Københavns Kommunes årsregnskab 2020

Borgerrepræsentationen forelægges Københavns Kommunes årsregnskab for 2020 før det efterfølgende oversendes til kommunens revisor Deloitte.

Regnskabsresultat for 2020 viser, at Københavns Kommune overholder de samlede udgiftsrammer på service og anlæg. Der er i regnskabet for 2020 et mindreforbrug på Service på 108 mio. kr., et mindreforbrug på Bruttoanlæg på 5 mio. kr. og et mindreforbrug på Overførsler mv. på 55 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har løbende opgjort forvaltningernes COVID-19 relaterede udgifter, disse er opgjort til 552 mio. kr. for service, 6 mio. kr. for anlæg og 627 mio. kr. for overførsler. Københavns Kommune har i løbet af 2020 udmøntet tillægsbevillinger til dækning af de COVID-19 relaterede udgifter.

Indstilling om,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2020, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
2. at følgende regnskabsresultater for 2020 tages til efterretning:

• at der er et mindreforbrug på servicerammen på 108 mio. kr.,
• at der er et mindreforbrug på anlægsrammen på 5 mio. kr.,
• at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 55 mio. kr.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2020 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Indenrigsministeriet.

Løsning

I de nedenstående afsnit gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab. De forskellige områder af kommunens regnskab uddybes i årsrapporten (bilag 1) og bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter (bilag 2).

Tabel 1 - Budget og regnskabsresultat på service, anlæg og overførsler

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1).
** Afvigelsen opgøres til korrigeret budget på service og overførsler, mens det opgøres til vedtaget budget på bruttoanlæg.

Service
Regnskabet for 2020 udviser et resultat for serviceudgifter på 26.908 mio. kr., hvilket er 108 mio. kr. under korrigeret budget, som i 2020 udgjorde kommunens sigtepunkt for serviceudgifter ekskl. merudgifter vedr. COVID-19. I dette mindreforbrug indgår nettomerudgifter vedrørende COVID-19 for i 552 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har i løbet af 2020 fulgt op på udvalgenes forventede COVID-19 relaterede udgifter. I forbindelse med det forventede regnskab pr. august og oktober 2020, er der udmøntet tillægsbevillinger til forvaltningerne, på områder, hvor det ikke har været muligt at holde de forventede merudgifter inden for egen ramme. Opgørelsen viser, at der i 2020 har være nettomerudgifter relateret til COVID-19 for i alt 552 mio. kr. Merudgifterne vedrører særligt merarbejde, vikarudgifter, øget rengøring og indkøb af værnemidler, herudover har der blandt andet været tab af indtægter på parkeringsområdet og på udlejning af lokaler mm. De økonomiske konsekvenser af COVID-19 fremgår af bilag 3.

Der ses i årsregnskabet et merforbrug på service i Teknik- og Miljøforvaltningen (40 mio. kr.) og Økonomiforvaltningen (18 mio. kr.). I Teknik- og Miljøforvaltningen skyldes merforbruget primært ubalance vedr. forvaltningens interne afregning af lønudgifter til anlægsprojekter. I Økonomiforvaltningen skyldes merforbruget dels et merforbrug på fællesordninger, som er ordninger, Økonomiforvaltningen varetager for hele Københavns Kommune, primært barselsfonden og arbejdsskadeordningen, og dels mindreindtægter vedr. refusion for værnemidler indkøbt gennem den fælles kommunale ordning KVIk.

Opgøres serviceudgifterne uden COVID-19 ses et samlet mindreforbrug på 659 mio. kr. Mindreforbrugene udover COVID-19 dækker består af en række mindreforbrug, hvoraf de størst er et mindreforbrug i Børne- og Ungdomsforvaltningen på 179 mio. kr., og i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 86 mio. kr.  På Børne- og Ungdomsforvaltningens område skyldes mindreforbruget blandt andet mindre aktivitet på køb og salg af undervisningspladser, mindreforbrug på specialundervisning og decentral opsparing. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skyldes mindreforbruget primært, at restriktioner og nedlukning i 2020 har vanskeliggjort muligheden for at få afløb på drifts- og investeringsmidler.

