Mødedato: 22.06.2017, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsoversigt juni 2017

Se alle bilag
Med denne indstilling følges op på kommunens samlede anlægsportefølje – herunder anlægsbudgetter og eksekvering af anlægsprojekter.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2017-2021 (bilag 2) godkendes,
  2. at status på kommunens anlægsprojekter (bilag 1) tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

De fire årlige anlægsoversigter giver en status på fremdriften i kommunens anlægsprojekter (bilag 1) og bruges desuden til at sikre, at budgetterne for de enkelte projekter er placeret i de år, hvor de skal anvendes (bilag 2). Udvalgene skal sikre, at det korrigerede budget på bruttoanlæg løbende er lig med det forventede forbrug. Økonomiforvaltningen følger med sagerne om anlægsoversigten samt i de tre kvartalsvise regnskabsprognoser op på budgetterne på bruttoanlæg.

Københavns Kommune arbejder aktivt for at udvikle og forbedre byen til gavn for borgerne og andre, der bruger og færdes i byen. Formålet med anlægsoversigten er derfor at give en status på kommunens samlede anlægsbudgetter, samt at fremhæve forhold vedrørende eksekveringen af nogle af kommunens vigtigste anlægsprojekter og give en status på overholdelse af servicemålene for byggesager og lokalplaner.

Løsning

I det følgende gennemgås hovedresultaterne i anlægsoversigterne, og der følges op på budget og eksekvering.

Opfølgning på anlægsbudgetter

Københavns Kommune har i perioden 2017-2021 et samlet bruttoanlægsbudget på ca. 17,6 mia. kr. Budgetterne for perioden indeholder regnskabsoverførslerne fra 2016 til 2017, der blev forelagt Borgerrepræsentationen med Overførselssagen den 27. april 2017.

Med den seneste budgettilpasning ligger der nu 3.856 mio. kr. i bruttoanlæg i 2017 inkl. forventede overførsler. Ved anden anlægsopfølgning i 2016 var budgettet 3.952 mio. kr. i 2016 og det endelige forbrug i 2016 udgjorde 3.144 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har i 2017 iværksat et arbejde, der skal sikre en større prognosepræcision på bruttoanlæg. Dette indebærer blandt andet, at der frem mod første regnskabsprognose vil ske en konsolidering af det korrigerede budget og det forventede forbrug for bruttoanlæg. Arbejdet vil løbe i hele 2017. På baggrund heraf forventes en større grad af prognosepræcision i 2017.

Tabel 1 - Bruttoanlæg periodisering

(mio. kr. i løbende priser)

Overførsler fra 2016

2017 inkl. overførsler

2018

2019

2020

2021

I alt

Sidste opfølgning

179

3.815

7.422

2.547

2.518

251

16.553

Denne opfølgning

0

3.856

7.231

3.631

1.840

1.076

17.635

Ændringer

179

41

-191

1.084

-678

825

1.082

I nedenstående tabel, tabel 2, fremgår fordelingen af bruttoanlægsbudgettet på de enkelte forvaltninger. Her fremgår det, at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen udgør størstedelen.

Tabel 2 – Bruttoanlæg periodisering på forvaltningsniveau

(mio. kr. i løbende priser)

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Beskæftigelses- og Integrations-

forvaltningen

14

9

-

-

-

22

Børne- og Ungdoms-

forvaltningen

385

1.369

320

165

12

2.251

Kultur- og Fritids-

forvaltningen

116

181

19

9

6

331

Social-

forvaltningen

112

220

61

25

-

417

Sundheds- og Omsorgs-

forvaltningen

127

253

27

18

6

430

Teknik- og Miljø-

forvaltningen

1.088

1.475

901

592

662

4.718

Økonomi-

forvaltningen

2.015

3.724

2.303

1.032

390

9.465

I alt

3.856

7.231

3.631

1.840

1.076

17.635

Opfølgning på eksekvering

I bilaget ’Styr på eksekvering’ (bilag 1) gives en status på eksekveringen af kommunes anlægsprojekter. Fokus er her på store projekter /projekter med høj risiko, der følges i bilaget op på den gældende politisk vedtagne tidsplan.

