Modersmålsundervisningens fremtid

for mødet «MDAT» kl Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. august 2002

BR 424/02

Modersmålsundervisningens fremtid

Modersmålsundervisningens fremtid

Indstilling om, at modersmålsundervisningen fastholdes uændret i skoleåret 2002/2003. Merudgifterne i skoleåret 2002/2003 finansieres af kommunens merindtægter i 2002 fra efterregulering af personskatter (selvbudgettering), samt at der fra skoleåret 2003/2004 sker en forbedring af modersmålsundervisningen, samtidig med, at der fastlægges nærmere kriterier for, hvem der er berettiget til modersmålsundervisning, dens indhold og tilrettelæggelse. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder oplæg til Uddannelses- og Ungdomsudvalget om den nærmere udformning."

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

(Standsningsret vedrørende 2. at)

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefales,

at modersmålsundervisningen fastholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle to-

sprogede børn fra 1.-10. klasse med bopæl i Københavns Kommune

at rammen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke nedsættes i forbindelse med

en eventuel beskæring i bloktilskud

Udannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2002:

Majbritt Mamsen fremsatte forslag om et nyt at:

at der etableres brugerbetaling på modersmålsundervisning i Københavns Kommune.

Jakob Hougaard foreslog at hele sagen blev udsat. Forslaget blev vedtaget med 6 stemmer for og 4 stemmer imod. For stemte A, B, F og Ø. Imod stemte C, O og V.

Jakob Hougaard, Jesper Christensen og Anna Saakwa havde følgende bemærkning:

"Spørgsmålet om modersmålsundervisning bør indgå i forhandlingerne om det kommunale budget på lige fod med de øvrige prioriteringer."

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2002:

Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Jesper Christensen, Charlotte Wieth-Klitgaard Trine Schaltz og Tanwir Ahmad havde følgende forslag:

"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bedes fremlægge alternative indstillinger til tilbud om modersmålsundervisning i Københavns Kommune. Vi ønsker at få belyst følgende muligheder:

"Århus-modellen"

Målet med undervisningen i modersmålet er at styrke elevernes generelle

sproglige og faglige kompetencer, og dermed også indlæringen af dansk og de

øvrige fag. Tilbuddet om modersmålsundervisning målrettes børn med særlige

behov ud fra behovsvurdering (visitering) baseret på sproglige, kulturelle og

social kriterier.

1.- 4. klasse tilbud

Der gives gratis modersmålsundervisning til alle børn fra 1. til 4. klas-

se.

Betingelser

Børn, som ikke falder indenfor de nævnte modeller for modersmålsundervisningen, kan tilbydes modersmålsundervisning mod deltagerbetaling, eventuelt med indtægtsgraduering.

Begrundelse

Et flertal i Folketinget ventes at ville afskaffe den obligatoriske modersmålsundervisning for ikke EU-borgere. Loven ventes samtidigt at åbne op for, at de enkelte kommuner frivilligt kan etablere undervisning i modersmål. I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen nuværende indstilling til et fremtidigt tilbud om modersmålsundervisning indgår to alternativer, nemlig h.h.v. en videreførelse af det nuværende tilbud eller alternativt en model baseret på fuld deltagerbetaling. Vi ønsker, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inddrager flere alternativer, som kan indgå i de videre overvejelser om, hvordan det fremtidige tilbud om modersmålsundervisningen skal se ud i København."

Heidi Wang fremsatte forslag om at man skulle rette henvendelse til ministeriet med henblik på overvejelser om nye fremmedsprog i folkeskolen og gymnasiet.

Sagen blev udsat.

Evt. forslag til alternative modeller skal afleveres til forvaltningen senest tors-

dag den 25. april kl. 9.00.

Udannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2002:

Forvaltningens tredje at om at sende forslaget i høring med frist til den 15. maj 2002 kl. 9.00 blev vedtaget med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. For stemte A, B, F og Ø. Imod stemte C og O.