Tabel 2 - Regnskab 2020 opgjort inkl. eller ekskl. COVID-19

Det fremgår af tabel 3, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2020 på 27.001 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2020 (behandlet på Økonomiudvalget den 1. december 2020). Det realiserede forbrug er 93 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober 2020.

Tabel 3 - Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2020

Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for Bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.395 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 5 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Regeringen suspenderede i marts 2020 det kommunale anlægsloft for at stimulere økonomien i lyset af COVID-19. Københavns Kommune annullerede derfor de interne lofter over udgifterne og fremrykkede en række anlægsprojekter, hvilket i forbindelse med aprilprognosen medførte et forventet forbrug på 4,0 mia. kr. og har givet mulighed for at foretage strategiske grundkøb for 0,5 mia. kr. COVID-19 har dog medført forsinkelser på en lang række projekter, som samlet set har betydet, at regnskabsresultatet på bruttoanlæg i 2020 er på niveau med det oprindeligt vedtagne budget.

Tabel 4 - Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2020

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Regnskabsresultatet for 2019 var på 3.121 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg er dermed steget med 274 mio. kr. i forhold til forbruget i 2019.

Overførsler mv.

Regnskabet på Overførsler mv. viser et samlet merforbrug på 649 mio. kr. i forhold til vedtaget budget og et mindreforbrug på 55 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Størstedelen af udgifterne på området vedrører overførselsindkomster og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Merforbruget i forhold til vedtaget budget skyldes en stigende ledighed som følge af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 og nedlukningen af samfundet. Københavns Kommune modtog hhv. 925 mio. kr. og 309 mio. kr. i regulering af beskæftigelsestilskuddet og overførslerne medio 2020 til finansiering af ledighedsudviklingen som følge af COVID-19.

Tabel 5 - Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2020

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Ved augustprognosen forventedes en indbetaling på 1,8 mia. kr. vedr. lønmodtagernes indefrosne feriemidler, som var planlagt i september 2020. Staten udskød efterfølgende muligheden for indbetaling til primo 2021, hvorfor budgettet og det forventede forbrug blev nedjusteret frem mod oktoberprognosen. De indefrosne feriemidler er indbetalt i februar 2021.

Regnskabsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld

Det udgiftsbaserede regnskab 2020 viser et resultat på 3.393 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 2.252 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 1.142 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket primært kan henføres til samlede merindtægter fra skatter, tilskud og udligning på 1.358 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Regnskabsresultatet er udtryk for forskellen mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter.

Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2020 steget med 2.998 mio. kr. fra 11.094 mio. kr. primo 2020 til 14.092 mio. kr. ultimo 2020. Kommunens gennemsnitlige daglige likviditet var i 2020 på 16.314 mio. kr. Den opsparede likviditet er primært reserveret til allerede besluttede anlægsprojekter, som eksekveres i de kommende år.

Københavns Kommunes almindelige langfristede gæld faldt i 2020 fra 1.216 mio. kr. til 1.103 mio. kr. Herudover omfatter kommunens gæld lån vedr. klimasikring, gæld vedr. feriepenge og byfornyelseslån. Den samlede langfristede gæld udgør 2.769 mio. kr. ultimo 2020. Der er i 2020 afdraget 110 mio. kr. på kommunens almindelige langfristede gæld. Den resterende del af det budgetterede gældsafdrag på 202 mio. kr. er anvendt til at genopbygge kassen ifm. finansiering af feriepengegælden jf. Borgerrepræsentationens beslutning om, at denne finansieres over kassen. Herudover er den langfristede gæld vedrørende de indefrosne feriepenge på 613 mio. kr., der ved regnskab 2019 var optaget som langfristet gæld, ændret til kortfristet gæld. For regnskab 2020 er der tale om kortfristet gæld, da denne betales i det kommende regnskabsår. Feriepengeælden er betalt i februar 2021.

Københavns kommunes balance

Det bærende princip for balancen i kommunens økonomisystem er "en kommune, en balance", dog således, at alle poster kan henføres til den ansvarlige enhed. Det betyder i praksis, at alle poster på balancen kan henføres til et konkret sted, men at f.eks. kommunens gæld til kreditorer opgøres samlet og ikke pr. forvaltning. Pr. 31. december 2020 var der foretaget afstemning på i alt 2.627 balancekonti i hele kommunen, hvoraf  

• 2.419 konti er kategoriseret som ”Afstemt uden bemærkninger”
• 159 konti er kategoriseret som ”Afstemt til opfølgning”
• 49 konti er kategoriseret som ”Ikke afstemt”.

