Forespørgsel til beskæftigelses- og integrationsborgmesteren om flygtninge i Københavns Kommune

1. Hvor mange flygtninge har Københavns Kommune sendt i Integrationsgrunduddannelses-forløb (IGU-forløb)? Hvor mange flygtninge i IGU-forløb har Københavns Kommune modtaget fra andre kommuner? Hvad er årsagen til, at beskæftigelses- og integrationsborgmesteren ikke sender flere flygtninge i IGU-forløb, end det er tilfældet?
2. Hvor mange flygtninge er i virksomhedspraktik? Hvor mange flygtninge i Københavns Kommune har fået et job eller er påbegyndt løntilskud / IGU på baggrund af et gennemført praktikforløb?
3. Hvor mange flygtninge er i ansættelse med løntilskud? Hvor mange flygtninge i Københavns Kommune har fået et job på baggrund af en løntilskuds-ansættelse?
4. Oplever beskæftigelses- og integrationsborgmesteren, at virksomhederne efterspørger flygtninge til arbejdsopgaver, og kan Københavns Kommune matche denne efterspørgsel med arbejdskraft?

(Stillet af Venstre)

Motivering

Det er afgørende for en god integration af flygtninge, at de kommer hurtigt i arbejde. Her lærer de dansk og at begå sig i det danske samfund. Tilmed er det med til at gøre flygtningene selvforsørgende, så de kan flytte i egen bolig.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er et redskab i indsatsen for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Den indeholder både praktik og uddannelse og er tænkt som en trædesten for flygtninge og familiesammenførte til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig rummer IGU fordele for virksomhederne, der har mulighed for at rekruttere og forme den arbejdskraft, som de mangler.

Hertil kommer muligheden for at sende flygtninge i virksomhedspraktik, opkvalificering og løntilskud.

Venstre vil med forespørgslen sætte fokus på, at, at beskæftigelses- og integrationsborgmesteren har fokus på at der skal være en sammenhæng mellem de brancher, flygtningene sendes ud til i løntilskud, virksomhedspraktik og IGU-forløb og de jobområder, hvor der er udsigt til, at flygtningene efterfølgende kan få arbejde.