	For	Imod	Undlod
Jesper Christensen, A	X
Jakob Hougaard, A	X
Anna Saakwa, A	X
Tanwir Ahmad, B	X
Majbritt Mamsen, C		X
Charlotte Wieth-Klitgaard, F	X
Trine Schaltz, F	X
Louise Frevert, O		X
Pia Allerslev, V
Heidi Wang, V
Per Bregengaard, Ø	X

Louise Frevert og Majbritt Mamsen havde følgende bemærkning:

"Det skal pointeres at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ikke er imod modersmålsundervisningen, men vi mener ikke, den skal finansieres af skatteborgerne. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti mener ikke, det er nødvendigt at sende dette i høring, da vi ikke mener, at Københavns Kommune skal tilbyde kommunal finansieret modersmålsundervisning. Vi mener, at der kun skal tilbydes modersmålsundervisning til dem, man er forpligtiget til at give m.v. i henhold til lovforslaget."

Tanwir Ahmad, Jesper Christensen, Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Charlotte Wieth-Klitgaard, Trine Schaltz og Per Bregengaard havde følgende bemærkning:

"Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet er åben overfor at diskutere og inddrage andre alternative modeller og finder det vigtigt at få videnserfaring, men bestræber stadig at fastholde modersmålsundervisningen som et frivilligt og gratis tilbud og samtidig kvalificere indholdet af undervisningen.

Udvalget lægger vægt på, at modersmålsundervisningen skal være undervisning i modersmål og ikke et nationalsprog."

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2002:

Udsat

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 12. juni 2002:

Jesper Christensen, Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Tanwir Ahmad, Trine Schaltz og Per Bregengaard fremsatte følgende ændringsforslag:

"at modersmålsundervisningen fastholdes uændret i skoleåret 2002/2003.

Merudgifterne i skoleåret 2002/2003 finansieres af kommunens merindtægter i 2002 fra efterregulering af personskatter (selvbudgettering)"

Forslaget blev vedtaget med 7 stemmer for og 1 stemme imod. For stemte A, B, F, V og Ø. Imod stemte O.

	For	Imod	Undlod
Jesper Christensen, A	X
Jakob Hougaard, A	X
Anna Saakwa, A	X
Tanwir Ahmad, B	X
Majbritt Mamsen, C
Charlotte Wieth-Klitgaard, F
Trine Schaltz, F	X
Louise Frevert, O		X
Pia Allerslev, V
Heidi Wang, V	X
Per Bregengaard, Ø	X

Jesper Christensen, Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Tanwir Ahmad, Trine Schaltz og Per Bregengaard fremsatte andet ændringsforslag:

"at der fra skoleåret 2003/2004 sker en forbedring af modersmålsundervisningen, samtidig med, at der fastlægges nærmere kriterier for, hvem der er berettiget til modersmålsundervisning, dens indhold og tilrettelæggelse. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder oplæg til Uddannelses- og Ungdomsudvalget om den nærmere udformning."

Forslaget blev vedtaget med 7 stemmer for og 1 stemme imod. For stemte A, B, F, V og Ø. Imod stemte O.

	For	Imod	Undlod
Jesper Christensen, A	X
Jakob Hougaard, A	X
Anna Saakwa, A	X
Tanwir Ahmad, B	X
Majbritt Mamsen, C
Charlotte Wieth-Klitgaard, F
Trine Schaltz, F	X
Louise Frevert, O		X
Pia Allerslev, V
Heidi Wang, V	X
Per Bregengaard, Ø	X

Louise Frevert ønskede opretholdt forslag fra Majbritt Mamsen:

"at der etableres brugerbetaling på modersmålsundervisning i Københavns Kommune"

Forslaget blev forkastet med 1 stemme for og 7 stemmer imod. For stemte O. Imod stemte A, B, F, V og Ø.

	For	Imod	Undlod
Jesper Christensen, A		X
Jakob Hougaard, A		X
Anna Saakwa, A		X
Tanwir Ahmad, B		X
Majbritt Mamsen, C
Charlotte Wieth-Klitgaard, F
Trine Schaltz, F		X
Louise Frevert, O	X
Pia Allerslev, V
Heidi Wang, V		X
Per Bregengaard, Ø		X

Forvaltningens at'er bortfaldt.

