Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af sanktioner
Denne sag omhandler resultatet af en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen om kommunernes brug af sanktioner. Resultatet for Københavns Kommune viser, at kommunen ville have fået fastholdt 5 afgørelser og omgjort 8 afgørelser, hvis der havde været tale om en klagesag i Ankestyrelsen.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har justeret sin praksis i overensstemmelse med retningslinjerne fra Ankestyrelsen.
Indstilling
Indstilling om,
- at tage resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af sanktioner til efterretning.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Problemstilling
Som led i ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger” skal Ankestyrelsen gennemføre 3 undersøgelser af kommunernes praksis på sanktionsområdet. Dette er praksisundersøgelse nr. 2 om brugen af den skærpede rådighedssanktion i Lov om en aktiv socialpolitik (LAS) § 40a, stk. 1.
Resultatet af praksisundersøgelsen viser, at 9 afgørelser (14,8%) ville være blevet fastholdt mens 52 afgørelser (85,2%) ville være blevet omgjort, hvis der havde været tale om klagesager i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen konstaterer fejl i administrationen af både sanktionsreglerne og de forvaltningsretlige regler og kommer på baggrund heraf med flere anbefalinger til kommunerne.
Københavns Kommune indgår i Ankestyrelsens praksisundersøgelse, og praksisundersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 79a, hvorfor sagen forinden forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Løsning
Kommunen er i henhold til LAS § 40a, stk. 1, forpligtet til at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion til borgere - der tidligere har modtaget en sanktion, og som på ny uden rimelig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed - hvis kommunen vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv.
Sanktionen består i, at borgeren mister sin ydelse (kontanthjælp, uddannelses-hjælp, selvforsørgelses-, og hjemrejseydelse og overgangsydelse) i en periode på op til 3 måneder.
Reglen trådte i kraft 1. januar 2020, men har været suspenderet i perioder med covid-19 nedlukninger. Ankestyrelsen gør derfor opmærksom på, at praksis for brugen af den skærpede rådighedssanktion ikke var endeligt fastlagt forud for praksisundersøgelsen. Praksis fastlægges først med praksisundersøgelsen og Ankestyrelsens kommende principmeddelelser på området.
Nedenfor af tabel 1 fremgår resultatet af Ankestyrelsen sagsgennemgang.
Tabel 1: Resultatet af Ankestyrelsens sagsgennemgang for henholdsvis Københavns Kommune, de øvrige 12 kommuner og samlet for alle kommuner i undersøgelsen
|
|
Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis |
Nej, afgørelsen ville blive ændret, hvis det var en klagesag |
Afgørelser i alt |
|
Københavns Kommune |
5 (38,5%) |
8 (61,5%) |
13 |
|
Øvrige kommuner |
4 (8,3%) |
44 (91,7%) |
48 |
|
Alle kommuner |
9 (14,8%) |
52 (85,2%) |
61 |
Resultatet viser, at en meget stor andel (85,2%) af afgørelserne i undersøgelsen ville være blevet omgjort, hvis der havde været tale om en klagesag. Resultatet viser, at andelen af afgørelser, som ville være blevet omgjort, er mindre i Københavns Kommune (61,5%) end samlet for de øvrige 12 kommuner (91,7%) i undersøgelsen.
Ankestyrelsen har ved sin gennemgang af 13 konkrete sager fra Københavns Kommune primært konstateret følgende fejl i sagsbehandlingen:
- Beskrivelsen af, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, skal uddybes yderligere
- Vurderingen af, hvorvidt andre forhold har betydning for en aktivitetsparat borgers rådighedsforpligtelse, skal uddybes yderligere
- Begrundelsen for længden af den skærpede sanktion skal uddybes yderligere
- Kommunen kan ikke foretage sanktionering af en borger, som udebliver fra en samtale vedrørende genvejledning om borgerens rettigheder og pligter
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen justerer, som et integreret led i driften, løbende sin praksis ud fra Ankestyrelsens afgørelser. Forvaltningen havde ikke forud for fremsendelse af sager til praksisundersøgelsen fået omgjort afgørelser begrundet i ovenstående fejl, men har taget resultatet af Ankestyrelsens sagsgennemgang til efterretning og justeret sin praksis i overensstemmelse med Ankestyrelsens retningslinjer i praksisundersøgelsen.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Politisk handlerum
Ankestyrelsens praksisundersøgelse kan tages til efterretning.
Videre proces
Sagen forventes behandlet i Borgerrepræsentationen den 22. juni 2023.
Oversigt over politisk behandling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
- at tage resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af sanktioner til efterretning.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2023
Indstillingen blev taget til efterretning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2023
Indstillingen blev taget til efterretning.
Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti afgav følgende nye protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig:
”Det er meget alvorligt for den enkelte borger, når vedkommendes forsørgelsesgrundlag forsvinder. Det er også et stort problem for den tryghed, som vi alle er afhængige af. Tilliden til at vi bliver grebet, hvis tingene vælter og vi bliver ramt af sygdom eller andre alvorlige livsbegivenheder. Og det er vigtigt for retssikkerheden, at loven bliver overholdt. Derfor ønsker vi, at man i Beskæftigelse- og Integrationsudvalget ser på muligheden for at Københavns Kommune genåbner samtlige af de sanktionssager hvor der er blevet givet afslag til borgeren for at undersøge om, der er blevet begået fejl.”
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre afgav følgende nye protokolbemærkning:
”Det er meget alvorligt for den enkelte borger, når vedkommendes forsørgelsesgrundlag forsvinder. Det er også et stort problem for den tryghed, som vi alle er afhængige af. Tilliden til at vi bliver grebet, hvis tingene vælter og vi bliver ramt af sygdom eller andre alvorlige livsbegivenheder.
Og det er vigtigt for retssikkerheden, at loven bliver overholdt. Derfor ønsker vi, at man i Beskæftigelse- og Integrationsudvalget ser på muligheden for at Københavns Kommune, i relation til den konkrete undersøgelse fra Ankestyrelsen, genåbner de sanktionssager hvor der er blevet givet sanktion til borgeren for at undersøge om, der er blevet begået fejl.”