Regnskab 2001 for Metroselskaberne
Regnskab 2001 for Metroselskaberne
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 22. august 2002
BR 426/02
Regnskab 2001 for Metroselskaberne
Regnskab 2001 for Metroselskaberne
Indstilling om, at årsregnskaberne for Ørestadsselskabet, Frederiksberg-baneselskabet og Østamagerbaneselskabet 2001 godkendes.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at årsregnskaberne for Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og Østamagerbaneselskabet 2001 godkendes
Økonomiudvalgets beslutning den 13. august 2002
Anbefalet.
RESUME
Årsregnskaberne for Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og Østamagerbaneselskabet blev den 28. maj 2002 godkendt på bestyrelsesmøderne i de tre bestyrelser under overværelse af selskabernes revisorer.
Bestyrelserne besluttede i lighed med sidste år, at forelægge ejerne regnskaberne til godkendelse, således at ejerne kan meddele bestyrelsen descharge.
Beretning og årsregnskab giver ikke revisorerne anledning til bemærkninger af betydning. Revisorerne har i revisionsprotokollat for Frederiksbergbaneselskabet I/S og Ørestadsselskabet I/S fundet anledning til at indsætte en supplerende oplysning i konklusionen, som henviser til afsnittet i årsberetningen om claims/krav om merbetaling fra entreprenørerne, som revisorerne finder væsentlige for vurderingen af regnskabet. Derudover har revisorerne ingen væsentlige bemærkninger.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Kommune ejer 55 pct. af Ørestadsselskabet og staten ejer 45 pct. Ørestadsselskabet er medstifter af Frederiksbergbaneselskabet og ejer 70 pct. af selskabet og Frederiksberg Kommune ejer de resterende 30 pct. På samme måde ejer Ørestadsselskabet 55 pct. af Østamagerbaneselskabet og Københavns Amt ejer 45 pct.
Metroselskabernes bestyrelser har udtryk ønske om, at Borgerrepræsentationen godkender alle tre regnskaber. Borgerrepræsentationen godkendte i 2001 regnskaber for alle tre metroselskaber.
Selskabernes revisorer konkluderer for alle tre regnskaber, at: "årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og interessentskabskontraktens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat".
Revisorerne henviser i revisionsprotokollatet til Frederiksbergbaneselskabets og Ørestadsselskabets årsberetning, hvor situationen omkring claims/krav om merbetaling fra hovedentreprenørerne Ansaldo og Comet omtales. Borgerpræsentationen har fået forelagt sag om claims 12. juni 2002. BR tiltrådte, at Ørestadsselskabet gives bemyndigelse til at overflytte midler fra likviditetsreserven til anlægsreserven til betaling ved afgørelser fra domstol, voldgift og DRB, samt overførsel af 200 mio. kr. til indgåelse af forlig, hvor selskabet finder det fordelagtigt frem for indklagelse for domstole, voldgift eller DRB.
BILAG VEDLAGT
- Anmodning fra Ørestadsselskabet om godkendelse af regnskaber for Metroselskaberne
- Årsberetning for Ørestadsselskabet 2001 fremlagt for ØU 13. august 2002. Kan rekvireres igennem BR sekretariat.
- Årsberetning for Frederiksbergbaneselskabet 2001 fremlagt for ØU 13. august 2002. Kan rekvireres igennem BR sekretariat.
- Årsberetning for Østamagerbaneselskabet 2001 fremlagt for ØU 13. august 2002. Kan rekvireres igennem BR sekretariat.
- Revisorernes konklusion i Ørestadsselskabet I/S Revisionsprotokollat af 14. maj 2001
- Revisorernes konklusion i Frederiksbergbaneselskabet I/S Revisionsprotokollat af 14. maj 2001
- Revisorernes konklusion i Østamagerbaneselskabet I/S Revisionsprotokollat af 14. maj 2001
Erik Jacobsen Paul Sax Møller
31. juli 2002