Under henvisning til § 23 i lov om kommunernes styrelse ønskede Louise Frevert det vedtagne andet at indbragt til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

Det vedtagne første at skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Heidi Wang havde følgende bemærkning:

"Vedrørende forslaget om modersmålsundervisningen har Venstres gruppe i Uddannelses- og Ungdomsudvalget været fritstillet. Da jeg var den eneste fremmødte for Venstres gruppe, stemte jeg efter min egen overbevisning. Venstres BR–gruppes grundlæggende holding er stadig, at modersmålsundervisningen ikke skal finansieres af kommunen."

Louise Frevert havde følgende bemærkning:

"Dansk Folkeparti kan ikke stemme for de 2 at'er, da vi ikke mener, at det er en offentlig forpligtigelse at tilbyde gratis modermålsundervisning. Derfor har Dansk Folkeparti benyttet sig af standsningsretten, da vi mener, det er forkasteligt at nedsætte rammen i Uddannelses- og Ungdomsudvalget og bruge midler til modermålsundervisningen, når der mangler bl.a. både undervisningsmidler og inventar. Vi har nedslidte skoler o.s.v. Derfor mener Dansk Folkeparti, at hver en krone i budgettet skal bruges til andet end gratis modermålsundervisning. Modersmålsundervisning skal være brugerfinansieret, og det er vejen frem."

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at forslaget gennemføres.

Økonomiudvalget forudsætter, at udgifterne til den fremtidige model for modersmåls-undervisning i Københavns Kommune, der forventes igangsat fra skoleåret 2003/2004 afholdes inden for den udgiftsramme, som Borgerrepræsentationen beslutter for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Økonomiforvaltningen har beregnet merudgifterne til en fastholdelse af den eksisterende modersmålsundervisning til at udgøre 5,0 mio. kr. pr. skoleår.

Økonomiudvalgets beslutning den 13. august 2002

Peter Skaarup stillede følgende ændringsforslag:

"Der etableres brugerbetaling på modersmålsundervisning i Københavns Kommune."

For stemte 4 medlemmer: V, O og C.

Imod stemte 8 medlemmer: A, B, D, F og Ø.

Ændringsforslaget var dermed forkastet.

Indstillingen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. juni 2002, vedrørende skoleåret 2002/03 blev herefter anbefalet.

Venstre og Det konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"V og C finder ikke, at det er en kommunal opgave, at tilbyde modersmålsundervisning."

Centrum Demokraterne ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"CD er imod privatfinansieret modersmålsundervisning. CD mener, at privatfinansieret modersmålsundervisning vil komme helt ud af Københavns Kommunes kontrol og derved hæmme integration af børn med etnisk baggrund."

RESUME

Undervisningsministeren har den 28. februar 2002 fremsat forslag om en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder, bortset fra børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Grønland. Ophævelsen har i givet fald virkning fra skoleåret 2002/2003.

Samtidig foreslås, at sprogstimulering udvides til også at omfatte de 3-årige.

Det foreslås, at Københavns Kommune – såfremt lovforslaget vedtages - fastholder tilbuddet om gratis modersmålsundervisning til tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune ud fra pædagogiske, integrationsmæssige og ligestillingsmæssige begrundelser samt for at sikre overensstemmelse med tidligere vedtagne politikker: værdigrundlag, etnisk ligestilling, integrationspolitik og udviklingsplanen for tosprogsområdet.

Regeringens forslag indebærer en beskæring af det samlede kommunale bloktilskud. Forhandlingerne mellem stat og kommuner om dette spørgsmål er p.t. endnu ikke afsluttet. I lovforslaget indgår en nettobesparelse på 57 mio kr for 2003 for hele landet, svarende til ca 5,7 mio kr for Københavns Kommune. I et forhandlingsudspil fra Undervisningsministeriet af 8.maj 2002 reduceres denne beskæring til netto 44,7 mio kr, svarende til ca 4,2 mio kr for Københavns Kommune. Det foreslås, at der ikke sker en nedsættelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme i forbindelse med evt. beskæring af bloktilskuddet.

Med de gældende varsler i forbindelse med evt. afskedigelser vil kommunen have udgifter til lønninger i et antal måneder hvis den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes.

