Mødedato: 22.01.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om stiforbindelse ved Øresundshospitalet

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde forslag til politisk behandling om stiforbindelse ved Øresundshospitalet. Forslaget skal fremlægges til politisk behandling senest i foråret 2015.

(Stillet af Dansk Folkeparti)

MOTIVERING

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har vurderet,

  • at en sti ved Øresundshospitalet (Se kort i bilag 1) ud fra et teknisk synspunkt godt ville kunne etableres, såfremt der kan skaffes accept hertil fra grundejerne (Se svar fra TMF i bilag 2),
  • at en fire meter bred sti ved Øresundshospitalet vil kunne etableres for ca. 650.000 kr.  (Se svar fra TMF i bilag 3).

Da der i lokalområdet er et ønske om en sådan sti, foreslår forslagsstilleren, at det pålægges TMF at udarbejde et forslag til politisk behandling om etablering af denne sti.


Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. januar 2015

 

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at henvise medlemsforslaget til Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget uden afstemning.

 

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Venstre støtter en undersøgelse af mulighederne for en stiforbindelse ved Øresunds Hospital, men ønsker ikke, at porten fra Carl Nielsens Allé til området bliver lukket, da det vil være til stor gene for områdets mange brugere - såvel privatpersoner som handicap-minibusser.”

 

 

 

Til top