Bilaget viser, at der ved denne opfølgning i forhold til den oprindelige tidsplan er 171 røde projekter ud af i alt 394 ikke-ibrugtagne projekter, svarende til 43 procent. Ved den seneste opfølgning var 147 ud af 390 projekter røde, svarende til 38 procent. Der er vedtaget nye tidsplaner for 103 af projekterne, hvorfor der i forhold til den gældende tidsplan er 29 procent af projekterne, der er forsinkede, i alt 114 ud af 394.

Siden sidste opfølgning er der blevet ibrugtaget 50 projekter, heriblandt en mængde byfornyelsesprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen og Katrinedals Skole i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Vigtigste forsinkede anlægsprojekter

Forvaltningerne skal oplyse deres vigtigste forsinkede anlægsprojekter. Blandt disse kan nævnes:

Cykelprojekt Indre Ringrute (Teknik- og Miljøforvaltningen) –Projektet omhandler etablering af en krydsning af Artillerivej med bro eller alternativt med en krydsning i niveau.

Forsinkelsen skyldes, at opstarten af hovedprojekt, og dermed også udførsel og ibrugtagningstidspunkt er udskudt, da anlægsoverslaget efter projektforslaget viser, at projektet mangler 10 mio. kr. for at kunne gennemføres. Den manglende finansiering søges i Overskuds/underskudsmodellen efter 2. reperiodisering.

Projektet forventes afsluttet i oktober 2018 og vil dermed være 10 måneder forsinket.

Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus (Kultur- og Fritidsforvaltningen) er blandt andet blevet forsinket, da licitationsresultat lå over budget og dermed måtte genudbydes med forhandling (ultimo 2014).

Desuden har der i byggeperioden været en forsinkelse af leverancer og omprojektering af tagkonstruktion, som har forårsaget yderligere forsinkelse af arbejderne. Mangelfuld byggepladsledelse har endvidere forårsaget, at arbejderne er blevet forhalet.

Tidsplanen er forsøgt komprimeret, hvilket delvis er lykkedes, men kan ikke komprimeres yderligere; der pågår dialog om eventuel forcering. Konsekvenser i forhold til den reviderede tidsplan er håndteret i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Projektet forventes afsluttet i august 2017 og vil dermed være 32 måneder forsinket.

Opfølgning på daginstitutioner

Bilag 3 giver en status på daginstitutioner med en forventet eksekveringstid på over 30 måneder. Siden sidste opfølgning er blandt andet daginstitutionen i Prinsessegade blevet ibrugtaget.

Opfølgning på servicemål

Den 15. juni 2010 vedtog Økonomiudvalget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Status på de to områder er følgende

Tabel 3 - Opfølgning på måltal for lokalplaner for 1. kvartal 2017 (1. januar til og med 1. april 2017)

Type sager

Antal sager

Gnm. uger

Procentvis overholdt

Aftalt tid (intet måltal)

1

76,0

 

Underlagt måltal (52 uger)

4

44,3

 

75,0 %

Ved den seneste opfølgning var den gennemsnitlige eksekveringstid 85 uger for lokalplaner uden måltal og 41 uger for lokalplaner underlagt måltal.

Tabel 4 - Opfølgning på måltal for byggesagsbehandling for 1. kvartal 2017(1. januar til og med 1. april 2017)

Type sager

Antal sager

Gnm. brugte arbejdsdage

Procentvis af sagerne, som har overholdt servicemålet

1) Simple konstruktioner

4

17,5

100,0 %

2) Enfamiliehuse

41

12,5

95,1 %

3) Industri- og lagerbygninger

1

16,0

100,0 %

4) Etagebyggeri, erhverv

276

9,7

100,0 %

5) Etagebyggeri, bolig

148

6,4

100,0 %

Siden sidste opfølgning i marts 2017 er metoden hvorpå opfølgningen på måltal for byggesager opgøres ændret. Rapporteringen inddeles ikke længere i lette og svære sager, men i de fem kategorier der er vist i ovenstående tabel 4.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser ud over de bevillingsmæssige ændringer, som ses af bilag 2.

Videre proces

Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.

 

Peter Stensgaard Mørch                               /Søren Tegen Pedersen

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2017-2021 (bilag 2) godkendes,
  2. at status på kommunens anlægsprojekter (bilag 1) tages til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2017

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top