Søg

Gå ikke glip af vigtig Digital Post fra Københavns Kommune

Mødedato: 22.04.2021, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Medlemsforslag om anonymisering af jobansøgninger til offentlige stillinger i Københavns Kommune

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med andre relevante forvaltninger at udarbejde et oplæg til politisk behandling (senest juni 2021), der kan sikre de nødvendige administrative ændringer, som indebærer, at alle ansøgninger til offentlige stillinger anonymiseres (navn, køn, adresse, alder, billede, e-mail mv.) i Københavns Kommune.

(Stillet af Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti)

Motivering

Ifølge dansk lov er forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forbudt. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger.
Ifølge lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er både direkte og indirekte forskelsbehandling forbudt. Indirekte forskelsbehandling er, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det, er hensigtsmæssige og nødvendige.

Af ligebehandlingsloven fremgår desuden, at det er forbudt at forskelsbehandle på baggrund af køn.

Nyere danske studier viser, at der i Danmark er visse grupper, der har det sværere end andre i forhold til at få arbejde. Professor Sara Louise Muhr konkluderer i sin bog »Ledelse af køn« fra 2019, at køn betyder noget i forhold til at blive leder i Danmark.

Manglende gennemsigtbarhed og neutralitet i rekrutteringsprocesserne gør, at virksomheder og ansættelsesudvalg i mange situationer, på grund af en forudindtaget holdning til kvinder, vurderer dem som mindre kvalificeret i forhold til mænd, når det kommer til lederstillinger. Dette gør det sværere for kvinder at blive ansat i en lederstilling sammenlignet med mænd, da kvinder systematisk bliver bedømt dårligere end mænd. Det skyldes ifølge Sara Louise Muhr mange års historie og kultur, som har påvirket vores opvækst, uddannelse og arbejdsliv, så vi har en forudindtaget holdning til bl.a. kvinders evner. Konklusionerne baserer sig på interview med ca. 150 mellem- og topledere i danske virksomheder fra både offentlige og private arbejdspladser, fra forskellige brancher og fra store såvel som små virksomheder (»Ledelse af køn – Hvordan kønsstereotyper former kvinders og mænds karrierer – En bog om barrierer og nye strategier«, Sara Louise Muhr, Djøf, 2019).

I et internationalt perspektiv halter Danmark ifølge »Global Gender Gap Report 2020« også efter de øvrige nordiske lande. Danmark er rangeret som nr. 14 i forhold til resten af verden, hvorimod de øvrige nordiske lande ligger helt i top.
Både i Norge og Sverige er man allerede i gang med forsøgsordninger med anonymisering af ansøgninger. I Malmø kommune har man f.eks. valgt at anonymisere ansøgere til stillinger i kommunen (»Slik vil staten sikre fargeblind rekrutteringspraksis«, Regjeringen.no, den 8. april 2019 og »Anonyma jobbansökningar till Malmö stad«, Svt.se, den 21. maj 2019)

Ser man på Danmarks rangering i forhold til kvinder i ledelse, rangerer Danmark som nr. 102 (»Global Gender Gap Report 2020«, World Economic Forum, 2019).
I denne sammenhæng er det også af stor relevans med et intersektionelt perspektiv. En nyligt udgivet dansk ph.d.- afhandling konkluderer, at minoritetsetniske kvinder i Danmark med tørklæde skal sende 60 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Minoritetsetniske kvinder uden tørklæde skal sende 18 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Derudover viser afhandlingen, at mennesker med mellemøstlige navne skal sende cirka 52 pct. flere jobansøgninger for at blive kaldt til samtale end mennesker med dansk klingende navne. I denne sammenhæng er det særligt mænd, der er ramt af forskelsbehandlingen (»Detecting Discrimination – How Group-based Biases Shape Economic and Political Interactions: Five Empirical Contributions«, Malte Dahl, Københavns Universitet, 2019).

Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at bekæmpe indirekte og direkte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet ved at indføre en obligatorisk praksis om, at ansøgninger til offentlige stillinger anonymiseres. Anonymisering af ansøgninger betyder, at personlig information om kandidaten fjernes fra ansøgningen, inden vurderingen af kandidaterne går i gang. Udvælgelse og bedømmelse af kandidater vil således i højere grad ske på baggrund af konkrete kompetencer og erfaringer.

Frie Grønne mener, at Københavns Kommune (og Staten) skal gå forrest og være kendetegnet ved at være en inkluderende arbejdsgiver. Vi skal være åbne om, at bevidste og ubevidste diskriminerende holdninger kan påvirke rekrutteringsprocesser.

Metode

Anonymisering af ansøgninger skal ske fra den første del af udvælgelsesfasen af aktuelle kandidater. På den måde mindskes muligheden for, at fordomme og diskrimination påvirker, hvem der kommer videre i processen. Hvis den, der foretager udvælgelsen, ændrer mening efterfølgende, skal det fremgå af systemet, og vedkommende bør begrunde sin beslutning. Anonymisering af ansøgninger kan ske ved manuel eller automatisk sløring af informationer.

Frie Grønne foreslår, at man benytter sig af automatisk anonymisering, det vil sige, at man implementerer processen med anonymiseringen i de eksisterende it-systemer. Medlemsforslaget indebærer, at man fjerner så meget som muligt af den personlige information og som minimum personalia, køn, alder, nationalitet og statsborgerskab.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. april 2021

 

Medlemsforslaget blev forkastet med 48 stemmer imod 7. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Å, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Løsgænger Kasandra Behrndt-Eriksen og Løsgænger Kåre Traberg Smidt.

Imod stemte: A, Ø, B, F, V, C, O og Løsgænger Peter Dits Christensen.

 

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Ærgerlig med den manglende opbakning til Frie Grønnes vidtgående forslag om at anonymisere ansøgninger (første screeningsfase) og dermed bekæmpe diskrimination på jobmarkedet internt i Københavns Kommune. For i Danmark er vi desværre vidner til, at mennesker diskrimineres. Hverdag - og i forskellige sammenhænge - oplever mennesker, at blive valgt fra på grund af deres køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.”

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

“Enhedslisten stemmer imod forslaget, fordi der er to medlemsforslag på dagsordenen der vil det samme, men forslag 28 er mere vidtgående og indeholder flere muligheder”.

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre ønsker en bred og mangfoldig sammensætning af arbejdsmarkedet med fokus på lige muligheder for alle givet personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer. Vi arbejder aktivt for at sikre ligestilling og lige vilkår uanset køn, alder eller etnicitet. I Københavns Kommune ansættes der som regel ikke på baggrund af en jobansøgning alene, men ud fra en fælles betragtning af såvel jobansøgning som -samtale. Til en jobsamtale mener vi, det er afgørende at kunne stå med et repræsentativt udvalg af kvalificerede jobansøgere for at finde det bedste match for såvel ansøger som ansættelsessted i Københavns Kommune.”

Til top