Stormflodsplan for København

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Stormflodsplan for København for at sikre byen en strategi for at forebygge skader i forbindelse med stormflod og havvandsstigning.

Indstilling

Indstilling om,

at Stormflodsplan for København (bilag 1) godkendes.

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 10. november 2016, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal udarbejde en stormflodsplan for København. I Kommuneplan 2015 indgår desuden mål om, at kommunen inden 2021 skal skabe et grundlag for at fastlægge, hvordan byen sikres mod højvande. Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage stilling til den udarbejdede stormflodsplan.

Løsning

Stormflodsplanen anbefaler, at København sikres mod skader fra stormflod og havvandsstigning gennem:

En ydre stormflodssikring.
Sikringen prioriteres mod syd og derefter mod nord.
Sikringsniveau og -økonomi vil svare til en såkaldt 1000 års stormflod med mulighed for højere sikringsniveau.
Løsninger og finansiering indgår i konkretiseringsfase fra 2018.

Ydre stormflodssikring

Forvaltningerne anbefaler, at København sikres med en ydre stormflodssikring frem for en indre sikring. En ydre sikring vil beskytte byen langs kysten og med dæmninger og porte ved Kalveboderne i det sydlige indløb til havnen og på tværs af havnen ved Trekroner i det nordlige indløb. En sådan løsning, vurderer forvaltningerne, er mere fleksibel, har lavere anlægsomkostninger, kortere anlægstid og giver færre indgreb i byen og havnen end en indre sikring. En indre stormflodssikring medfører højere kajanlæg, der forringer byrum ved havnen og adgang til vandet, herunder vanskeliggør at regnvand afledes fra jordoverfladen.

Analyser viser, at der er behov for en koordineret indsats med kommuner med kyststrækning tæt på København, og at de fremtidige planer og muligheder for byudvikling skal sammentænkes med stormflodssikringen.

Prioritering af sikring mod stormflod mod syd og derefter mod nord

På baggrund af analyser fra bl.a. COWI i 2016 foreslår forvaltningerne at igangsætte sikring af København mod stormflod fra syd før sikring mod nord. Årsagen er, at det ifølge COWIs analyser er vurderet, at der på nuværende tidspunkt er størst risiko for stormflod fra syd (Østersøen) med efterfølgende skader. Denne sikring kan være klar inden år 2030 (se tidsplan bilag 1, s. 31).

Sikringsniveau og –økonomi vil svare til en såkaldt 1000 års stormflod med mulighed for højere sikringsniveau

COWI har i 2017 udarbejdet samfundsøkonomiske beregninger for, hvordan kommunen bedst beskytter byen mod skader i forbindelse med stormflod og havvandsstigning. Det er undersøgt, hvordan forholdet er mellem skader ved stigende havvandstand over en periode på 100 år, og de investeringer i sikringsforanstaltninger, der vil være nødvendige for at afværge skaderne (bilag 2).

Beregningerne viser, at det er en fordel at sikre København til et niveau, der svarer til en 1000 års stormflod i år 2100. Der kan være behov for at sikre til et højere niveau end 1000 års stormflod for at skabe sammenhæng mellem stormflodssikring og vital infrastruktur, eksempelvis som ved det eksisterende Vestamagerdige og metro, hvilket undersøges nærmere i konkretiseringsfase. Merprisen vurderes at være lille (se bilag 1, s. 14 og 15). Samfundsøkonomien afhænger bl.a. af, hvor meget havvandsstanden stiger, og der er forskelle i økonomien mellem sikring mod stormfloder fra syd og fra nord.

Sikring mod nord er dyrere end sikring mod syd og er ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt tidligst nødvendig om 30-40 år. Sikring i nord indebærer en større investering i etablering af konstruktioner på dybt vand. Stormflod fra nord og syd med efterfølgende skader kan dog ikke udelukkes i tiden frem til sikringerne er på plads, og der kan være fordele ved at forberede og etablere en del af sikringen inden da. Der kan bl.a. muligvis opnås økonomiske fordele og synergier ved at samordne stormflodssikring mod nord med den overskudsjord, der frembringes i dag og fremover ved bygge- og anlægsarbejder. Koordinering mellem kommunens undersøgelser om deponi og stormflodssikring er derfor et vigtigt led i det kommende arbejde. En indstilling om deponering af overskudsjord forelægges særskilt for Borgerrepræsentationen samtidig med denne indstilling.

