Mindre udledning af mikroplast i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til et forslag om forbud mod produkter, der bidrager til vandbåren udledning af mikroplast.

Indstilling

Indstilling om,

1. at Københavns Kommune i videst muligt omfang fremadrettet køber engangsklude, der ikke indeholder mikroplast,
2. at Københavns Kommune arbejder for, at Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb tager mikroplast op som et indsatsområde,
3. at Københavns Kommune - som led i en langsigtet strategi for reduktion af mikroplast – vil undersøge mulighederne for at udskifte produkter, der udleder mikroplast med alternativer,
4. at medlemsforslaget fra Socialistisk Folkeparti af 2. februar 2017 hermed er håndteret.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen behandlede den 2. februar 2017 et medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti (SF) om mindre udledning af mikroplast, der lyder:

1. "at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde forslag til politisk behandling om, hvordan et forbud mod indkøb af produkter, der bidrager til vandbåren udledning af mikroplast, indarbejdes i Københavns Kommunes indkøbspolitik,
2. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde forslag til en langsigtet strategi for, hvordan man i kommunens indkøbspolitik yderligere kan reducere brug af kilder til udledning af mikroplast,
3. at forslagene fremlægges til politisk behandling inden udgangen af maj 2017".

Borgerrepræsentationen henviste medlemsforslaget til behandling i Økonomiforvaltningen (ØKF) med inddragelse af relevante forvaltninger.

ØKF har nedsat en arbejdsgruppe med Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF).

Løsning

Hvad er mikroplast

Miljøstyrelsen beskriver mikroplast som plaststykker af en størrelse på 1 μm til 5 mm. Der er ingen standardiserede metoder til måling af mikroplast, og opgørelser af mikroplast er behæftet med stor usikkerhed*.

Der er kommet øget fokus på mikroplast, da tilstedeværelsen af mikroplast i naturen (særligt i havenes økosystemer) er stigende. Dette skyldes, at nedbrydelse i naturen tager mange år, samt at plasten bliver optaget i mange organismer. Mikroplast findes i organismer på alle niveauer i havet, også i dyr, der anvendes som fødevarer. Konsekvensen af mikroplast er ikke fuldt ud kendt, men der er en øget bekymring om, at plastikforureningen kan have en væsentlig negativ påvirkning på miljøet.

Mikroplast opdeles generelt i to grupper alt efter oprindelse:

1. Primær mikroplast: Denne kategori dækker over plastik, der er produceret til at være småt. Denne plastik benyttes særligt i personlige plejeprodukter for at opnå en skrubbende eller rensende effekt, fx skrubbecreme, håndsæbe og tandpasta. Derudover kan denne form for mikroplast være til stede i fx engangsklude samt rengøringsartikler, hvor der er behov for en skrubbende effekt.

Primær mikroplast står for ca. 1% af den samlede udledning af mikroplast til vandmiljøet i Danmark.

1. Sekundær mikroplast: Denne kategori dækker over plastik, der hovedsageligt stammer fra nedbrudte plastprodukter og/eller fra slid fra produkter. Eksempler kan f.eks. være bildæk (der skønnes at udgøre 56 procent af den samlede udledning), vejstriber, skosåler m.v., der bliver slidt ved brug og ført ud til vandløb og have. Når kunstige tekstiler (fx nylon, polyester og fleece) vaskes og derved nedslides, kan der også udskilles mikroplast.

Sekundær mikroplast står for ca. 99% af den samlede udledning af mikroplast til vandmiljøet i Danmark.

Undersøgelser af rensningsanlæg i Norge, Sverige, Tyskland og Danmark viser, at 80-99% af mikroplasten, der ender i rensningsanlægget, kan opsamles. I Danmark ender mikroplast både i spildevand, som føres til rensningsanlæg, og i den del af overfladevand/regnvand, som ikke føres til rensningsanlæg, men føres direkte ud i naturen. På rensningsanlæg ender stort set alt mikroplasten i slammet. Spildevandsslammet fra Storkøbenhavn afbrændes, og spredes ikke på landsbrugsarealer, som det er tilfældet andre steder.

