Tryghedsundersøgelsen 2023

Indstilling

Indstilling om,

1. at Københavns Tryghedsundersøgelse 2023 og den dertilhørende særundersøgelse jf. bilag 1 og 2, tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen i tryghed siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele. Som noget nyt afrapporteres der i dette års undersøgelse både på tryghed og utryghed. Undersøgelsen er gennemført af Epinion.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Dels består den af en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. 14.499 københavnere er blevet inviteret til at deltage i årets undersøgelse. Heraf har 4.037deltaget, hvilket giver en svarprocent på 28. Det er på samme niveau som sidste års undersøgelse, men lavere end de foregående år, hvilket ifølge Epinion er en generel tendens i store befolkningsundersøgelser. Undersøgelsen er foretaget i perioden den 6. december 2022 til den 1. februar 2023. I spørgeskemaundersøgelsen er københavnerne blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder.

Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2022. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgervendt kriminalitet for København og de enkelte bydele. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer. Det bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder, hvorfor det ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Siden 2020 har Epinion udarbejdet dybdegående analyse af årsager til utryghed, som supplerer den generelle tryghedsundersøgelse. I 2023 handler analysen om sammenhængen mellem belysning og tryghed i aften- og nattetimerne. Baggrunden for undersøgelsen er dels de ændringer i belysningen, der er besluttet i kommunen som følge af energikrisen, dels et ønske om at blive klogere på, hvorfor og hvad det betyder at kvinder er mere utrygge end mænd i aften- og nattetimerne. Særundersøgelsens resultater baserer sig på både kvantitative og kvalitative datakilder. De kvantitative data tæller de over 65.000 besvarelser, der har været af tryghedsundersøgelsens spørgeskema siden 2009, herunder flere end 13.000 besvarelser om borgernes oplevelse af belysningen i deres nabolag siden 2020, samt geografiske data om den kommunale belysning i København. De kvalitative data består af et mobiletnografisk studie blandt 22 kvindelige københavnere bosat i seks forskellige bydele. Belysning er Teknik- og Miljøforvaltningens ansvar, og forvaltningen har bl.a. leveret data og bidraget med faglige input til rapporten.

I Sikker By strategi 2022-2025, der blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 3. november 2022, er der to tryghedsmål: Trygheden i nabolaget skal stige i de bydele, der har færre end 85 % trygge, og trygheden i aften- og nattetimerne skal stige i de bydele, der har færre end 75 % trygge.

Løsning

Tryghedsundersøgelsens resultater:

• I 2023 er 87 % af københavnerne trygge i deres nabolag. Det er den højeste andel, der er målt siden 2016, og det er signifikant højere end niveauet i 2009 og 2022.

• I 2023 er 77 % af københavnerne trygge i aften- og nattetimerne. Det er et procentpoint højere end 2022, og det er, sammen med årene 2020 og 2021, det højeste niveau, der er målt i tryghedsundersøgelsen siden 2009. Udviklingen mellem 2009 og 2023 er statistisk signifikant, mens der ikke er nogen signifikant forskel mellem 2022 og 2023.

• 4 ud af 13 bydele har i 2023 færre end 85 % trygge i deres nabolag. Det er bydelene Brønshøj-Husum (78 %), Bispebjerg (82 %), Kgs. Enghave (82 %) og Christianshavn (84 %). Brønshøj-Husum og Bispebjerg havde også færre end 85 % trygge i 2022, mens Christianshavn og Kgs. Enghave lå over niveauet i 2022. Indre og Ydre Nørrebro havde færre end 85 % trygge i 2022, men her er andelen af trygge i 2023 højere end 85 %.

• 4 ud af 13 bydele har i 2023 færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne. Det er bydelene Bispebjerg (68 %), Brønshøj-Husum (68 %), Amager Øst (72 %) og Christianshavn (74 %). Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Amager Øst havde også under 75 % trygge i 2022, mens Christianshavn lå over niveauet i 2022. Valby, Kgs. Enghave samt Indre og Ydre Nørrebro havde færre end 75 % trygge i 2022, men her er andelen af trygge i aften- og nattetimerne i 2023 på 75 % eller derover.

• I 7 ud af 13 bydele er trygheden i nabolaget steget siden 2022. Det drejer sig om bydelene Amager Vest, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Østerbro, Indre By samt Indre og Ydre Nørrebro. I 4 bydele er trygheden i nabolaget faldet siden 2022. Det drejer sig om bydelene Amager Øst, Christianshavn, Kgs. Enghave og Vesterbro. For de øvrige bydele (Valby og Vanløse) er andelen af trygge på niveau med 2022. Stigningen i tryghed på Ydre Nørrebro er statistisk signifikant, mens de øvrige udviklinger ikke er statistisk signifikante.

• I 7 ud af 13 bydele er trygheden steget i aften- og nattetimerne siden 2022. Det drejer sig om Amager Vest, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Kgs. Enghave, Valby samt Indre og Ydre Nørrebro. I 5 bydele er trygheden i aften- og nattetimerne faldet siden 2022. Det drejer dig om Christianshavn, Indre by, Vanløse, Vesterbro og Østerbro. For Amager Øst er trygheden i aften- og nattetimerne på niveau med 2022. Stigning i tryghed i Brønshøj-Husum og på Ydre Nørrebro er statistisk signifikant, mens de øvrige udviklinger ikke er statistisk signifikante.