På baggrund af forslag fra udvalgets medlemmer fremlægger forvaltningen 5 alternative forslag til den fremtidige modersmålsundervisning i Københavns Kommune.

Forslagene har været i høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

SAGSBESKRIVELSE

Regeringens forslag

I regeringsgrundlaget indgår en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder. Undervisningsministeren fremsatte den 28. februar 2002 Lovforslag 142, som indebærer en ophævelse af kommunernes forpligtelse bortset fra modersmålsundervisning til børn fra EU, EØS (i dette tilfælde Norge, Island og Liechtenstein) samt Færøerne og Grønland.

Forslaget har været sendt til høring inden 1. behandlingen i Folketinget. Københavns Kommunes høringssvar er vedlagt som bilag.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at regeringen har ønsket at stille kommunerne mere frit i deres integrationsarbejde og samtidig har ønsket at styrke det tidlige sprogstimuleringsarbejde med de tosprogede småbørn efter Folkeskolelovens §4A. Regeringen sammenkæder disse to aktiviteter og ønsker et fokusskift fra modersmålsundervisning til tidlig sprogstimulering. Ophævelsen af pligten til at yde modersmålsundervisning foreslås at træde i kraft den 1. august 2002, og den forstærkede småbørnsindsats, som går ud på at inddrage også de tre-årige, træder i kraft den 1. januar 2003.

Regeringen åbner i lovbemærkningerne for en forældrebetalt modersmålsundervisning: "De kommuner, der ønsker det, vil fortsat have mulighed for at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra tredjelande efter reglerne om fritidsundervisning i folkeskolelovens § 3, stk. 3, hvilket blandt andet vil give adgang også for andre end folkeskolens elever og gøre det muligt at opkræve deltagerbetaling."

Københavns Kommunes høringssvar

Københavns Kommune har i sit høringssvar erklæret sig enig i lovforslagets intention om at styrke den tidlige indsats, men peget på andre løsninger end blot at nedsætte aldersgrænsen til 3 år.

Københavns Kommune har i samme høringssvar taget afstand fra lovforslagets afsnit vedr. modersmålsundervisning ud fra 1) pædagogiske begrundelser, 2) integrations- og ligestillingsmæssige begrundelser samt 3) økonomiske begrundelser.

Begrundelser for at bevare modersmålsundervisningen i Københavns Kommune

Pædagogiske begrundelser

Såvel national som international forskning er enig om, at et veludviklet modersmål er en styrke for det tosprogede barn i dets tilegnelse af skolens samlede sproglige og faglige indhold. De praktiske erfaringer fra evalueringen af Undervisningsministeriets 4-årige Integrationsprojekt (1994-1998) og evalueringen af Københavns Kommunes sproggruppeforsøg (1996-1999) bekræfter også dette.

Integrationsmæssige begrundelser

I de sidste 4 år er antallet af tosprogede elever i de etniske privatskoler i København steget med 45%. Hvis modersmålsundervisningen i folkeskolen bortfalder, kan det frygtes, at endnu flere forældre vil vælge etniske privatskoler. Samtidig vil mange forældre til tosprogede børn opleve dette tiltag som et negativt integrationssignal. Det må derfor frygtes, at resultatet vil blive, at endnu flere børn vil blive isoleret fra det danske samfund i de etniske privatskoler.

Der skal også peges på, at modersmålslærerne udgør et vigtigt forbindelsesled mellem kommunen og de tosprogede forældre. Dette gør skolerne i stor udstrækning brug af ved etablering af etnisk råd, debataftener om opdragelsesspørgsmål mm.

Ligestillingsbegrundelser

Københavns Kommune har både i sit værdigrundlag og i sin integrationspolitik fokuseret på ligeværd, dialog og tillid. Det vil derfor være i overensstemmelse hermed, at alle tosprogede børn, uanset oprindelsesland, kan få det samme tilbud.

Kommunen ville komme i en situation, hvor børn med fuldstændig ens forudsætninger og behov, gives forskellige muligheder afhængigt af forældrenes statsborgerskab.

