Københavns Kommunes repræsentation i BLOXHUB's bestyrelse
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller,
- at Borgerrepræsentationen genudpeger plandirektør i Økonomiforvaltningen, Søren Tegen Pedersen, som Københavns Kommunes bestyrelsesmedlem i BLOXHUB for den næstkommende funktionsperiode, som gælder fra juni 2017 - juni 2018.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
BLOXHUB er en forening og et innovationsfællesskab, der arbejder med bæredygtig urbanisering i krydsfeltet mellem arkitektur, design, byggeri og digitalisering. Målet er at blive samlingspunkt for danske og internationale spydspidsvirksomheder og start-ups, der udvikler innovative løsninger til byernes bæredygtige udvikling – globalt. BLOXHUB er stiftet af Realdania, Erhvervs- og vækstministeriet og Københavns Kommune 3. juni 2016 og har til huse i Fæstningens Materialgaard og senere også i Realdanias byggeri BLOX, når bygningen er færdig.
BLOXHUB er en upolitisk organisation, og bestyrelsen består af direktører/formænd for medlemmernes organisationer. Som stiftende partner har Københavns Kommune en fast plads i bestyrelsen.
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendte december 2016 plandirektør Søren Tegen Pedersen som Københavns Kommunes repræsentant i BLOXHUB's bestyrelse for funktionsperioden juni 2016 - juni 2017.
Løsning
Forvaltningen indstiller, at plandirektør Søren Tegen Pedersen genudpeges af Borgerrepræsentationen som Københavns Kommunes repræsentant i BLOXHUB’s bestyrelse for perioden juni 2017 - juni 2018.
Økonomi
Økonomiforvaltningen betaler 20.000 kr. årligt for medlemskab af BLOXHUB.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2017
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.