Mødedato: 22.02.2007, kl. 17:30

Medlemsforslag om at der udarbejdes en stresspolitik for Københavns Kommune

Medlemsforslag om at der udarbejdes en stresspolitik for Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. februar 2007

 

 

BR 108/07

Medlemsforslag om at der udarbejdes en stresspolitik for Københavns Kommune

Medlemsforslag om at der udarbejdes en stresspolitik for Københavns Kommune

 

 

 

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Bo Normander, Manu Sareen og Monica Thon  (alle B)):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at udarbejde forslag til en overordnet stress-politik for Københavns Kommune, som kan indgå i udspillet om Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads, "Det vigtigste job i byen", som skal foreligge inden sommer,

at der i forslaget indgår, at de enkelte forvaltninger indenfor rammerne af en overordnet stress-politik skal udarbejde en handlingsplan for stress, som passer til den enkelte forvaltning, samt

at Økonomiforvaltningen anviser forslag til finansiering af forslaget og koordinerer arbejdet på tværs af forvaltninger.

 

 

 

 

 

MEDLEMSFORSLAG

 

Det foreslås,

 

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at udarbejde forslag til en overordnet stress-politik for Københavns Kommune, som kan indgå i udspillet om Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads, "Det vigtigste job i byen", som skal foreligge inden sommer,

 

at der i forslaget indgår, at de enkelte forvaltninger indenfor rammerne af en overordnet stress-politik skal udarbejde en handlingsplan for stress, som passer til den enkelte forvaltning, samt

 

at, Økonomiforvaltningen anviser forslag til finansiering af forslaget og koordinerer arbejdet på tværs af forvaltninger.

 

(Stillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Bo Normander, Manu Sareen og Monica Thon  (alle B))

 

 

 

Motivering:

I aviserne kan vi læse, hvordan ansatte bukker under med stress, Arbejdsmiljø København får flere og flere forespørgsler om stress, og kommunens personalepolitiske regnskaber viser, at mange medarbejdere oplever en stor arbejdsmængde og højt tempo. Som udgangspunkt er stress ikke en sygdom, og vi kan næsten alle håndtere stress såvel fysisk som psykisk i kortere perioder, Problemet er, når stress er vedvarende. Så går det ud over vores velbefindende, det medfører sygefravær og nedsætter medarbejdernes trivsel. Det har vi som politikere et selvfølgeligt ansvar for at forholde os til.

 

Dernæst er stress, foruden de menneskelige omkostninger for dem som rammes, forbundet med store udgifter. På landsplan melder 35.000 danskere sig dagligt syge som følge af stress. Det koster staten og arbejdsgiverne 8 mia. kr. om året. Med andre ord, stress er et samfundsproblem af dimensioner – og det vokser. Det er derfor tid til handling

 

Det Radikale Venstre foreslår derfor, at Økonomiforvaltningen udarbejder forslag om en overordnet stresspolitik for alle kommunens 50.000 ansatte, indenfor hvilken de enkelte forvaltninger så decentralt skal udarbejde en handlingsplan for stress, der kan tage hensyn til forvaltningernes forskellige forhold og behov. Politikken skal indgå i udspillet om Københavns Kommune som en attraktiv arbejdsplads, der er planlagt at ligge klar inden sommer, og som Økonomiforvaltningen skal udarbejde i samarbejde med de andre forvaltninger.

 

Der her i kommunen allerede været forskellige initiativer på området, og det er oplagt, at de hidtidige erfaringerne indgår i, og spiller sammen med, arbejdet med at lave en egentlig stress-politik, som vil blive en vigtig brik i arbejdet for at profilere arbejdspladsen Københavns Kommune som det vigtigste job i byen.

 

 

 

 

Til top