Modersmålslærerne udgør vigtige identifikationsfigurer for de tosprogede elever på skolerne. En afskaffelse af modersmålsundervisningen vil umiddelbart indebære et bortfald af ca. 35 fuldtidsstillinger.

Vedtagne politikker

Borgerrepræsentationen vedtog 17. maj 2001 "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever". Planen bygger på respekt og nyttiggørelse af børnenes modersmål og kulturelle baggrund.

Det foreslås således, at modersmålsundervisningen opretholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune med det formål for modersmålsundervisningen, som er fastsat af Undervisningsministeren efter folkeskoleloven:

"Formålet med undervisningen i tosprogede elevers modersmål er, at eleverne videreudvikler deres samlede sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer med sprog som kilde til indsigt, oplevelse og indsigt.

Undervisningen skal udvikle elevernes modersmål, så de får øget lyst til og færdighed i at bruge deres sprog i et personligt og alsidigt samspil med andre. Den skal fremme den enkelte elevs sproglige og kulturelle udvikling og forståelse af samspillet mellem elevernes kulturelle baggrund og danske kulturformer. Den skal udvikle elevernes muligheder for som tosprogede borgere at deltage og handle i det danske og i det øvrige internationale samfund.

Undervisningen skal fremme elevernes viden om modersmål, tosprogethed, sprogbrug og sprogtilegnelse og dermed styrke deres grundlag for at lære dansk og få udbytte af skolens øvrige undervisning.

Undervisningen skal styrke elevernes identitet og selvværd. Den skal udvikle deres bevidsthed om forholdet til familie og etnisk gruppe og deres indsigt i kulturelle og samfundsmæssige forhold i Danmark og i oprindelseslandet."

Alternativer til indstillingen

Alternativ model 1. Afskaffelse af den ikke obligatoriske modersmålsundervisning

Såfremt det besluttes, at den ikke lovpligtige modersmålsundervisning afskaffes fra skoleåret 2002/2003, kan konsekvensen også her blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i de etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes.

Forvaltningen vil i givet fald tage initiativ til at afskedige de op til 35 tosprogede lærere efter de gældende regler om varsling, høring m.m.

Alternativ model 2. Fuld forældrebetaling

I lovforslaget er der mulighed for at afkræve forældrebetaling for den ikke lovpligtige modersmålsundervisning.

Såfremt det besluttes, at modersmålsundervisningen skal overgå til at være forældrebetalt, vil årsprisen pr. barn være ca. 3.500 kr. incl. lærerløn, undervisningsmaterialer, tilsyn, administration mm.

Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at kun et meget begrænset antal tosprogede forældre vil vælge denne løsning.

Konsekvensen kan blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i de etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes. Merudgiften for forældrene vil her være meget begrænset.

Alternativ model 3. En begrænset københavnsk modersmålsundervisning med en delvis forældrebetaling for elever fra 4.-10.klassetrin

Budgettet til modersmålsundervisning andrager i indeværende år ca. 13 mio. kr. Bloktilskudsreguleringen vedrørende modersmålsundervisning medfører en samlet reduktion på 5,1 mio kr. Restbeløbet på 7,9 mio kr kan anvendes til at etablere modersmålsundervisning uden at dette medfører merudgifter eller behov for beskæringer på andre områder. Det vil betyde, at kun en del af Københavns tosprogede børn af budgetmæssige årsager kan tilbydes modersmålsundervisning.

Modersmålsundervisningen til EU- og EØS-borgeres børn er obligatorisk.

Modersmålsundervisningen til tosprogede børn i specialskoler, specialklasser, analfabet-klasser mv. bør bevares, da det pædagogiske grundargument om at tage udgangspunkt i alle barnets ressourcer i særlig grad har gyldighed her. Disse børn har generelt færre ressourcer end børn i normalundervisningen, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt at lade en sproglig eller kulturel ressource ligge ubrugt. På specialskolerne flyder begreberne 'modersmålsundervisning' og 'tosproget undervisning' i praksis sammen.