Stormflodssikringen er af COWI vurderet til at kunne udføres for ca. 3,5 mia. kr. i anlægsudgifter og 70 mio. kr. årligt i driftsudgifter. Vurderingen omfatter dog ikke arealopkøb til stormflodssikringer og en række andre forhold, der kræver nærmere undersøgelse i det videre arbejde. Se videre om økonomi i bilag 1, s. 19-21. Der er i bilag 3, eksempler på løsninger.

Løsninger og finansiering indgår i konkretiseringsfase fra 2018

I konkretiseringsfasen skal det undersøges, hvilke muligheder der er for at udnytte investeringerne bedst muligt. Stormflodssikringen skal sammentænkes med byudvikling, andre kommende anlægsprojekter og jorddeponi, samt de kvaliteter, som allerede er mange steder i byen, fx med tilgængelighed til vandet og mulighed for rekreation. Løsningerne skal tage højde for lokal kontekst og om muligt tilbyde nye kvaliteter for hele byen. Der planlægges med fleksible løsninger, så der for eksempel kan tages højde for, at sikringen kan øges yderligere i fremtiden.

I konkretiseringsfasen vil forvaltningerne:

Udarbejde konkrete forslag til beskyttelse mod stormflod fra syd og kvalificere økonomi.
Undersøge perspektiver for at beskytte mod stormflod fra nord, bl.a. i samspil med mulig deponering af jord ved Trekroner.
Indsatserne skal føre til en implementeringsplan for stormflodssikring med konkrete forslag til sikring i syd og perspektivforslag for sikring i nord.
Udarbejde finansieringsmodeller, der anviser, hvem der skal bidrage og med hvor meget, herunder hvordan almene hensyn kan indgå i finansieringen.

I arbejdet inddrages relevante aktører. Forvaltningerne forventer, at konkretiseringsfasen opstarter i 2018, såfremt der afsættes finansiering hertil i kommende budgetforhandlinger. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at der er behov for 8-12 mio. kr. hertil. Konkretiseringsfasen forventes tidligst afsluttet i 2021.

Lovgivning og forhold til anden planlægning

Stormflodsplanen er ikke i sig selv juridisk bindende. Det videre arbejde vil være underlagt en række love og indebære dialog med og godkendelser fra staten, når sikringer mod stormflod og havvandsstigninger skal etableres. Det gælder bl.a. bestemmelser om bidragspligt til sikringen, jf. lov om kystbeskyttelse, Natura 2000 områder, fredninger, evt. miljøgodkendelser m.v. Staten er myndighed for kystbeskyttelse og regulering på søterritoriet.

Kystbeskyttelsesloven giver hjemmel til, at kommunen opkræver bidrag til en stormflodssikring fra de ejere af fast ejendom, der opnår en (direkte) beskyttelse eller anden (afledt) fordel af foranstaltningen. Københavns Kommune vil i konkretiseringsfasen arbejde for en fordeling af bidrag fra beskyttet fast ejendom, der så vidt muligt også indregner bidrag fra de væsentlige samfundsmæssige infrastrukturer som eksempelvis jernbaner, herunder metro, forsyningsanlæg, offentlig service, der opnår beskyttelse ved en stormflodssikring. Både sikringsforslag og bidragsfordeling skal godkendes af Kystdirektoratet.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. En konkretiseringsfase og implementering vil have økonomiske konsekvenser for både kommunen og private. Finansiering af konkretiseringsfase og det videre arbejde med stormflodsplanen indgår i de kommende års budgetforhandlinger.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt Stormflodsplan for København, vil den danne udgangspunkt for budgetoplæg for konkretiseringsfasen af stormflodsplanen i de kommende budgetforhandlinger.

Borgerrepræsentationen forventes at få forelagt en indstilling om implementering af stormflodsplanen, når konkretiseringsfasen er afsluttet tidligst i 2021.

Peter Stensgaard Mørch / Pernille Andersen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,