Københavns Kommune vil sammen med Biofos følge udviklingen og tage emnet op i relation til reguleringen af udledningerne fra renseanlæggene. Dette vil bl.a. ske på baggrund af den netop offentliggjorte rapport fra Miljøstyrelsen ”Microplastic in Danish wastevater. Sources, occurences and fate. Environmental Project No. 1906. Marts 2017” om mikroplast i dansk spildevand.

Indkøb af produkter uden primær mikroplast

Miljøstyrelsen oplyser, at producenter i dag ikke har pligt til at informere om, hvorvidt der er mikroplast indeholdt i produkterne, og som beskrevet ovenfor er der ingen standardiserede metoder til måling af mikroplast.

Plejeprodukter
Svanemærkede plejeprodukter er den eneste varekategori, hvor man i kraft af miljømærket kan være sikker på at undgå primær mikroplast i produktet (jf. bilag 2). Kommunen har som led i sine udbudsforretninger mulighed for at kræve, at et indkøb er forsynet med et bestemt mærke som dokumentation for specifikke egenskaber. Arbejdsgruppen har afdækket, at det i dag kun er i meget begrænset omfang, at miljømærkerne forholder sig til mikroplast. Således er det alene ved indkøb af Svanemærkede plejeprodukter, at miljømærket er en garanti for, at man undgår primær mikroplast i produktet. Miljømærket Svanen lever op til udbudslovens betingelser, og kan således stilles som mindstekrav i udbud, hvor det er egnet (jf. indstilling om ”Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud”, Økonomiudvalget (ØU) den 23. maj og Borgerrepræsentationen (BR) den. 22. juni 2017).

Produkter til personlig pleje indkøbes i dag på Staten og Kommunens Indkøbsservice-aftale (SKI-aftalen). Alle plejeprodukter på SKI-aftalen er Svanemærkede eller lever op til kravene til Svanemærket, bortset fra varekategorien Desinfektion, hvor der ikke findes mærkekriterier. Københavns Kommune er således allerede i dag sikret plejeprodukter uden mikroplast, da plejeprodukterne skal indkøbes via en forpligtende SKI-aftale, som Københavns Kommune har tilsluttet sig.

Engangsklude uden mikroplast
Der er i dag mulighed for at indkøbe klude uden mikroplast på den forpligtende SKI-aftale, som Københavns Kommune har tilsluttet sig. Men det er ikke fagligt vurderet, hvorvidt de alternative klude på SKI-aftalen kan fungere som en fuld erstatning for de nuværende klude. Der kan f.eks. være et behov for forskelligt farvede klude, som en tydelig markering af, hvad kludene må bruges ved rengøring (f.eks. om det er til rengøring af gulve eller borde). Der mangler en endelig afdækning af, om de alternative klude på den nuværende SKI-aftale kan opfylde det samlede behov i Københavns Kommune. Det bemærkes desuden, at der vil være en meromkostning ved udskiftning, da engangskludene indeholdende mikroplast er meget billige i forhold til alternativer. Hertil kommer et potentielt øget forbrug, da nogle af de alternative klude ikke kan vaskes og således ikke genbruges, men skal kasseres efter brug.

ØKF har igangsat en proces, hvor muligheden for helt at udskifte engangsklude indeholdende mikroplast afdækkes. ØKF vil herunder undersøge om der evt. kan tilføjes yderligere klude, der ikke indeholder mikroplast, på nuværende aftale. Københavns Kommune vil arbejde for, at kommunens samlede behov for klude kan håndteres uden indhold af mikroplast, senest ved det næste SKI-udbud af klude, som vil have virkning fra år 2020.

Indkøb af produkter uden sekundær mikroplast

For produktgruppen, der udleder sekundær mikroplast, kan det være vanskeligt at stille særlige krav i forbindelse med udbud og indkøb. Det er f.eks. vanskeligt for de produktgrupper, hvor plastik er hovedbestanddelen og ikke umiddelbart kan erstattes. Et eksempel kan være dæk eller skosåler.