Forvaltningen foreslår derfor, at tildelingen af de resterende midler til moders-målsundervisningen foretages ud fra et alderskriterium af flg. årsager:

Tosprogede skolebegyndere har i særlig grad brug for at kunne støtte sig til undervisning i deres modersmål i den periode, hvor de opbygger deres dansksproglige kompetence.

Kommunen får et objektivt kriterium til at afgøre, hvem der har ret til modersmålsundervisning i stedet for en behovsvurdering, der ikke kan begrundes fagligt og dermed vil vække megen utilfredshed hos forældrene.

Det vil i mindre grad svække folkeskolernes konkurrenceevne over for de etniske privatskoler, da de tosprogede forældre især fokuserer på de basale færdigheder i modersmålsundervisningen. Disse basale færdigheder vil kunne opnås i løbet af de første 4 – 5 års undervisning.

De ældre elevers stabilitet i fremmødet og interesse for undervisningen i deres modersmål er mindre end de små elevers.

Omfanget af modersmålsundervisningen

De følgende beregninger tager udgangspunkt i de hidtil kendte mønstre for valg af modersmålsundervisning. Antallet af tosprogede børn i specialskoler og specialklasser er voksende. Tallene tager udgangspunkt i elevtal i indeværende skoleår.

Obligatorisk modersmålsundervisning til EU- og EØS-borgere: 0,3 mio. kr.

Modersmålsundervisning til tosprogede børn i specialklasser, specialskoler, analfabetklasser mv: 2,7 mio. kr.

Modersmålsundervisning til tosprogede børn i normalklasser: 4,9 mio. kr.

Gennemsnitsudgiften til et modersmålshold med 15 elever udgør

Lærerløn 41.500 kr.

Materialer ________________________1.500 kr.

I alt 43.000 kr.

Inden for den anførte budgetramme vil der således kunne etableres ca. 114 modersmålshold i normalundervisningen, svarende til ca. 1710 elever.

Forvaltningen foreslår,

at der anvendes 3,5 mio. kr. til at etablere gratis modersmålsundervisning for tosprogede elever fra 1.-3.klassetrin (Antallet af elever til modersmålsundervisning andrager ca. 400 elever pr. årgang )

at der afsættes 200.000 kr til det stigende elevtal i specialundervisningen

at der etableres en betalingsordning for særligt interesserede familier med børn fra 4.-10. klasse, hvor modersmålsundervisning koster 100 kr. om måneden i 10 måneder. Der udbydes et bestemt antal pladser i de mest aktuelle sprog, Til at nedbringe betalingen til 100 kr. om måneden anvendes de sidste 1,2 mio. kr. Dette tilbud vil kunne omfatte ca. 600 elever fra 4. – 10. klassetrin, incl. de øgede administrative udgifter til at etablere og administrere en betalingsordning.

Det er forvaltningens vurdering, at det er vigtigt at have et tilbud også til ældre elever – dels for at imødekomme et behov hos de særligt interesserede, dels for ikke at øge søgningen til de etniske privatskoler.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de tosprogede forældres interesse for en sådan betalingsordning.

Personalemæssige konsekvenser

Hvis budgettet til undervisning af tosprogede elever i 2003 beskæres med 5,1 mio. kr. som forudsat i ovennævnte beregninger, vil det betyde at der må afskediges tosprogede lærere svarende til 15-16 fuldtidsstillinger.

Tidsplan

Hvis en ordning for begrænset modersmålsundervisning vedtages, vil den næppe kunne træde i kraft før 1. januar 2003.

Gældende regler i funktionærloven om varsling af afskedigelse, nedsættelse i beskæftigelsesgrad mv. betyder, at der vil gå op til 7 måneder fra det politiske beslutningsgrundlag foreligger, førend lønudgiften bortfalder.

Alternativ model 4. En begrænset københavnsk modersmålsundervisning med gratis modersmålsundervisning fra 1.-4. klassetrin

Forskellen fra model 3 er, at ressourcen afsat til at nedbringe forældrebetalingen for elever fra 5.-10. klassetrin her anvendes til at inddrage yderligere en årgang , således at der tilbydes tosprogede elever fra 1.-4. klassetrin gratis modersmålsundervisning. Konsekvenser i forhold til økonomi, personale og tidsplan er de samme som i forslag 3.

