Strategi og handleplan for forebyggelse af radikalisering
Indstilling
Indstilling om,
- at vedlagte strategi og handleplan for Københavns Kommunes samlede antiradikaliseringsindsats godkendes,
- at Borgerrepræsentationen godkender ændringerne i Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt, som beskrevet i løsningsafsnittet,
- at 2. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen den 25. august 2016, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttrædelse den 25.august 2016.
(Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget)
(1. behandling)
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) nedsatte med Integrationsaftale 2015-2016 Ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering. Ekspertgruppen fremlagde i august 2015 sin rapport med 15 hovedanbefalinger til, hvordan kommunens indsats mod radikalisering kan styrkes, og hvordan antallet af radikaliserede københavnere kan nedbringes.
Som opfølgning på rapporten besluttede Borgerrepræsentationen (BR) den 12. november 2015: at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Socialforvaltningen (SOF), og Økonomiforvaltningen (ØKF) udarbejder en fællesindstilling om kommunens strategi – og handleplan for det videre arbejde med antiradikalisering til BIU, Socialudvalget (SUD) og Økonomiudvalget (ØU) samt BR med henblik på en samordnet og koordineret planlægning for området, jf. Lov om kommunernes styrelse, § 18, stk. 4, og § 12, stk. 4, i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune.”
Med Budget 2016 blev der samlet set afsat 23,2 mio. kr. til en styrket indsats mod radikalisering i årene 2016-19. Udover forslag til en samlet strategi og handleplan udmøntes med denne indstilling 12 mio.kr. til SOF og BIF til en styrket fælles indsats mod radikalisering.
Løsning
Med denne indstilling præsenteres forslag til en samlet strategi og handleplan for Københavns Kommunes videre arbejde med antiradikalisering (bilag 1). Strategien tager udgangspunkt i ekspertgruppens 15 hovedanbefalinger.
Strategi
Strategien beskriver kommunens målsætninger for antiradikaliseringsindsatsen og afgrænser indsatsområdet. Det foreslås, at de overordnede mål for kommunens antiradikaliseringsindsats er følgende:
Tabel 1: Målsætninger for antiradikaliseringsindsatsen
|
Mål |
Indikator |
|
At reducere antallet af radikaliserede køben- havnere |
Antallet af bekymringshenvendelser om radikalisering, som kommunen modtager, samt antallet af igangsatte sagsforløb* Baseline: 100 henvendelser og 18 sagsforløb i 2015
|
|
At reducere antallet af radikaliseringstruede københavnere |
Antallet af bekymringshenvendelser om radikalisering, som kommunen modtager, samt antallet af igangsatte sagsforløb* Baseline: 100 henvendelser og 18 sagsforløb i 2015
|
|
At fremme medborger- skab blandt København-erne |
Andelen af unge københavnere, der betegner sig som demokratiske. Målet indgår i Integrationspolitik 2015-2018. Baseline: 93 % i 2015
|
|
At fremme borgernes tryghed
|
Andelen af københavnerne, der er utrygge i deres nabolag generelt og i aften- og nattetimerne. Målet indgår i Københavns Tryghedsundersøgelse. Baseline: I 2015 var 7% utrygge i deres nabolag gene- relt og 18% i deres nabolag i aften- og nattetimerne.
|
* En stigning i antallet af henvendelser er ikke nødvendigvis udtryk for et øget antal radikaliserede borgere, da mere fokus på fænomenet kan føre til flere henvendelser. I takt med, at der sættes ind overfor personer i risiko for radikalisering, vil der på sigt kunne ske et fald i antallet af henvendelser.
Strategi og handleplan er bygget op ud fra den såkaldte forebyggelsestrekant. Grundtanken er, at forebyggelse af radikalisering kan ske på forskellige niveauer med forskellige indsatstyper. På det grønne forebyggende niveau arbejdes med at fremme medborgerskab generelt. På det gule foregribende niveau arbejdes der med risikogrupper, som er sårbare overfor radikalisering. Og på det røde indgribende niveau arbejdes med borgere, som er aktive i ekstremistiske miljøer, og som vurderes at være i risiko for at ville udføre voldelige eller andre kriminelle handlinger.
