Udpegning til Hovedstadens Regionale Udviklingsråd
Udpegning til Hovedstadens Regionale Udviklingsråd
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 22. februar 2007
BR 107/07
Udpegning til Hovedstadens Regionale Udviklingsråd
Udpegning til Hovedstadens Regionale Udviklingsråd
at Borgerrepræsentationen udpeger en repræsentant til Hovedstadens Regionale Udviklingsråd.
(Socialforvaltningen)
|
Borgerrepræsentationen skal udpege en repræsentant fra København til det
Regionale Udviklingsråd i Hovedstaden
Beslutning
Indstilling om 1. at Borgerrepræsentationen udpeger en repræsentant til Hovedstadens Regionale Udviklingsråd. (Socialforvaltningen) |
Problemstilling
Som led i kommunalreformen (lov om social service § 188) skal der nedsættes et Regionalt Udviklingsråd i Region Hovedstaden inden d. 1. marts 2007. De Regionale Udviklingsråd er et forum mellem kommunalbestyrelser, regionsråd og brugerorganisationer på social- og specialundervisningsområdet, som aktivt følger og drøfter udviklingen på social- og specialundervisningsområdet efter d. 1. januar 2007. Det er efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen der forelægger udpegningssagen for Borgerrepræsentationen.
Statsforvaltningen er sekretariat for det Regionale Udviklingsråd i Hovedstaden og har indkaldt til et forberedende møde d. 28. februar 2007, hvor kommunerne i regionen skal melde repræsentanter ind. På mødet i Kommune Kontaktrådet (KKR) d. 2. februar 2007 blev det aftalt, at hver kommune indmelder en repræsentant fra kommunalbestyrelsen til udviklingsrådet. Københavns Kommune skal dermed også udpege en repræsentant.
Løsning
I Socialministeriets vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen (Vejledning nr. 106 af 12. december 2006) står der bl.a. vedrørende sammensætningen af udviklingsrådet: "Det er ikke i medfør af loven eller bekendtgørelsen et krav, at repræsentanten for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Det vil dog oftest være en fordel, at repræsentanten i udviklingsrådet tillige er medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og har særligt kendskab til social- eller specialundervisningsområdet, idet drøftelserne i udviklingsrådet også vil berøre sammenhæng mellem udviklingen og den politiske prioritering inden for kommunen. Under alle omstændigheder skal repræsentanten i udviklingsrådet fuldt ud skal kunne tegne kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forhold til udviklingsrådets opgaver og beslutninger f. eks. en beslutning om, at udviklingsrådet iværksætter en undersøgelse i en eller flere kommuner".
Når kommunerne i hovedstaden har udpeget en repræsentant vil det Regionale Udviklingsråd blive nedsat på et møde i Statsforvaltningen d. 28. februar 2007. På dette møde vil der blive valgt en formand for udviklingsrådet samt ske en fastlæggelse af, hvilke brugerorganisationer, der skal repræsenteres i Hovedstadens Regionale Udviklingsråd.
Økonomi
-
Videre proces
-
Bilag
-
Sven Bjerre