Alternativ model 5. "Århus-modellen"

Århus Skoleforvaltning oplyser, at der ikke er udarbejdet en egentlig "Århus-model" for modersmålsundervisningen. Der er fremsat et beslutningsforslag fra 4 partier. Forvaltningen vil på udvalgsmødet redegøre for beslutningen i Århus byrådet.

Tankerne bag beslutningsforslaget tager udgangspunkt i samme økonomiske overvejelser som ovennævnte alternativ model 3: at etablere en begrænset modersmålsundervisning for de penge som kommunen hidtil selv har anvendt på modersmålsundervisningen og reduceret med bloktilskudsændringen.

I beslutningsforslaget argumenteres der for at modersmålsundervisning er væsentlig fordi:

den styrker en positiv selvopfattelse og dermed integrationen

den styrker elevernes sproglige og faglige kompetencer

den styrker elevernes faglige indlæring og begrebsapparat

de tosprogede lærere er gode rollemodeller og brobyggere i forældresamarbejdet

et offentligt tilbud om modersmålsundervisning modvirker at der opstår private tilbud på et ensidigt grundlag

en afskaffelse af modersmålsundervisningen kan betyde flere tosprogede elever i de etniske privatskoler

Begrænsningen af omfanget af modersmålsundervisningen i beslutningsforslaget er ikke nærmere defineret, men der omtales en mulighed for at planlægge undervisningen ud fra en behovsvurdering (visitering). Der nævnes endvidere at modersmålsundervisningen især kan have betydning for de socialt svageste grupper.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er betænkelig ved tanken om at tildele modersmålsundervisning ud fra en behovsvurdering/visitering af flg. årsager:

en egentlig behovsvurdering/visitering af ca. 9.500 københavnske tosprogede elever er en meget stor administrativ opgave.

der er ikke fagligt belæg for at foretage en sådan vurdering i forhold til normaltbegavede børn, idet alle tosprogede børn i en tosproget livssituation har behov for en udvikling af begge deres sprog.

det vil stille skolerne i en vanskelig situation at sammenkoble deres behovs-vurdering med forældrenes ønske om fravalg eller tilvalg af modersmåls-undervisning.

planlægningen af modersmålsundervisningen ud fra fx 1500 klasselæreres behovs-vurdering sammenholdt med 9500 forældrepars ønsker vil være meget vanskelig.

Konsekvenserne i forhold til økonomi er de samme som i alternativ model 3. Antallet af afskedigelser vil være det samme som i alternativ model 3.

Med hensyn til det af Heidi Wang fremsatte forslag om, at man skal rette henvendelse til Undervisningsministeriet med henblik på overvejelser om nye fremmedsprog i folkeskolen og gymnasiet, vedlægges udkast til brev.

I lovforslaget indgår en besparelse på 57 mio kr for 2003 for hele landet, svarende til ca 5,7 mio kr for Københavns Kommune. I et forhandlingsudspil fra Undervisningsministeriet af 8.maj 2002 reduceres denne beskæring til 44,7 mio kr, svarende til ca 4,2 mio kr for Københavns Kommune. Denne samlede beskæring består af en beskæring på 5,1 mio kr pga bortfald af modersmålsforpligtelsen for visse sprog samt en udvidelse på 0,9 mio kr pga øget sprogstimulering.

I ovennævnte forhandlingsudspil fra Undervisningsministeriet til Kommunernes Landsforening: "Revideret opgørelse til DUT-sag 347 om modersmålsundervisning og sprogstimulering" er regeringens forslag til beskærelse af det kommunale bloktilskud opgjort således:

(mio. kr. 2002 pl)	2002	2003	2004	2005	2006
Ophævelse af den obligatoriske modersmålsundervisning	-24,3	-58,4	-58,4	-58,4	-58,4
Modersmålsundervisning for EU-borgere m.fl.	1,9	4,7	4,7	4,7	4,7
Reduktion som følge af 3-6 måneders opsigelsesvarsler	11,2
Nedsættelse af aldersgrænsen for sprogstimulering til 3 år	0,0	9,0	9,0	6,0	3,0
Samlet regulering	-11,2	-44,7	-44,7	-47,7	-50,7

Udspillet skal forhandles med kommunerne.

