Forespørgsel til beskæftigelses- og integrationsborgmesteren om rekrutteringsindsats i Københavns Kommune

Forepørgsel

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvor mange forgæves rekrutteringer har der været i Københavns Kommune i 2017?
2. Hvordan fordeler de forgæves rekrutteringer sig på brancher?
3. Hvad er beskæftigelses- og integrationsborgmesterens forventninger til antallet af forgæves rekrutteringer i København de kommende år, og i hvilke brancher er der størst mismatch mellem efterspørgsel på arbejdskraft og antal ledige?
4. Hvad gør Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i dag for at sikre, at udbuddet af arbejdskraft i København matcher virksomhedernes behov?
5. I hvor høj grad lever Københavns Erhvervshus op til det kontraktmål, som handler om antallet af matchede virksomhedsplaceringer, lærlinge, nyttejob, ordinære job og fleksjob?

(Stillet af Venstre)

Motivation

Der bliver stadig større kamp om at rekruttere de rette medarbejdere blandt virksomhederne i hovedstadsområdet. Hvis en virksomhed ikke kan få de rette medarbejdere, kan den blive tvunget til at flytte sine investeringer og arbejdspladser ud af Københavns Kommune og måske helt ud af Danmark. Det kan få store konsekvenser for borgerne i København, da det påvirker antallet af arbejdspladser, kommunale skatteindtægter, udgifter til overførselsindkomster og vækst.

Dansk Industri vurderede tilbage i september 2016, at gennemsnitligt hver 3. rekruttering resulterer i, at der ikke findes en kvalificeret kandidat. Venstre vil med denne forespørgsel afdække, hvordan rekrutteringen ser ud i Københavns Kommune og hvad beskæftigelses- og integrationsborgmesteren ser af muligheder og udvikling på området, så vi kan beholde flest mulige virksomheder i Hovedstadsområdet.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Arbejdsmarkedsbalance, som viser jobmuligheder og virksomhedernes rekrutteringssituation fordelt på stillingsbetegnelser og brancher, er der i hovedstadsområdet en række paradokser. Det betyder, at der er brancher, hvor der både er rekrutteringsudfordringer og høj ledighed. Det gælder indenfor akademisk arbejde, hotel og restauration, IT, jern og metal, sundhed og omsorg, rengøring og ejendomsservice, handel samt transport. Dette paradoks burde Københavns Kommunes Erhvervshus tackle, så der bliver rekrutteret medarbejdere i de brancher, hvor der er en høj ledighed blandt københavnerne. Venstre vil også gerne have uddybet, hvorledes akademikerledigheden og efterspørgslen er sammensat, og om der er tale om en efterspørgsel, der kan matches med ledige.

Med budgetaftalen for 2017 blev der afsat midler til en styrket indsats for at matche virksomhedernes behov yderligere i form af etablering af en indsats til formidling af vikarlignende arbejdskraft. Et andet initiativ i budgetaftalen er omskoling af ledige. Det indebærer tilbud om kortere uddannelsesforløb til ufaglærte ledige indenfor jobfunktioner med mangel på arbejdskraft. Venstre vil med forespørgslen følge op på denne indsats og høre hvilke fremskridt, der er nået.

I 2015 havde Erhvervshuset et kontraktmål, som handlede om, at antallet af matchede virksomhedsplaceringer, lærlinge, nyttejob, ordinære job og fleksjob skulle være 3.800, heraf skulle ordinære job og fleksjob udgøre mindst 400, og privat løntilskud skal udgøre mindst 550 match. Resultater fra 2015 viste, at Erhvervshuset nåede 2.462 match i alt, hvoraf 253 er fleksjob/ordinære jobs (63 pct.) og 263 er private løntilskud (48 pct.). Venstre vil gerne følge op på disse mål og høre, om Erhvervshuset er tættere på at opfylde målene i 2017.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2017

Forespørgslen blev besvaret.