Handleplan
I handleplanen beskrives Københavns Kommunes indsatser for at forebygge radikalisering. Der er tale om aktiviteter, som allerede er igangsat, eller som igangsættes i løbet af 2016, og som på forskellig vis bidrager til strategiens overordnede mål. Indsatserne i handleplanen er struktureret omkring de tre forebyggelsesniveauer.
Koordineringsenhed
Udover de indsatser, som fremgår i handleplanen, blev det med Budget 2016 besluttet at styrke Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats med etableringen af en ny koordineringsenhed. Formål, opgaver og organisering af koordineringsenheden er beskrevet i strategien. Koordineringsenheden afrapporterer årligt overfor ØU og de relevante fagudvalg i sammenhæng med afrapportering på kommunens øvrige Sikker By indsatser.
BIF koordinerer bekymringshenvendelser m.v. om radikalisering mellem kommunens forvaltninger og enheder. BIF har derudover ansvaret for at sekretariatsbetjene koordineringsenheden, som skal sikre tværgående koordinering af bekymringshenvendelser og sikre videndeling mellem de involverede myndigheder; Københavns Politi, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune m.v. De deltagende myndigheder og forvaltninger har ansvar for udførelsen af egne myndighedsopgaver. Københavns Politi har været inddraget i drøftelser omkring organisering af koordineringsenheden(se bilag 2).
Forslag til ændringer af Københavns Kommunens Styrelsesvedtægt
Målgruppen for antiradikaliseringsindsatsen omfatter også borgere med etnisk dansk baggrund. På den baggrund ekspliciteres det i Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt, at koordineringsenheden placeres i BIF.
Ændring af Københavns Kommunens Styrelsesvedtægt § 20, stk. 2
Tilføjelse af bullit 9: ”Koordineringsenheden for Københavns Kommunes antiradikaliseringsindsats”. Jf. bilag 3 og 4.
Budget 2016
Der blev i Budget 2016 afsat 23,2 mio. kr. til en styrket indsats mod radikalisering i årene 2016-2019. 11,2 mio. kr. udmøntes i særskilte indstillinger.
- Anvendelse af midler til antiradikaliseringsindsatsen i VINK i 2016 – behandlet på BIUs møde den 7. december 2015.
- Handleplan for VINK 2016-17 - styrket indsats mod radikalisering – behandles på BIUs møde 30. maj 2016.
- Resterende midler udmøntes af Børne- og Ungdomsudvalget (BUU).
Med denne indstilling udmøntes de resterende 12 mio. kr. der er afsat til fællesaktiviteter mellem BIU og SUD. I tabel 2 fremgår udmøntningen af disse midler. Det drejer sig om midler til at opkvalificere og rådgive medarbejdere i SOF i håndtering af sager, der handler om radikalisering. Derudover drejer det sig om midler til en resocialiserende indsats for radikaliserede borgere. Endelig drejer det sig om midler til et projekt vedr. en foregribende antiradikaliseringsindsats i samarbejde med Kriminalforsorgen, der skal sikre en god løsladelse for radikaliserede eller radikaliseringstruede borgere.
