Mødedato: 22.08.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen (herunder indkaldelse af stedfortrædere)

Se alle bilag

Indkaldelse af stedfortræder for Jakob Hougaard

Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldelse af stedfortræder for Jakob Hougaard (Socialdemokratiet), der på grund af arbejde er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra fredag den 2. august 2019 og indtil videre.

1. stedfortræder Rune Dybvad (Socialdemokratiet) indkaldes derfor i perioden fra torsdag den 22. august 2019 og indtil videre.

 

Indkaldelse af stedfortræder for Charlotte Lund

Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldelse af stedfortræder for Charlotte Lund (Enhedslisten), der på grund af barsel er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra mandag den 29. juli 2019 og indtil videre.

2. stedfortræder Sinem Demir (Enhedslisten) indkaldes derfor i perioden fra torsdag den 22. august 2019 og indtil videre..

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. august 2019

Fraværende med afbud:

Jens-Kristian Lütken (V), arbejde

Rune Dybvad (A), Ferie

Rikke Lauritzen (Ø), sygdom

Fanny Broholm (Å), sygdom

 

Borgmester Sisse Marie Welling (F) ankom kl. 17.32 under behandlingen af dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsordenen”.

Borgmester Franciska Rosenkilde (Å) ankom kl. 17.34 under behandlingen af dagsordenspunkt 3 ”Rokering i udvalg”.

Troels Christian Jakobsen (Å) ankom kl. 17.40 under behandlingen af dagsordenspunkt 5 ”Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 – Verdensby med ansvar – udsendelse i offentlig høring”.

Anne Mette Omø Carlsen (Ø) ankom kl. 18.34 under behandlingen af dagsordenspunkt 9 ”Placering af drift af byens boldbaner og tilhørende parker i Kultur- og Fritidsforvaltningen”.

 

 

Stedfortræder:

Der forelå anmodning fra Enhedslisten om, at Anne Mette Omø Carlsen (Ø) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Rikke Lauritzen (Ø).

 

Der forelå anmodning fra Alternativet om, at Troels Christian Jakobsen (Å) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Fanny Broholm (Å).

 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortrædere var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.

 

Indkaldelse af stedfortræder for Jakob Hougaard (Socialdemokratiet)

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Indkaldelse af stedfortræder for Charlotte Lund (Enhedslisten)

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:

Kasandra Behrndt-Eriksen (A), 28. juni 2019.

Niels E. Bjerrum (A), 25. juni 2019.

 

Dagsordenen:

Der blev onsdag den 21. august 2019 udsendt 2 sager til behandling uden for dagsorden vedrørende indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg.

 

Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsordenen”.

 

Borgerrepræsentationen besluttede, efter anmodning fra Økonomiforvaltningen, at tage dagsordenspunkt 10 (Godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien), dagsordenspunkt 12 (Forretningscirkulære for it-drift, -vedligehold og - udfasning), dagsordenspunkt 14 (Afrapportering af Sikker By strategien 2019) og dagsordenspunkt 15 (Sikker By Effektopfølgning 2019) af dagsordenen.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Mødet sluttede kl. 21:14.

Til top