For tekstiler er forholdene mere komplicerede. Rene bomuldsprodukter kan eksempelvis have større miljøpåvirkning i produktionsfasen og en kortere levetid. Det vil være muligt at undgå kunstmaterialer (f.eks. nylon, polyester og fleece) i det meste af den tekstil, Københavns Kommune forbruger, men de økonomiske konsekvenser og den samlede miljøpåvirkning kendes ikke og skal udredes.

I forbindelse med Københavns Kommunes egne udbud og SKI-udbud vil kommunen undersøge, hvorvidt det er muligt med alternative produkter, der ikke udleder sekundær mikroplast. ØKF giver en afrapportering vedrørende mulighederne for indkøb af produkter uden sekundær mikroplast i forbindelse med den nye indkøbspolitik, som skal besluttes i 2018.

Langsigtet strategi til at reducere Københavns Kommunes indkøb af mikroplast

Udover drøftelserne med Biofos i relation til udledningerne fra renseanlæggene, vil kommunen gå i dialog med markedet med henblik på at forsøge at finde øvrige alternative produkter, som fremadrettet dækker kommunens behov og som ikke - eller i mindre grad - bidrager til udledning af mikroplast, alt efter udviklingen af viden om mikroplast og det aktuelle indkøbsmarkeds niveau. Dette vil bl.a. ske ved markedsdialog i forbindelse med gennemførelse af nye udbud.

Københavns Kommune vil desuden gennem sit medlemskab af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), hvor der i dag ikke arbejdes aktivt med mikroplastik som et tema, arbejde for, at POGI-styregruppen beslutter, at mikroplastik skal være et indsatsområde.

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af Københavns Kommunes nye indkøbspolitik, som vil gælde fra 2019, være fokus på at undersøge mulighederne for at reducere brug af kilder til udledning af mikroplast. Fokus vil være på produkter, der er kendt for at udlede mikroplast. ØKF vil afdække mulighederne for udskiftning af de pågældende produkter og de økonomiske konsekvenser heraf.   

Økonomi

Københavns Kommune er allerede i dag forpligtet til at indkøbe plejeprodukter på SKI-aftalen, hvorfor der ikke forventes merudgifter ved indkøb af plejeprodukter. Udskiftningen af engangsklude til klude uden mikroplast kan medføre en samlet merudgift for Københavns Kommune. Hvis der ikke sker en stigning i antallet af indkøbte klude, vil merudgiften være i omegnen af 200.000 kr. for hele kommunen. Udgiften er dog behæftet med stor usikkerhed, da der forventes et øge indkøb af klude, da de alternative klude ikke kan genbruges i samme omfang som de nuværende engangsklude, men denne stigning kendes ikke. Udgiften skal håndteres inden for forvaltningernes rammer.

Videre proces

ØKF og TMF vil gennem eksisterende nationale (bl.a. POGI) og internationale samarbejdspartnere for grønne indkøb sikre fokus på udfasning af mikroplast samt oplysning om mikroplast i produkter.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye indkøbspolitik, der vil blive forelagt ØU og BR i 2018 gives der en status på arbejdet med reducere udledningen af mikroplast.

*Note: Beskrivelsen af mikroplast tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens rapport ”Microplastics Occurence, effect and sources of releases to the environment in Denmark. Environmental project No. 1793, 2015”. Den danske konklusion og sammenfatning er vedlagt som bilag 1.

Peter Stensgaard Mørch                                  /Mads Grønvall

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at det godkendes, at Københavns Kommune i videst muligt omfang fremadrettet køber engangsklude, der ikke indeholder mikroplast,
2. at det godkendes, at Københavns Kommune arbejder for, at Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb tager mikroplast op som et indsatsområde,
3. at Københavns Kommune - som led i en langsigtet strategi for reduktion af mikroplast – vil undersøge mulighederne for at udskifte produkter, der udleder mikroplast med alternativer,
4. at det godkendes, at medlemsforslaget fra Socialistisk Folkeparti af 2. februar 2017 hermed er håndteret.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2017

Indstillingen blev godkendt med 50 stemmer imod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, V, F, O, C, I og Kasper Heumann Kristensen (løsgænger).

Imod stemte: Ingen medlemmer.