Tabel 2. Midler til fællesaktiviteter for SOF og BIF
|
(1.000 kr. – 2016 p/l ) |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
I alt |
|
Overskrift fra budget 2016: En styrket indsats og tilbud til målgruppen af radikaliserede eller radikaliseringstruede borgere |
|||||
|
Opkvalificering og rådgivning af medarbejd- ere i Socialforvaltningen i håndtering af sager, der handler om radikalisering (fordelt mellem SOF og BIF) |
300 |
600 |
600 |
600 |
2.100 |
|
Opkvalificering af medarbejdere i SOF |
100 |
200 |
200 |
200 |
700 |
|
Resocialiserende indsats for radikaliserede borgere (fordelt mellem SOF, BIF og BUF*) |
450 |
900 |
900 |
900 |
3.150 |
|
I alt styrket indsats |
850 |
1.700 |
1.700 |
1.700 |
5.950 |
|
Overskrift fra budget 2016: Foregribende antiradikaliseringsindsats i samarbejde med Kriminalforsorgen – pilotprojekt |
|||||
|
Projekt med Kriminalforsorgen, der skal sikre god løsladelse for radikaliserede eller radikaliseringstruede borgere (fordelt ml. SOF og BIF) |
750 |
1.500 |
1.500 |
750 |
4.500 |
|
Projektledelse af projekt med Kriminalfor- sorgen (enten SOF eller BIF) |
300 |
600 |
600 |
- |
1.500 |
|
I alt foregribende antiradikaliserings- indsats |
1.050 |
2.100 |
2.100 |
750 |
6.000 |
|
Udgifter til service i alt |
1.900 |
3.800 |
3.800 |
2.450 |
11.950 |
* BUUs andel af disse midler håndteres særskilt (2016: 150.000 og 2017-2019: 300.000 årligt).
Økonomi
Der er ingen bevillingstekniske konsekvenser af indstillingen, da midlerne er placeret som angivet i forbindelse med vedtaget budget 2016 og udmøntes, som det er beskrevet i vedlagte strategi og handleplan for Københavns Kommunes samlede antiradikaliseringsindsats.
Videre proces
Da ovennævnte budgetmidler er afsat til og med 2019, vil strategi og handleplan skulle revideres herefter. Handleplanen vil blive opdateret årligt som opfølgning på budgetforhandlingerne.
Afrapportering på strategiens overordnede mål og handleplanens enkelte indsatser sker over for de relevante fagudvalg og over for ØU i sammenhæng med afrapportering på kommunens Sikker By indsatser hvert år i august. Der foretages således ikke en samlet afrapportering på strategi og handleplan for antiradikalisering.
Michael Baunsgaard Schreiber / Sven Bjerre / Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at godkende vedlagte strategi og handleplan for Københavns Kommunes samlede antiradikaliseringsindsats.
-
at Borgerrepræsentationen på mødet den 22. juni 2016 godkender ændringerne i Københavns Kommunes Styrelsesvedtægt, som beskrevet i løsningsafsnittet,
-
at 2. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen den 25. august 2016, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2, med henblik på ikrafttrædelse den 25.august 2016.
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,
4. at godkende, at midler afsat i Budgetaftalen 2016 til en styrket fælles indsats mod radikalisering udmøntes, som det er beskrevet i den vedlagte strategi og handleplan for Københavns Kommunes samlede antiradikaliseringsindsats.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2016
Behandlingen af punktet blev udskudt til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. juni 2016.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2016
Under punktets behandling deltog kontorchef Ane K. Christensen.
Indstillingen blev godkendt.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2016
Der blev begæret afstemning om indstillingen:
For stemte: 7 (A, F, B og I)
Imod stemte: 0
Undlod: 2 (Ø)
Indstillingen blev hermed godkendt.
SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:
”SF, R og S er bekymret for, at målet for bekymringshenvendelser i anti-radikaliseringsstrategien giver en forkert indsats, da SF, R og S ikke ønsker at begrænse bekymringshenvendelser, men at fremme disse. I stedet skal målet fremme at der kommer færre radikaliserede og radikaliseringstruede.”