Der er udarbejdet handleplaner for afstemning af alle udestående konti.

Økonomiudvalget fik på mødet den 8. december 2020 en status på debitorområdet. Afstemningsarbejdet på debitorområdet er afsluttet pr. 31/12 med undtagelse af ejendomsskatteområdet, som grundet stor volumen, høj kompleksitet og utilstrækkelige procesbeskrivelser foretages i 2021. Reguleringer som følge af afstemningsarbejdet er sket på henholdsvis kommunens egenkapital (administrative fejl og afskrivninger) og forvaltningernes drift (ej driftsbogførte indtægter og kreditnotaer). De regnskabsmæssige principper for oprydning er forventningsafstemt med Intern Revision.

Med færdiggørelse af afstemningen mellem økonomi- og debitorsystemet fortsætter debitor genopretningsprojektet i næste fase, hvor der blandt andet skal foretages afstemning af debitorrestancer mellem fagsystemer og Opus Debitor samt afstemning mellem kommunens restancer og Gældsstyrelsen. 

I forbindelse med årsafslutningen 2020, er der foretaget en sandsynliggørelse af debitorsaldi vedrørende ejendomsskattesystemet Structura. Ud af uafstemt saldo på 525 mio.kr. udgør 479 mio.kr. tilgodehavender vedrørende udskudt dækningsafgift. Betalingsfristen for 2. rate 2020 blev med Borgerrepræsentationens beslutning af 14. maj 2020 udskudt til henholdsvis februar og august 2021. Pr. 31. december 2020 udestår en risiko på ca. 21 mio.kr. for at ikke alle kommunens indtægter fremgår korrekt i regnskabet samt at potentielle tab/afskrivninger ikke er identificeret. Den aktuelle status på debitorområdet fremgår af bilag 5.

Kommunens samlede balance fremgår af årsrapporten (bilag 1), mens afvigelser på bevillinger forklares i bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter (bilag 2).

Koncernbalancen

I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor igen i regnskab 2020 valgt at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 157 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, f.eks. metroen i København, på 93 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 60 mia. kr., som følge af Københavns Kommunes ejerandel i selskaberne.

Stigningen i den samlede koncerngæld siden 2019 er på 6 mia. kr., hvoraf 3 mia. kr. vedrører Københavns Kommunes hæftelse. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.

Koncernbalancen fremgår af årsrapporten (bilag 1).

Prognosepræcision

Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.

Tabel 6 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2020 på styringsområder

Prognosepræcisionen fordelt på udvalg samt sammenligning med tidligere år fremgår af bilag 4.

På service er prognosepræcisionen forsat relativt høj, det oplyste tal er opgjort uden COVID-19. Prognosepræcisionen har i 2020 været meget påvirket af COVID-19 på anlægsområdet da de ændrede vilkår i løbet af året, har gjort det svært for forvaltningerne at forudse regnskabsresultatet. På overførsler mv. skyldes det store udsving i forbindelse med august-prognosen, at man her forventede at skulle indbetale kommunens andel af de indefrosne feriemidler (ca. 1,8 mia. kr.) i efteråret 2020, denne betaling blev efterfølgende udskudt til februar 2021, hvilket kommer til udtryk i prognosepræcisionen. Der vil fremadrettet stadig være fokus på en forbedret prognosepræcision for de enkelte forvaltninger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskabet for 2020 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

Deloitte afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2021. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2021 - på første udvalgsmøde efter sommerferien. Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.

Økonomiudvalget får forelagt det endelige regnskab for 2020 i september 2021 og Borgerrepræsentationen får forelagt det endelige regnskab for 2020 i oktober 2021.

Søren Hartmann Hede    /Mads Grønvall

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2020, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
2. at følgende regnskabsresultater for 2020 tages til efterretning:

• at der er et mindreforbrug på servicerammen på 108 mio. kr.,
• at der er et mindreforbrug på anlægsrammen på 5 mio. kr.,
• at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 55 mio. kr.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. april 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. april 2021

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.