Hovedresultater for udviklingen i borgervendt kriminalitet

• I 2022 blev der i hele København anmeldt 26.035 tilfælde af borgervendt kriminalitet, svarende til 40 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Anmeldelsesniveauet er højere end 2020 og 2021, hvor kriminalitetsniveauet var påvirket af Covid-19. Det er et mål i Sikker By strategi 2022-2025, at antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet ikke overstiger 57,8 pr. 1000 indbyggere. Målet er dermed opnået i 2022.
• Tyveri fra borgerne er den mest udbredte type kriminalitet i København, men hyppigheden er ikke jævnt fordelt over bydelene. I 2022 var der 13,3 anmeldelser af tyveri fra borgerne pr. 1000 indbyggere. Hvis anmeldelser for tyveri trækkes fra det samlede antal, er antallet af anmeldelser pr. 1000 indbyggere i hele København samlet set 27.
• Anmeldelsesniveauet for tyveri fra borgerne, tyveri fra køretøjer og vold er steget siden 2021. Omvendt er antallet af anmeldelser for våbenbesiddelse og indbrud faldet siden 2021. I perioden 2009-2022 er antallet af anmeldelser for de udvalgte kriminalitetstyper faldet, eneste undtagelse er vold, hvor der er sket en stigning.

Yderligere resultater

Rapporten med årets tryghedsundersøgelse er vedlagt i bilag 1. Her findes yderligere resultater for hele København samt for de enkelte bydele og de tre områder med tryghedspartnerskaber.

Særundersøgelsens resultater:

• Københavns Kommunes har dæmpet belysningen hen over vinteren 2022 og 2023, uden at det har ført til lavere tryghed blandt københavnerne. En sammenligning af de nabolag, hvor belysningen er dæmpet mest, med de nabolag, hvor belysningen er uændret, viser, at der ikke er nogen synlige ændringer i borgernes tryghed i aften- og nattetimerne. I undersøgelsen måles den faktiske belysning på et forholdsvis aggregeret niveau, hvorfor der kan der være små og afgørende forskelle i den faktiske belysning, som data ikke indfanger.

• Der er en stærk sammenhæng mellem tilfredshed med belysningen og tryghed. Borgere, der er utilfredse med belysningen, har lavere sandsynlighed for at være trygge. Sammenhængen mellem oplevet belysning og tryghed er stærkere for kvinder end for mænd. Det er med datagrundlaget ikke muligt at skelne imellem, om tilfredshed med belysning påvirker tryghed eller om det er tryghed, der påvirker borgernes opfattelse af belysningen i nattetimerne.

• De fleste københavnere finder belysningen tilstrækkelig. Næsten 7 ud af 10 københavnere opfatter belysningen i deres nabolag som tilstrækkelig.

• Lidt flere københavnere er tilfredse med belysningen i 2023 (69 %) sammenlignet med 2022 (68 %). Københavnernes tilfredshed med belysningen har ligget mellem 68 % og 69 % siden 2020, hvor spørgsmålet første gang blev stillet i tryghedsundersøgelsen.

• Kvinder i København er mindre tilbøjelige end mænd til at finde belysningen i deres nabolag tilstrækkelig. Belysning er vigtig for kvinderne, da det er en af de mekanismer, der kan øge deres tryghed i aften- og nattetimerne. 

• Københavnere med en lang videregående uddannelse er mere tilbøjelige til at vurdere belysningen som tilstrækkelig end de øvrige uddannelsesgrupper. Hovedundersøgelsen har tilsvarende vist, at københavnere med en længerevarende uddannelse er mere trygge i aften- og nattetimerne.  

• Tilfredsheden med belysning varierer mellem Københavns bydele. Christianshavn, Brønshøj-Husum og Bispebjerg er de tre bydele, hvor flest er utilfredse med belysningen.  

• Der er tre overordnede mekanismer, der forbinder belysning med tryghed i aften- og nattetimerne. De tre mekanismer er: byrummets visuelle fremtoning, brugen af byen og frygten for at bliver udsat for kriminalitet.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter. Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser, fx anvendes særmålingerne for tryghedspartnerskaberne til at følge deres årlige målopfyldelse. Desuden bruges undersøgelsen til at følge op på om målsætningerne i Sikker By strategi 2022-2025 opnås. I år har der været afholdt en formidlingsworkshop, hvor de forskellige aktører, der bruger tryghedsundersøgelsen, er kommet med input til, hvordan undersøgelsen kan gøres mere anvendelig. På workshoppen blev der udtrykt et ønske om, at undersøgelsen kan blive mere specifik i forhold til, hvor det præcist er i byen, at københavnerne føler sig utrygge. Der vil i næste års undersøgelse blive arbejdet videre med, hvordan det ønske kan løftes.

En række lokale aktører anvender tryghedsundersøgelsen til at følge udviklingen i deres lokalområde eller bydel, fx lokaludvalgene. F.eks. bruger flere boligsociale helhedsplaner tryghedsundersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål. Derudover anvender Københavns Politi tryghedsundersøgelsens resultater i deres operationsbefaling

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen anvendes som beskrevet i løsningsafsnittet. Resultaterne videreformidles desuden til lokaludvalg, bydelsbestyrelser, områdefornyelser m.fl.