Medlemsforslag vedrørende Multiarena
Medlemsforslag vedrørende Multiarena
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 22. februar 2007
Nr. 9 BR 109/07. Medlemsforslag vedrørende Multiarena
(Stillet af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti):
Det foreslås,
at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen inden sommerferien for Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation fremlægger en forretningsplan for etableringen af en multiarena ved Bella Center,
at de to forvaltninger i den forbindelse afsøger mulighederne for ekstern privat hel- eller delfinansiering af multiarena,
at partierne lader forretningsplanen indgå i forhandlingerne for budget 2008, samt
at Københavns Kommune herved opgiver "regeringssporet" i forbindelse med etableringen af en multiarena ved Bella Center.
Socialdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at medlemsforslaget erstattes af følgende 3 at-punkter:
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen vedtager,
1. at Økonomiforvaltningen pålægges at fortsætte arbejdet for etableringen af en multiarena i Københavns Kommune
2. at Økonomiforvaltningen i denne forbindelse skal afsøge mulighederne for ekstern medfinansiering fra såvel statslig som privat, kommunal eller regional side
3. at Økonomiudvalget senest i august 2007 forelægges en status for etablering af en multiarena i Københavns Kommune med forslag til proces- og tidsplan"
Et forslag fra Socialdemokraterne og Enhedslisten om at henvise medlemsforslaget samt det af Socialdemokraterne stillede ændringsforslag til Økonomiudvalget med inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget blev godkendt uden afstemning.