Mødedato: 22.03.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Indtægtsbevilling til projektet Socrates

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om den tildelte finansiering fra EU-kommissionens pulje CEF Transport skal modtages til et projekt om at indsamle erfaringer med samarbejde og tættere koordinering mellem leverandører af trafikdata og trafikledelsescenter om blandt andet trafikdata.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskuddet fra EU-kommissionens pulje CEF Transport på 0,37 mio. kr. og der på den baggrund gives en rådighedsbevilling som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,37 mio. kr. til anlægsprojektet ”SOCRATES 2.0”. Rådighedsbevillingen placeres på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,37 mio. kr. til anlægsprojektet ”SOCRATES 2.0”. De 0,37 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Københavns Kommune har sammen med en række europæiske regioner fået tilsagn om tilskud fra EU-kommissionens pulje CEF Transport til et projekt om at undersøge muligheden for en interaktiv trafikledelse med henblik på en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Københavns Kommune er ikke underskriver af aftalen med EU-kommissionen, men har en aftale med de deltagende partnere i projektet (en konsortiumaftale). Projektet skal understøtte initiativer i Opfølgning på Handlingsplan for Grøn Mobilitet, godkendt af Borgerrepræsentationen den 30. marts 2017 samt initiativer i KBH2025 Klimaplanen, roadmap 2017-2020, godkendt af Borgerrepræsentationen den 25. august 2016. Projektet er endvidere relevant i forhold til arbejdet med trafikstyring i Trafiktårnet samt i forbindelse med udveksling af data mellem aktører inden for trafikdata, som forventeligt bliver centralt i forhold til selvkørende køretøjer og i forbindelse med Mobility as a Service (MaaS).

Løsning

Modtagelse af tilskud fra EU-kommissionens pulje CEF Transport, skal godkendes politisk. Formålet med projektet SOCRATES 2.0 er at bane vej for den fremtidige styring af trafikken i Europa. Projektet skal give mulighed for den bedst mulige udnyttelse af den eksisterende infrastruktur gennem en interaktiv trafikledelse.

I SOCRATES 2.0 etableres, testes og evalueres i følgende områder: Amsterdam og to hollandske regioner, København, Bayern (München området) og Flandern (Antwerpen området). Projektet ledes af RWS, det hollandske vej- og transportministerium.

Projektet forventes at involvere flere end 9.000 trafikanter i de fire testområder.

I SOCRATES 2.0 vil der blive arbejdet med følgende del-projekter:

  • Smart rutevejledning
  • Bilernes faktiske hastighed og vejledning om placering på vejen
  • Lokal trafikinformation og varsling om farlige trafikale hændelser
  • Forbedring af udstyr til trafikledelse langs vejene

Projekterne skal primært give Københavns Kommune erfaringer med samarbejder og tættere koordinering mellem leverandører af trafikdata og trafikledelsescenter / Trafiktårnet med henblik på at opnå bedre fremkommelighed. Hertil kommer erfaringer med hvordan forskellige datakilder, bl.a. GPS, vejrdata m.m., kan udveksles mellem de forskellige interessenter på trafikområdet.

Økonomi

Projektets samlede budget er på 81,7 mio. kr. Københavns Kommunes andel af budgettet er på 0,73 mio. kr. Projektet forudsætter 50 % egenfinansiering, som afholdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens ordinære driftsbudget. Københavns Kommunes andel af det ansøgte tilskud udgør således 0,37 mio. kr. Projektet har ingen afledte driftsudgifter. De bevillingsmæssige konsekvenser forbundet med modtagelse af de 0,37 mio. kr. fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2018 p/l)

Varig?
ja/nej

 

År 2018

År 2019

År 2020

År 2021

2.

TMU

3400 - Ordinær anlæg

2.28.23.3

I

-73

-92

-166

-37

Nej

2.

TMU

3400 - Ordinær anlæg

2.28.23.3

U

73

92

166

37

Nej

I alt

 

 

 

 

0

0

0

0

 



TMU = Teknik- og Miljøudvalget.

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

De i alt 0,37 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. nedenstående tabel

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2018 p/l)

År 2018

År 2019

År 2020

År 2021

TMU

SOCRATES 2.0

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

73

92

166

37

I alt

 

 

 

73

92

166

37

Videre proces

Projektet løber over 40 måneder og forventes afsluttet primo 2021.

Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om projektet halvvejs gennem projektet og igen ved projektets afslutning i 2021

 

Pernille Andersen                          Anne-Sofie Degn

Oversigt over politisk behandling

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskuddet fra EU-kommissionens pulje CEF Transport på 0,37 mio. kr. og der på den baggrund gives en rådighedsbevilling som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,37 mio. kr. til anlægsprojektet ”SOCRATES 2.0”. Rådighedsbevillingen placeres på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet.
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,37 mio. kr. til anlægsprojektet ”SOCRATES 2.0”. De 0,37 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. februar 2018  

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. marts 2018

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top