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:
”Ø bakker op om de generelle målsætninger om at fremme medborgerskab og tryghed og anerkender, at planen indeholder vigtige og gavnlige tiltag i dén retning. Ø er dog skeptisk overfor at gøre antal af bekymringshenvendelser til en målestok for succes, og Ø er stærkt kritisk overfor at en gruppe københavnere bliver kategoriseret som en særlig risikogruppe af "radikaliseringstruede" ud fra vage kriterier. Ø frygter at det kan give bagslag i forhold til at skabe en opfattelse af at kommunen er "efter dem" på grund af tro eller holdninger, som ikke i sig selv er ulovlige, og dermed i værste fald skabe øget radikalisering. Ø finder det afslutningsvist vigtigt at københavnske borgeres støtte til legitime frihedsbevægelser som fx den kurdiske ikke mistænkeliggøres.”
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:
”LA mener, at antiradikaliseringstiltaget er nødvendigt, men resultatmålene skal gøres mere konkrete”
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 0. 2 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, V, O og C.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: Ø.
Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF videreførte deres protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. juni 2016:
”Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF er bekymret for, at målet for bekymringshenvendelser i anti-radikaliseringsstrategien giver en forkert indsats, da Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF ikke ønsker at begrænse bekymringshenvendelser, men at fremme disse. I stedet skal målet fremme, at der kommer færre radikaliserede og radikaliseringstruede.”
Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. juni 2016:
”Enhedslisten bakker op om de generelle målsætninger om at fremme medborgerskab og tryghed og anerkender, at planen indeholder vigtige og gavnlige tiltag i dén retning.
Enhedslisten er dog skeptisk overfor at gøre antal af bekymringshenvendelser til en målestok for succes, og Enhedslisten er stærkt kritisk overfor at en gruppe københavnere bliver kategoriseret som en særlig risikogruppe af "radikaliseringstruede" ud fra vage kriterier. Enhedslisten frygter, at det kan give bagslag i forhold til at skabe en opfattelse af at kommunen er "efter dem" på grund af tro eller holdninger, som ikke i sig selv er ulovlige, og dermed i værste fald skabe øget radikalisering.
Enhedslisten finder det afslutningsvist vigtigt, at københavnske borgeres støtte til legitime frihedsbevægelser som fx den kurdiske ikke mistænkeliggøres.”
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2016
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag om et nyt 2. at-punkt:
”At Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen at fremsætte forslag til politisk behandling om revidering af strategiens indikatorer i lyset af den i Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fremsatte protokolbemærkning om brug af bekymringshenvendelser som indikator.”
Det af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev vedtaget uden afstemning.
Indstillingens oprindelige 2. at og 3. at blev herefter til 3. at og 4. at.
Den således ændrede indstilling blev godkendt med 31 stemmer imod 0. 10 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, I, O og V.
Imod stemte: ingen.
Undlod at stemme: Ø.
Den således ændrede indstillings 3. at-punkt blev oversendt til andenbehandling i Borgerrepræsentationen den 25. august 2016.
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”SF, R og S er bekymret for, at målet for bekymringshenvendelser i anti-radikaliseringsstrategien giver en forkert indsats, da SF, R og S ikke ønsker at begrænse bekymringshenvendelser, men at fremme disse. I stedet skal målet fremme at der kommer færre radikaliserede og radikaliseringstruede.”
Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Ø bakker op om de generelle målsætninger om at fremme medborgerskab og tryghed og anerkender, at planen indeholder vigtige og gavnlige tiltag i dén retning. Ø er dog skeptisk overfor at gøre antal af bekymringshenvendelser til en målestok for succes, og Ø er stærkt kritisk overfor at en gruppe københavnere bliver kategoriseret som en særlig risikogruppe af ”radikaliseringstruede” ud fra vage kriterier. Ø frygter at det kan give bagslag i forhold til at skabe en opfattelse af at kommunen er ”efter dem” på grund af tro eller holdninger, som ikke i sig selv er ulovlige, og dermed i værste fald skabe øget radikalisering. Ø finder det afslutningsvist vigtigt at københavnske borgeres støtte til legitime frihedsbevægelser som fx den kurdiske ikke mistænkeliggøres.”
Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”LA mener, at antiradikaliseringstiltaget er nødvendigt, men resultatmålene skal gøres mere konkrete.”