ved Vesterport med omdannelse af det tilstødende byrum.”

Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Vi kan støtte store dele af forslaget til kommuneplan. Vi ser frem til forhandlingerne om kommuneplanen, hvor vi dog vil fremsætte nogle forbedringsforslag. Vi ønsker at tillade boliger i flere nye områder i kommuneplanen, så vi kan opfylde ønsket om flere boliger. Vi ser gerne, at Refshaleøen og Kløverparken samt hele godsbaneterrænet indgår i kommuneplanen.

Vi er ikke indstillet på at nedsætte parkeringsnormen for hverken cykler eller biler, idet vi mener, at det er vigtigt, at københavnerne kan parkere i nærheden af deres bolig.

Vi ønsker at gøre plads til at øge andelen af privatejede boliger. Vi er ikke enige i kravet om, at 25 procent af alle nye boliger skal være almene. Vi ønsker, at der som udgangspunkt ikke opføres boliger på så støjplagede arealer, så støjniveauet ikke kan overholde den vejledende grænse for sundhedsskadelig støj.

Vi savner omtale af de nødvendige infrastrukturanlæg i kommuneplanen, bl.a. den kommende havnetunnel og udvidelse af metronettet.

Vi finder, at der bør anlægges en Metrolinje til Brønshøj, så bydelen ikke skal nøjes med en letbane, der kommer til at skille bydelen ad langs Frederikssundsvej.”

En samlet Borgerrepræsentation videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandling:

”Kommuneplanen er en vigtig anledning til debat og dialog om Københavns udvikling. Partierne er derfor enige om ikke at stille ændringsforslag til Kommuneplanen, før udkastet til Kommuneplan har været i høring blandt borgere, organisationer, virksomheder og andre interessenter. Det sker i respekt for høringsfasen. Når denne er afsluttet, vil partierne hver især på baggrund af høringssvarene fra københavnerne, fagudvalg, lokaludvalg, råd og nævn og de enkelte partiers mærkesager fremlægge deres forslag i forbindelse med forhandlingerne om den endelige Kommuneplan.”

SF afgav følgende protokolbemærkning:

"Kære borgere i København.

Vi opbruger verdens ressourcer alt for hurtigt. I slutningen af juli indtrådte World Overshoot Day -det er dagen, hvor verden har forbrugt alle de ressourcer, som er til rådighed for et helt år. Det skete 4-5 dage tidligere end sidste år. I starten af 90’erne var tidspunktet for World Overshoot Day i december måned. Hvis vi ser på Danmarks forbrug, så var Overshoot Day i år allerede i marts måned. På det tidspunkt havde vi forbrugt, hvad vi har til rådighed for hele året, hvis der var balance i vores forbrug af jordens ressourcer. Det er dybt foruroligende!

Denne kommuneplan skal være med til at skabe den nødvendige klimamæssige omstilling for vores by.

Når denne kommuneplan udløber i 2031, skal Danmark i følge den nye regering have nedsat CO2 udledningen med 70 %. I København skal vi have indfriet vores eget mål, at København Kommune er CO2 neutral i 2025. Vores store udfordring er at skabe omstillingen samtidig med, at vi skaber en mere lige og sund by, med gode boliger til alle, gode institutioner, et dynamisk erhvervsliv og et grønt og velfungerende transportsystem i en by, som det er spændende at være menneske i kulturelt og socialt. En by med tryghed og demokrati. I SF mener vi, at det er et godt udkast til en Kommuneplan, der nu sendes i høring, men det skal blive endnu bedre. Det gælder f.eks. det grønne område, boligområdet, kulturområdet og borgerinddragelse.

Mere grønt – færre biler -bilfrie byområder!

Antallet af grønne kvadratmeter pr. indbygger i København er faldende. Den udvikling er uacceptabel.

Vi skal planlægge byen således, at alle københavnere højst har 5 minutters gang fra hjemmet til et grønt område. De grønne åndehuller er vigtige og skal være umiddelbart tilgængelige for alle, så også ældre, forældre med små børn og andre, der har svært ved at bevæge sig langt, får luft og lys i hverdagen. Det er ambitiøst, men realistisk: Vi kan bl.a. nå målet ved at omlægge biltrafik og parkeringspladser til bylivsgader og grønne områder. SF’s ambition er at planlægge byen, så borgerne i hverdagen ikke har behov for individuel bilkørsel. Når vi bygger nye bydele, skal vi eksperimentere med at gøre dem bilfrie, og vi skal omlægge gader i den eksisterende by fra at være fyldt med biler til at blive grønne funktionelle byrum, hvor mennesker mødes. Der skal være mere fokus på de bløde trafikanter – cyklismen skal udvikles, der skal sikres gode forhold for fodgængerne og skabes bedre mobilitet og tryghed for gangbesværede. Særligt omkring skoler skal der sættes ind, så forældre og børn trygt kan cykle til skole. Dertil kommer en udbygning af metro og letbane. SF mener, at byen bliver et bedre sted for alle, hvis vi får markant færre biler i byen, end der lægges op til i kommuneplansforslaget. Vi er ikke tilfredse med, at kommuneplansforslaget fastholder det eksisterende mål, at transportfordelingen i byen skal være 1/3 bilture, 1/3 cykelture og 1/3 kollektiv trafik. SF’s mål er højst 1/4 bilture. Der skal være plads til den nødvendige bilkørsel f.eks. erhvervskørsel og handicapkørsel, og der skal indføres roadpricing i byen.

