Mødedato: 22.02.2007, kl. 17:30

Efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

Efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 22. februar 2007

 

Nr. 15           BR 96/07. Efteruddannelse af medarbejdere i Københavns Kommune i principperne og relevant lovgivning for ligebehandling og ikke-diskrimination

Indstilling om,

at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen gennemfører en undersøgelse af, hvilke initiativer forvaltningerne har iværksat og/eller har planlagt at iværksætte på området, samt vurderer, om der er behov for yderligere tværgående indsatser, samt

at de 300.000 kr., der blev afsat hvert år i 2007-2009 til efteruddannelse af medarbejderne i budgetforhandlingerne for 2007 på integrationsområdet, udmøntes til de forvaltninger, der ønsker at lave uddannelsesaktiviteter i principperne og relevant lovgivning i ligebehandling og ikke-diskrimination.

(Økonomiudvalget)

 

 

 

Venstre stillede følgende ændringsforslag til 2. at-punkt:

"ordene 'principperne og relevant lovgivning i ligebehandling og ikke-diskriminaiton' erstattes af ordet 'mangfoldighedsservice'".

 

 

Det af Venstre stillede ændringsforslag blev forkastet med 38 stemmer imod 12.

 

For stemte: C, O, V og Finn Rudaizky (løsgænger).

Imod stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

 

 

Indstillingen blev godkendt med 38 stemmer imod 7. 5 undlod.

 

For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: V.

Følgende undlod at stemme: C, O og Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti undlader at stemme for forslaget, da det bygger på en fordømmelse af medarbejdernes holdninger og adfærd, som vi ikke kan tilslutte os."

 

 

Til top