Garantistillelse, Domea, afdeling 3525, Gadekærvej
Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om at stille kommunal garanti for to lån til renoveringsarbejder i Domea afdeling 3525, Gadekærvej, beliggende Gadekærvej 12A-E og 14-32.
Indstilling og beslutning
- at der stilles garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Domeas afdeling Gadekærvej. Kommunen skal garantere for 100 % af et lån på 119,425 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af et eventuelt tab på lånet,
- at der stilles garanti for 100 % af et realkreditlån på 26,019 mio. kr. til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Domeas afdeling Gadekærvej.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 13. december 2012 godkendt en helhedsplan for Domeas afdeling Gadekærvej og bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til at stille garanti for realkreditlån på ca. 125,5 mio. kr., svarende til anskaffelsessummen i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 91 og § 98 og beregnes efter almenboliglovens § 127.
Renoveringsarbejderne består blandt andet i istandsættelse af facader og efterisolering, forbedring af tilgængeligheden og etablering af handicapegnede boliger. Efter forhandling med beboerne, bearbejdning af projektet og afholdelse af licitation er anskaffelsessummen og dermed garantibehovet vokset til 145,444 mio. kr. Sagen skal derfor forelægges Borgerrepræsentationen til fornyet godkendelse. Den forøgede anskaffelsessum er godkendt af såvel Landsbyggefonden som af forvaltningen.
Løsning
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anmodes om at godkende, at kommunen stiller garanti for belåning af arbejder som angivet nedenfor:
Adresse |
Gadekærvej 12A-E og 14-32 |
Lån 1, kr. |
119.425.000 kr. (heraf regaranti fra LBF for halvdelen) |
Garanti % |
100,00 %. |
Kommunens hæftelse i kr. |
119.425.000 kr., heraf regaranti fra LBF for 59.712.500 kr. |
Låntager |
Domea afdeling 3525, Gadekærvej |
Långiver |
BRFkredit |
Beslutningsdato |
13. december 2012 |
Antal boliger |
201 |
Sagstype |
Renoveringsarbejder |
Adresse |
Gadekærvej 12A-E og 14-32 |
Lån 2, kr. |
26.019.000 kr. |
Garanti % |
100,00 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
26.019.000 kr. |
Låntager |
Domea, afdeling 3525, Gadekærvej |
Långiver |
BRFkredit |
Beslutningsdato |
13. december 2012 |
Antal boliger |
201 |
Sagstype |
Renoveringsarbejder |
Økonomi
Garantierne er eventualforpligtelser, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånene.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har besluttet at stille garantierne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres de til BRFkredit.
Pernille Andersen / Simon Kjær Hansen
Oversigt over politisk behandling
- at stille garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Domeas afdeling Gadekærvej. Kommunen skal garantere for 100 % af et lån på 119,425 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af et eventuelt tab på lånet,
- at stille garanti for 100 % af et realkreditlån på 26,019 mio. kr. til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Domeas afdeling Gadekærvej.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24. november 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2015
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. januar 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.