Tryghedsundersøgelsen 2017

Indstillingen præsenterer hovedresultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2017.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at resultaterne fra Københavns Tryghedsundersøgelse 2017 tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Med budget 2016 blev det besluttet at afsætte midler til en årlig undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed i perioden 2016 til 2019. Med indstillingen forelægges resultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2017.

Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele, herunder:

• Københavnernes generelle oplevede tryghed i deres nabolag.

• Oplevelsen af tryghed i aften- og nattetimerne.

• Hvilke typer kriminalitet københavnerne bekymrer sig om at blive udsat for, og hvad de selv angiver, at de har været udsat for.

• Hvilke steder i nabolaget, hvor det opleves som utrygt at færdes.

• Om københavnerne har oplevet noget i det forgange år, der har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København.

• Antallet af politianmeldelser for borgervendt kriminalitet, herunder udvikling for udvalgte kriminalitetstyper.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene kilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. 9.245 københavnere blev inviteret til at deltage. Heraf har 3.041 deltaget, hvilket giver en svarprocent på 33. Antallet af deltagere er på niveau med Tryghedsundersøgelsen 2016, hvor 2.999 københavnere deltog. Data er indsamlet fra den 9. december 2016 til den 15. februar 2017. Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder. Undersøgelsen er tidligere gennemført af Danmarks Statistik, men bliver fra 2017-2019 gennemført af Epinion.

Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2016. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgervendt kriminalitet for København og de enkelte bydele. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer. Det bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder, og dermed ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Løsning

Hovedresultater for udviklingen i tryghed i København

• I 2017 er 9 % af københavnerne utrygge i deres nabolag. Det er højere end 2016, hvor 6 % var utrygge, og den højeste andel af utrygge siden 2010, hvor 11 % var utrygge i deres nabolag.

• I 5 ud af 13 bydele er mere end 10 % utrygge; Bispebjerg (18 %), Amager Vest (15 %), Valby (13 %), Brønshøj-Husum (13 %) og Indre Nørrebro (11 %). I 2016 havde to bydele i København mere end 10 % utrygge (henholdsvis Ydre Nørrebro (14 %) og Bispebjerg (12 %)). Derved er der sket en negativ udvikling, da antallet af bydele med mere end 10 % utrygge er fem i 2017. Kommunens mål i Sikker By programmet er, at andelen af utrygge beboere ikke må oversige 10 % i nogen bydel.

• I 2017 oplever 22 % af københavnerne utryghed i aften- og nattetimerne. Det er en stigning ift. 2016, hvor 18 % oplevede utryghed i aften- og nattetimerne.

• De fem forhold, som flest københavnere er bekymrede for at blive udsat for i 2017, er cykeltyveri (60 %), støjgener i øvrigt (44 %), indbrud (44 %), forsøg på indbrud (44 %) og støjgener fra naboer (43 %). Bekymringen for cykeltyveri er på niveau med 2016, mens bekymringen for indbrud, forsøg på indbrud og støjgener (fra naboer og i øvrigt) er faldet lidt ift. 2016. Det har været muligt at afgive flere svar.

• Københavnerne er også blevet spurgt til, hvilke kriminalitetstyper/chikane, de reelt har været udsat for de seneste 12 måneder. Ligesom i 2015 og 2016 er hærværk i nabolaget (30 %) og tyveri (13 %) de forhold flest københavnere har været udsat for. Udvikling har været enten stabil eller aftagende for alle forhold siden 2016. Det har været muligt at afgive flere svar.

• 38 % af københavnerne angiver, at der er nogle steder i deres nabolag, hvor de er utrygge ved at færdes. De steder, der fremhæves flest gange er steder som "stationer og stoppesteder", "på gaden" og i "grønne områder/parker/legepladser" (alle 12 %).

• 46 % af københavnerne svarer, at de har oplevet noget i det forgangne år, der har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København. Flere af de adspurgte har af egen drift uddybet, hvad der har påvirket dem. Det, der nævnes flest gange er: "Kriminelle hændelser generelt" (28 %) fx opfattelse af, at der generelt er meget kriminalitet, "personlige oplevelser" (26 %) fx at man selv eller bekendte har været udsat for utryghedsskabende hændelser, og "mediebilledet" (13 %). Det har været muligt at nævne flere forhold.

Hovedresultater for udviklingen i borgervendt kriminalitet

• I 2016 var antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. 1000 indbyggere på 82,7 anmeldelser, hvilket er en stigning ift. 2014 og 2015. Lommetyveri er fortsat den hyppigst anmeldte kriminalitetstype. I perioden 2014-2015 faldt antallet af lommetyverier, mens det i 2016 er på det hidtil højeste niveau siden 2009 med 51,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere.

• Der ses en stigning i anmeldelser om vold fra 3 anmeldelser pr. 1000 indbyggere i 2015 til 3,2 i 2016. Der ses også en stigning i anmeldelser om røveri mod person (gaderøveri) fra 0,8 til 1 anmeldelse pr. 1000 indbyggere fra 2015 til 2016. Siden 2013 ses et kontinuerligt fald i indbrud fra 6,2 i 2013 til 3,7 anmeldelser pr. 1000 indbyggere i 2016.

Særlige udviklinger i de enkelte bydele

• I forhold til 2016 indikerer undersøgelsen, at utrygheden er steget i bydelene Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Indre Nørrebro, Kgs. Enghave, Valby, Vanløse og Østerbro. I forhold til 2016 er utrygheden faldet i bydelene Christianshavn og Ydre Nørrebro. Andelen af utrygge på Vesterbro er uændret. Det bemærkes, at der ikke kan påvises statistisk signifikante udviklinger på bydelsniveau (2016-2017), bortset fra Amager Vest og Vanløse. Tallene kan dermed være udtryk for statistiske tilfældigheder. Sammenlignes resultaterne for 2017 med 2009, indikerer undersøgelsen et fald i utryghed i alle bydele bortset fra Amager Vest, Bispebjerg, Valby og Østerbro. Det bemærkes, at der ikke for alle bydele kan påvises statistisk signifikante udviklinger. Tallene kan dermed være udtryk for statistiske tilfældigheder.

• Undersøgelsen indikerer, at utrygheden i aften- og nattetimerne er steget siden 2016 i 11 ud af 13 bydele. I Vanløse og på Ydre Nørrebro indikerer undersøgelsen et fald i utrygheden i aften- og nattetimerne. Sammenlignes resultaterne for 2017 med 2009 indikerer undersøgelsen et fald i utryghed i alle bydele bortset fra Amager Vest, Indre By, Valby og Østerbro, mens Brønshøj-Husum er fastholdt på samme niveau som i 2009. Det bemærkes, at der ikke for alle bydele kan påvises statistisk signifikante udviklinger. Tallene kan dermed være udtryk for statistiske tilfældigheder.

Resultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2017 findes i detaljeret form på tryghedsundersøgelsens hjemmeside samt i bilag 1.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Med budget 2016 blev der afsat 0,7 mio. kr. i drift i 2016-2019 til at videreføre Københavns Tryghedsundersøgelse.

Videre proces

Der udarbejdes en Tryghedsundersøgelse for 2018, der offentliggøres medio 2018.

 

 

Peter Stensgaard Mørch                               /Mads Grønvall

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at resultaterne fra Københavns Tryghedsundersøgelse 2017 tages til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2017

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.