Flere boliger -bæredygtigt byggeri – hvor skal de være?

Der er befolkningsvækst i Hovedstadsområdet. Derfor skal der fortsat bygges nyt i København, så ikke kun de rigeste kan bo her. SF støtter skabelsen af Lynetteholmen, som kombinerer klimasikring af København med behovet for boliger og rekreative områder. SF er enige i, at reglerne for boligstørrelser skal ændres, så der kan bygges flere mindre lejligheder, og så man kan bygge ungdomsboliger mere målrettet til studerendes behov. SF vil i byplanlægningen sikre, at 25 % af alt nybyggeri er alment, med et mål om at alle bydele skal op på 25 % almene boliger. For SF er det samtidig vigtigt, at der skal bygges bæredygtigt i København. Brug af bæredygtigt producerede byggematerialer som træ skal gradvist sættes op, byggematerialer skal recirkulere og krav til holdbarheden skal øges. Der skal også skabes mulighed for eksperimenterende boligformer – f.eks. flere bofællesskaber – og der skal gives plads til nye former for organiseringer, f.eks. selvbyg eller fællesbyg, hvor kommende beboere selv bestemmer og styrer byggeprocessen. I forslaget til Kommuneplan 2019 er der udlagt nye perspektivområder til boliger og erhverv. SF ser gerne, at flere områder overvejes, og at det overvejes, om de kan fremskyndes, så byggepresset på grønne områder mindskes. København har haft problemer med rettidig planlægning af institutioner, skoler, plejehjem i de nye byområder. Det skal forbedres. Der skal være samtidighed i byggeri af boliger og byggeri af kommunale institutioner, og vi har som kommune et ansvar for, at et nyt byområde får opbygget kulturinstitutioner, der passer til området. Vi skal ligeledes intensivere vores samarbejde i Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen, så vi får en sammenhængende by-og erhvervsudvikling og trafikplanlægning.

Kulturen i kommuneplanen

En rettidig planlægning af faciliteter har, ligesom det er tilfældet på institutionsområdet, også været et problem for København på kultur-og fritidsområdet. Det betyder, at byen har et stort efterslæb, hvormed vi ikke kan tilbyde alle byens borgere at udfolde sig med sport, kulturaktivitet m.m. SF mener, det er vigtigt for byens borgere at have adgang til kulturelle oplevelser, og at kunne være aktiv inden for kultur og fritid. Derfor skal det i kommuneplanens afsnit om København som "en kulturel storby med kant" være et eksplicit, tydeligt og højt prioritet mål, at byens kultur-og fritidsfaciliteter udvikles i takt med byens befolkningstilvækst. SF er enige i kommuneplansforslagets målsætninger f.eks. mht. midlertidige anvendelser af byens rum, fokus på vandområder og ønsket om at værne om byens arkitektoniske værdier og kulturarv. Men fremfor alt, og forud for prioritering af mega-events, kommer målet om en byplanlægning, der giver plads og rammer til aktører, der leverer kulturelle tilbud til københavnerne, og en byplanlægning som sikrer tilstrækkelige faciliteter til, at københavnerne kan udfolde sig inden for kultur-og idrætsområdet i de nye bydele og retter op på efterslæbet i øvrigt.

Demokratisk byplanlægning

Byplanlægning sker både på et meget overordnet plan og så helt lokalt med borgere, foreninger og virksomheder. SF mener, at byplanlægningen lokalt skal styrkes i København. Her er Østerbro Lokaludvalgs forslag til Grøn plan for Nordhavn og Vesterbro Lokaludvalgs debatoplæg om udvikling af jernbaneområdet på Vesterbro gode eksempler. Lokaludvalgene bør spille en central rolle, i at byen udvikles i samarbejde med de borgere, der bor tæt på forandringen. Men byplanlægningen kræver også samlede initiativer for hele kommunen og hovedstadsregionen f.eks. for at sikre ren luft i byen eller for at kunne omstille og nå vores klimamålsætninger. En stor del af Københavns byudvikling sker i Udviklingsselskabet By og Havn. SF ønsker, at By og Havns aktiviteter er gennemsigtige for københavnerne, og at By og Havn fortsat forbedrer deres borgerinddragelse.

I SF håber vi, at mange københavnere vil engagere sig i høringen om kommuneplanen og være med til at skabe demokratisk byplanlægning. Kun på den måde får vi en god kommuneplan. Deltag i debatterne – stil spørgsmål til os politikere og skriv høringssvar både om vigtige lokale forhold og de store by-dækkende spørgsmål. God debat!"

Der blev fastsat frist til afgivelse af mindretalsudtalelser og protokolbemærkninger til mandag den 26. august 2019, kl. 12.00