Medlemsforslag om EU-flaget
Medlemsforslag om EU-flaget
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 22. maj 2003
BR 236/03
Medlemsforslag om EU-flaget
Medlemsforslag om EU-flaget
Stillet af Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller, Bente Møller og Mikkel Warming (alle Ø):
"Københavns Kommune flager ikke med EU-flaget."
INDSTILLING
Medlemsforslag om "Københavns Kommune flager ikke med EU-flaget"
(Stillet af Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller, Bente Møller og Mikkel Warming (Enhedslisten)):
"Københavns Kommune flager ikke med EU-flaget"
Motivation:
Fredag d. 9. maj vejrede EU-flaget foran Københavns Rådhus, hvilket er et brud med den hidtidige praksis. Eftersom flaget har en stærk symbolsk betydning, burde EU-flagningen være vedtaget politisk. Enhedslisten er imod EU-statsdannelsen og mener derfor ikke, at dens symbol skal pryde vort Rådhus. Vi betragter det som flagning for en fremmed statsmagt.
EU-statsdannelsen er et led i opbygningen af et Fort Europa ikke mindst i forholdet til Den tredje Verden. Med udviklingen af EU-staten opbygges endnu en stormagt, som verden er bedst tjent med at være foruden. EU har en udemokratisk struktur og borgernes muligheder for at få indsigt i beslutningsprocesserne er stærkt begrænsede. EU er stærkt centralistisk og begrænser også kommunens frihedsgrader i udviklingen af de kollektive goder gennem sin ekstreme privatiseringspolitik. Vi behøver her blot at henvise til udviklingen inden for forsyningssektoren: el-forsyning og fjernvarme og i de nærmeste år vil affaldshåndtering og vand følge efter. Gennem bestemmelserne om den økonomiske politik begrænser EU mulighederne for at føre en social ansvarlig politik.