Mødedato: 22.03.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Indtægtsbevilling til kommunikationsindsats i Områdefornyelsen Nørrebro

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om Områdefornyelse Indre Nørrebro skal modtage en donation fra Nordic Innovation til medfinansiering af en kommunikationsindsats tilrettelagt af borgere.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at donationen på 0,03 mio. kr. fra Nordic Innovation modtages til en kommunikationsindsats tilrettelagt af borgere på Indre Nørrebro og der på den baggrund gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på 0,03 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,03 mio. kr. til en kommunikationsindsats tilrettelagt af borgere på Indre Nørrebro. De 0,03 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Områdefornyelsen Indre Nørrebro har modtaget tilsagn om en donation på 30.460 kr. fra Nordic Innovation, til medfinansiering af en kommunikationsindsats, der er udarbejdet og gennemført af borgerne i regi af Områdefornyelsen Indre Nørrebro. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om donationen skal modtages.

Løsning

Nordic Innovation er en organisation under Nordisk Ministerråd. Organisationen arbejder for at fremme innovation og bæredygtig vækst i de nordiske lande, bl.a. ved at arrangere innovationskonkurrencer på klimasikringsområdet på tværs af de nordiske lande. Områdefornyelsen Indre Nørrebro deltog i 2015 i en sådan konkurrence og vandt med projektet Nørrebrosjælen.

Områdefornyelsen Indre Nørrebro har nu modtaget et tilsagn om en donation på 30.460 kr. fra Nordic Innovation. Donationen er et tilskud til en kommunikationsindsats i form af en film og en række events, gennemført i sensommeren 2017, der formidler de gevinster for lokalområdet, som borgerne ser i projektet Nørrebrosjælen. Det er gevinster som fx øget trafiksikkerhed, sikre skoleveje, flere mødesteder og grønne facader. Filmen kan ses på Områdefornyelsens Facebookside, og borgergruppen har efterfølgende brugt filmen til lokale events, bl.a. i Nørrebro Teater, hvor 300 lokale beboere så filmen.

Nordic Innovation stiller som krav for donationen, at Områdefornyelsen modsvarer donationen med minimum 50 %, hvilket er imødekommet, da indsatsen er gennemført og finansieret af Kvarterplanens økonomi. Modtagelse af donationen betyder, at Områdefornyelsens udgift halveres, og midlerne dermed kan gå tilbage til den samlede projektøkonomi.

Økonomi

Områdefornyelsen Nørrebro anmoder om, at modtage 0,03 mio. kr. fra Nordic Innovation. De bevillingsmæssige konsekvenser i forbindelse med modtagelsen fremgår af Tabel 1:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2018 p/l)

Varig?
ja/nej

2018

1.

TMU

3444 – Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

I

-30

Nej

1.

TMU

3444 – Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

U

30

Nej

I alt

-

-

-

-

0

-

TMU = Teknik- og Miljøudvalget.

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret uden fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Der skal ikke betales fondsmoms, da Nordic Innovation er en offentlig instans under Nordisk Råd.

0,03 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg jf. Tabel 2:

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/
projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2018 p/l)

2018

TMU

Borgergruppeaktivitet

3444 – Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

30

I alt

-

-

-

30

Der er ikke afledte driftsudgifter.

Videre proces

Områdefornyelsen modtager donationen og får herved dækket 50 % af de udgifter, som Områdefornyelsen afholdte i forbindelse med produktion af filmen og afholdelse af events.

 

Pernille Andersen               Lone Byskov

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at donationen på 0,03 mio. kr. fra Nordic Innovation modtages til en kommunikationsindsats tilrettelagt af borgere på Indre Nørrebro og der på den baggrund gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på 0,03 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet.
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,03 mio. kr. til en kommunikationsindsats tilrettelagt af borgere på Indre Nørrebro. De 0,03 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2018 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. marts 2018

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top