Mødedato: 22.05.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om arrangementspuljen

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at udgifterne til renhold efter 1. maj-arrangementet i Fælledparken i 2014 støttes af midler fra arrangementspuljen. Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler hertil i arrangementspuljen finansieres udgiften på 157.150 kr. af økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter,
  2. at det nuværende § 17, stk. 4-udvalg "Udvalget for arrangementspuljen" nedlægges, og at arrangementspuljen overgår til Kultur- og Fritidsudvalget og at sekretariatsbetjeningen vedrørende arrangementspuljen overgår til Kultur- og Fritidsforvaltningen, samt at midlerne fra arrangementspuljen overføres fra Økonomiforvaltningen til Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer,
  3. at de kriterier, som arrangementspuljen administreres efter videreføres og lægges til grund for administrationen af arrangementspuljen.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

Ved afholdelse af det traditionsrige 1. maj-arrangement i Fælledparken i år, fik arrangørerne bag den festlige dag en kedelig overraskelse. I modsætning til de mange foregående år fik arrangørerne nemlig pludselig og med kort varsel meldingen om, at de i år ikke blev tildelt midler fra Københavns Kommune til den omfattende oprydning i Fælledparken efter 1. maj. Administrationen af arrangementspuljen, hvorfra pengene til oprydningen traditionelt er blevet tildelt, besluttede vi i BR d. 13. marts 2014 at lægge i hænderne på et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg bestående af Overborgmesteren og Kultur- og Fritidsborgmesteren. Da kultur- og fritidsborgmester Carl-Christian Ebbesen som det ene medlem af udvalget ikke ønskede at støtte 1. maj-arrangementet med penge til oprydningen, blev der brudt med den mangeårige tradition.

SF mener, at dette forløb peger på minimum to misforhold, som der bør rettes op på.

For det første viser forløbet, at Københavns Kommunes arrangementspulje er meget følsom over for, hvem der tilfældigvis sidder på borgmesterposterne i København. Pladserne i det udvalg, der administrerer puljen, er følsomme over for at blive brugt til politisk drilleri og symbolpolitik. Det synes vi er meget uhensigtsmæssigt. Det er aktuelt sket i sagen om 1. maj, men kan også ske i relation til de øvrige arrangementer, som puljen tager stilling til. Derfor mener SF, at arrangementspuljen bør flyttes til Kultur- Fritidsudvalget, så puljen administreres af et traditionelt politisk flertal frem for af to udvalgte borgmestre.

For det andet viser forløbet, at der er behov for, at Borgerrepræsentationen beslutter, at vi ønsker at støtte op om fagbevægelsens 1. maj-arrangement i Fælledparken. Det er en mangeårig tradition, at vi yder støtte til oprydningen, og den ønsker vi at bevare. Det skal ikke gå ud over arrangørerne bag 1. maj, at vi i Borgerrepræsentationen vil udsætte hinanden for politisk drilleri. SF mener derfor, at vi på BR bør beslutte, at vi med midler fra arrangementspuljen ønsker at yde støtte til oprydning efter dette års 1. maj-arrangement i Fælledparken.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. maj 2014

 

Socialdemokraterne fremsatte ændringsforslag (ÆF1) om, at 2. at-punkt ændredes fra:

 

”at det nuværende § 17, stk. 4-udvalg "Udvalget for arrangementspuljen" nedlægges, og at arrangementspuljen overgår til Kultur- og Fritidsudvalget og at sekretariatsbetjeningen vedrørende arrangementspuljen overgår til Kultur- og Fritidsforvaltningen, samt at midlerne fra arrangementspuljen overføres fra Økonomiforvaltningen til Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer”

 

til:

 

”At det nuværende § 17, stk. 4-udvalg "Udvalget for arrangementspuljen" nedlægges, og at arrangementspuljen overgår til Teknik- og Miljøudvalget og at sekretariatsbetjeningen vedrørende arrangementspuljen overgår til Teknik- og Miljøforvaltningen.”

 

Socialdemokraterne fremsatte følgende forslag til nyt 4. at-punkt (ÆF2):

 

”At budgettet på 800.000 kr. (beløbet p/l fremskrives ikke) fra Arrangementspuljen på Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning, service, funktion 6.45.51.1 overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens servicebevilling i 2014 og frem. Allerede afholdte udgifter fra Arrangementspuljen i 2014 omkonteres ligeledes til Teknik- og Miljøforvaltningens servicebevilling ordinær drift.”

 

 

Socialdemokraterne fremsatte følgende forslag til nyt 5. at-punkt (ÆF3):

 

”At der i 2014 omplaceres 200.000 kr. (2014 p/l) til Arrangementspuljen på Teknik- og Miljøforvaltningens servicebevilling ordinær drift.”

 

 

Socialdemokraterne fremsatte følgende forslag til nyt 6. at-punkt (ÆF4):

 

”At de 200.000 kr. (2014 p/l) finansieres med 200.000 kr. (2014 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning, service, funktion 6.45.51.1.”

 

 

Det af Socialdemokraterne fremsatte forslag om ændring af 2. at-punkt (ÆF1) blev godkendt med 33 stemmer imod 10. 3 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, I og V.

Undlod at stemme: O.

 

 

Det af Socialdemokraterne fremsatte forslag om nyt 4. at-punkt (ÆF2) blev godkendt med 29 stemmer imod 12. 5 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, F og Ø.

Imod stemte: B, C og V.

Undlod at stemme: I og O.

 

 

Det af Socialdemokraterne fremsatte forslag om nyt 5. at-punkt (ÆF3) blev godkendt med 29 stemmer imod 15. 3 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, F og Ø.

Imod stemte: B, C, I og V.

Undlod at stemme: O.

 

 

Det af Socialdemokraterne fremsatte forslag om nyt 6. at-punkt (ÆF4) blev godkendt med 34 stemmer imod 10. 3 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, I og V.

Undlod at stemme: O.

 

 

Der ønskedes herefter afstemning om indstillingens 1. at-punkt. 1. at-punkt blev godkendt med 29 stemmer imod 18. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, F og Ø.

Imod stemte: B, C, I, O og V.

 

 

Der ønskedes herefter afstemning om medlemsforslagets 3. at-punkt.

 

3. at-punkt blev godkendt med 33 stemmer imod 10. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: I, O og V.

 

 

Det således ændrede medlemsforslag var dermed godkendt.

 

 

Til top