Iværksættelse af Københavnerforslag

Indstilling

Indstilling om,

1. at Borgerrepræsentationen godkender model for håndtering af Københavnerforslag, som beskrevet i løsningsafsnittet,
2. at der hermed er gjort op med medlemsforslag om at indføre Københavnerforslag fra Nye Borgerlige, som vedtaget af Borgerrepræsentationen den 24. marts 2022 (bilag 3).

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Med kommunens budget 2023 blev der afsat midler til etablering og udbredelse af Københavnerforslag som et pilotprojekt i perioden 2023-2024. Pilotfasen skal afklare, hvor meget ordningen anvendes, det organisatoriske ressourcetræk og i hvilken udtrækning københavnerforslag kan imødekommes politisk.

Modellen for håndtering af Københavnerforslag præsenteres i løsningsafsnittet og er illustreret i bilag 1. Den er udarbejdet på baggrund af budgetnotatet om Københavnerforslag i bilag 2. Samtidig bygger den videre på erfaringer med lignende ordninger, som Økonomiforvaltningen har indhentet i research og dialog med en række andre kommuner, Folketinget samt ’God idé’ og ’Sharing Copenhagen’ i Københavns Kommune. En styregruppe, bestående af repræsentanter for alle forvaltninger, har kvalificeret modellen ift. interne forretningsgange, samarbejde og tværorganisatorisk forankring af opgaven.

Løsning

Københavnerforslagsordningen er placeret i Økonomiforvaltningen, som vil stå for administration af ordningen. Den digitale borgerinddragelsesplatform, CitizenLab, er indkøbt til håndtering af Københavnerforslag, som også benyttes af mange andre kommuner i Danmark og internationalt til bl.a. borgerforslag. Platformen vil foruden Københavnerforslag også rumme kommunens øvrige pilotprojekter for københavnerinddragelse i 2023-24.

Københavnerforslags-modellen

Hvem kan stille og støtte forslag?

Modellen for Københavnerforslag, som den er illustreret i bilag 1, vil give borgere fra 15 år mulighed for både at stille, være medstillere og støtte københavnerforslag til politisk behandling i Borgerrepræsentationen. Der var i budgetnotatet for Københavnerforslag lagt op til, at det kun skulle være borgere i Københavns Kommune fra 16 år, der kunne stille og støtte københavnerforslag. Med den nuværende model for Københavnerforslag anbefaler Økonomiforvaltningen, at aldersgrænsen nedsættes til 15 år, og at muligheden for at stille forslag udbredes til alle borgere i Danmark, mens det kun er borgere i Københavns Kommune, der kan støtte forslag.

Hvorfor anbefales der en aldersgrænse på 15 år?

Anbefalingen om en aldersgrænse på 15 år skyldes et hensyn til at få engageret så mange unge mennesker som muligt. Borgere får automatisk MitID, når de fylder 15 år, og har dermed mulighed for at tilgå ordningen. Hermed lægger Københavns Kommune sig op af lidt over en tredjedel af de andre kommuner, der har borgerforslagsordninger - herunder Aarhus Kommune. Ingen andre kommuner anvender en aldersgrænse på 16 år. Foruden Folketinget har en tredjedel af kommuner med borgerforslag en aldersgrænse på 18 år. Den sidste tredjedel har ingen aldersgrænse.

Hvorfor anbefales det, at alle borgere kan stille forslag?

Anbefalingen om, at borgere fra hele landet skal kunne stille københavner forslag, skyldes et hensyn til at nå ud til en bred målgruppe af borgere, der er engageret i Københavns udvikling i kraft af, at de enten bor, arbejder eller har deres daglige gang i byen. Ved at fastholde kravet om, at det udelukkende er bosiddende borgere i kommunen uanset statsborgerskab, der kan støtte forslag, sikres det, at forslag har opbakning fra kommunens egne borgere.

Verificering af og frister for forslag

For at stille og støtte københavnerforslag skal borgere verificere deres borgerprofil på Københavnerforslagsplatformen. Et københavnerforslag skal foruden en hovedstiller have tre medstillere og kan både stilles af enkeltpersoner og af enkeltpersoner på vegne af en forening og/eller sammenslutning af flere personer. Det vil alene være muligt at afgive én stemme per forslag.

Økonomiforvaltningen gennemgår, som udgangspunkt, inden for 10 arbejdsdage indkomne forslag for at sikre, at de lever op til fastsatte kriterier og retningslinjer. Vurderes et forslag at være gyldigt, vil det blive offentliggjort på platformen og kan herefter indsamle støtter i op til 180 dage. Hvis et forslag ikke kan verificeres, vil sekretariatet for så vidt muligt vejlede forslagsstiller om justeringer, der kan sikre dets gyldighed.

