Mødedato: 22.01.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af bestyrelsesmedlem til Landsbyggefondens bestyrelse

Københavns Kommune skal udpege et bestyrelsesmedlem til Landsbyggefonden, da kommunens nuværende repræsentant serviceområdechef Simon Kjær Hansen fratræder sin stilling.

 

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at enhedschef Uffe Andreasen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, Center for Byplanlægning, udpeges til medlem af bestyrelsen for Landsbyggefonden som repræsentant for Københavns Kommune i indeværende valgperiode, der løber frem til 31. marts 2015.

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almene boligbyggeri. Ifølge almenboliglovens § 76 ledes Landsbyggefonden af en bestyrelse på ni medlemmer.

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet 10. marts 2011, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab udpegede ét medlem og én stedfortræder for valgperioden 1. april 2011 til 31. marts 2015. Efter aftale med Frederiksberg Kommune var det Københavns Kommune, der i nævnte valgperiode udpegede en repræsentant til bestyrelsen, mens Frederiksberg Kommune udpegede en stedfortræder.

Den udpegede repræsentant for Københavns Kommune, serviceområdechef Simon Kjær Hansen, Teknik- og Miljøforvaltningen, fratræder sin stilling med udgangen af december 2014, og Københavns Kommune skal udpege en ny repræsentant.

Løsning

Efter aftale med Frederiksberg Kommune indstilles enhedschef Uffe Andreasen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, Center for Byplanlægning. Frederiksberg Kommune har udpeget afdelingschef Eskil Thuesen som stedfortræder.

 

Økonomi

Der er ikke knyttet vederlag til bestyrelsesposten.

 

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen underrette Landsbyggefonden og Frederiksberg Kommune om udpegningen, som træder i kraft samtidig med Borgerrepræsentationens beslutning.

 

                                Pernille Andersen

                                                                                     / Peter Søndergaard




Borgerrepræsentationens bemærkninger til hvervet

Antal pladser
1 medlem

Særlige krav/valgbetingelser
Ingen særlige krav eller valgbetingelser

Udpegningstype
Flertalsvalg

Vederlag
Intet vederlag

Funktionsperiode
Indeværende funktionsperiode løber frem til 31. marts 2015

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. januar 2015

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top