Resultatet af regeringens forhandlinger med kommunerne om bloktilskudsmidlerne kendes endnu ikke. Hvis regeringen fastholder sit udspil er den forventede reduktion af kommunens samlede bloktilskud:

2002: ca. 1,1 mio. kr.

2003: ca. 4,2 mio. kr.

2004: ca. 4,2 mio. kr.

2005: ca. 4,5 mio. kr.

2006: ca. 4,8 mio kr

Københavns Kommune har i sit høringssvar gjort gældende, at besparelsen på budget 2002 ikke er realistisk, idet gældende varslingsregler for modersmålslærere medfører, at kommunen har lønudgiften langt ind i efteråret. Der vil således ikke være et mindreforbrug i 2002 i forhold til budgettet for 2002. Denne indvending har Undervisningsministeriet delvist imødekommet i sit brev til KL af 8/5-2002.

Såfremt indstillingen om at opretholde modersmålsundervisningen som et gratis tilbud til alle tosprogede elever godkendes, vil der heller ikke være besparelser på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget i 2003 og fremover. Dog vil kommunen miste et bloktilskud på 4,2 mio. kr. stigende til 4,8 mio. kr. i 2006.

I ovenstående beregninger er forudsat, at merudgiften til sprogstimulering af de 3-årige modsvares af det forøgede bloktilskud til denne opgave dvs. ca. 0,9 mio. kr. Opgaven varetages i Københavns kommune af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for børn indskrevet i daginstitution, mens de øvrige børn tilbydes sprogstimulering af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Der foreligger ikke opgørelser over de præcise konsekvenser. Det er dog den umiddelbare vurdering, at udvidelsen i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regi bliver af begrænset omfang. Det skønnes derfor på nuværende tidspunkt at udgiften kan afholdes indenfor den nuværende budgetramme for 2-sprogede.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ikke mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Økonomiforvaltningen har – ud fra antallet af 2-sprogede – udarbejdet et første overslag, at der viser merudgifter på op til 3,9 mio. kr. i 2003.

Såfremt denne eventuelle yderligere udgift på 3 mio. kr. skal modregnes i de beløb, der er til rådighed for alternative modeller – således at den samlede omlægning bliver udgiftsneutral for Københavns kommune i 2006 - vil der alene være ca. 4,3 mio. kr. til rådighed i den endelige model til modersmålsundervisning. I dette tilfælde vil det ikke være muligt ud over det obligatoriske tilbud og tilbuddet til specialundervisningselever at give et gratis tilbud til mange flere elever.

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Forslagene har været til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

Integrationsrådet finder det positivt, at man som udgangspunkt ønsker at bevare modersmålsundervisningen som et gratis tilbud for etniske minoriteter i Københavns Kommune. Hvis det ikke er muligt, finder Integrationsrådet det afgørende, at man finder en model, der sikrer, at specielt de yngre elever tilbydes modersmålsundervisning. Hvis det ikke er muligt at indføre en model uden forældrebetaling, vil Integrationsrådet foreslå, at man anvender en model med indtægtsgraduering efter samme princip som den model, der anvendes ved tildeling af fripladser.

Det rådgivende Integrationsudvalg mener overordnet at modersmålsundervisningen bør videreføres i sit fulde omfang. Udvalget peger på at undervisningen bør opkvalificeres og at der bør ske en kompetenceudvikling af lærerne.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Københavns Kommunes høringssvar vedr. Undervisningsministerens forslag (L142) om ændring af folkeskoleloven – sprogstimulering og modersmålsundervisning (tidligere udsendt)

Bilag 2: Høringssvar fra Integrationsudvalget og Integrationsrådet

Bilag 3: Brev fra Undervisningsministeriet af 8/5-2002 til Kommunerens Landsforening: Revideret opgørelse til DUT-sag 347 om modersmålsundervisning og sprogstimulering

Bilag 4: Udkast til brev til Undervisningsministeriet

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

Til top