Den politiske behandling

Forslag, der opnår 5.000 støtteerklæringer, overgår direkte til sagsforberedelse i den relevante fagforvaltning med henblik på udarbejdelse af indstilling til det pågældende fagudvalg. Det er Økonomiforvaltningen der i samråd med de øvrige forvaltninger afklarer, hvilket ressortområde københavnerforslaget vedrører. Fagudvalget skal, som udgangspunkt, forelægges indstillingen senest tre måneder efter, at forslaget har opnået det fornødne antal støtter. Københavnerforslaget behandles herefter med fagudvalgets anbefaling i Borgerrepræsentationen. Kan Borgerrepræsentationen ikke imødekomme forslaget, bestræber Økonomiforvaltningen sig på at rådgive forslagsstiller om andre relevante tilbud og muligheder i kommunen.

I budgetnotatet om Københavnerforslag oplyses det, at det udelukkende er kommunens fagudvalg, der skal behandle de københavnerforslag, der opnår 5.000 støtter. Det er dog Økonomiforvaltningens vurdering, at en løsning, hvor det i sidste ende er Borgerrepræsentationen, der skal tage endelig stilling til forslaget, er at foretrække. Borgerrepræsentationens møder er ulig fagudvalgenes åbne for offentligheden, hvilket er med til at sikre, at forslagsstillere og støtter kan følge med i sagsbehandlingen af deres egne forslag. Derudover vurderes det, at en sådan løsning sikrer en bred og tværgående politisk behandling samt en standardisering af sagsbehandlingen, der kan være med til at understøtte en tydelig vejledning og dialog med københavnerne.

Øvrige kriterier og guidelines

Der stilles derudover en række kriterier, som københavnerforslag skal opfylde, før de kan erklæres gyldige og kan offentliggøres på platformen. Et forslag vil således kunne afvises, hvis det:

• ikke har relevans for den type service og opgaver Københavns Kommune løser,
• ikke lader sig endeligt gennemføre inden for gældende love og regler (f.eks. den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne),

• tidligere er blevet politisk behandlet i samme valgperiode,  
• angår afgørelsen af en konkret sag, der har været politisk behandlet i indeværende valgperiode,
• ikke er skrevet på dansk,
• klart har karakter af en vittighed,
• kun tilgodeser enkeltindivider og ikke kommer en bredere kreds af københavnere til gavn,
• indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, medmindre der er tale om oplysninger, der har været gengivet i massemedier,
• udstiller navngivne eller på anden måde identificerbare enkeltpersoner, herunder offentligt ansatte, på urimelig måde,
• indeholder reklame, andre kommercielle budskaber eller direkte opfordrer til støtte til bestemte organisationer m.v.
• af andre grunde end de nævnte klart falder uden for hensigten med ordningen.

Foruden de formelle kriterier udarbejder Økonomiforvaltningen guidelines, herunder videomateriale, som skal hjælpe forslagsstillere godt på vej med at stille forslag. Kriterier og guidelines vil være tilgængelige på platformen fra lanceringen.

Udbredelse af kendskabet til Københavnerforslag

Erfaringerne fra andre kommuner viser, at der stilles færre borgerforslag med tiden. De kommuner har dog heller ikke lavet en løbende kommunikationsindsats om muligheden for borgerforslag, hvorfor dette vurderes at være en afgørende faktor for kendskabet og brugen af Københavnerforslag. På den baggrund udarbejder Koncernkommunikation derfor en kommunikationsstrategi og -plan for hele pilotperioden.

Københavnerforslag vil blive promoveret på kommunens sociale medier, hjemmeside, abribusser i byen i august-september og i forbindelse med Kulturnatten den 15. oktober og Åbent Rådhus den 12. november. Kommunikationsindsatsen vil herefter foregå løbende via digitale og analoge medier samt events. Der etableres også samarbejder med aktører, som f.eks. skoler, Ungerådet, Ungeværket, lokaludvalg, Ældrerådet m.fl., som kan udbrede kendskabet til forskellige målgrupper. Afhængig af aktivitetsniveauet på Københavnerforslag kan forskellige andre markedsføringsmuligheder blive taget i brug i 2024.

Økonomi

Der er med budget 2023 afsat 1 mio. kr. i 2023 og i 2024 til Københavnerforslag, som dækker udgifter til den digitale platform, projektledelse og kommunikation.

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, lanceres og iværksættes Københavnerforslag ultimo august 2023. Da alle forslag har krav på politisk behandling, hvis de opnår 5.000 støtter inden for 180 dage, lukkes muligheden for at stille forslag i juni 2024. Det skyldes, at finansieringen til den digitale platform udløber ultimo 2024.

Gruppeforpersonskredsen forelægges en evaluering af ordningen primo 2024 med henblik på en vurdering af, om Københavnerforslag ønskes videreført.