Mødedato: 21.11.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Ny bevillingspraksis i Teknik- og Miljøforvaltningen

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forvaltningens håndtering af Intern Revisions anbefalinger til ny bevillingspraksis for takstindtægter, som opkræves på baggrund af overhead fra rådhusbidraget og tjenestemandspensioner samt kapitalomkostninger på krematorierne.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der gives en indtægtsbevilling til Økonomiudvalget på 2,6 mio. kr. fra 2020 og frem, som stammer fra den del af takstindtægterne som vedrører rådhusbidrag og tjenestemandspensioner, og en udgiftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift på 2,6 mio. kr. fra 2020 og frem, jf. økonomiafsnittet,

  2. at der oprettes en ny bevilling ”Krematoriedrift” under Teknik- og Miljøudvalget, hvor der gives en varig indtægtsbevilling på 6,6 mio. kr. fra 2020 og frem på baggrund af de indregnede kapitalomkostninger på krematorieområdet. Herudover gives Teknik- og Miljøudvalget en udgiftsbevilling på 6,6 mio. kr. fra 2020 og frem på bevillingen Ordinær drift, jf. økonomiafsnittet.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

De borgerrettede takster for 2020 er genberegnet og præsenteret i takstsagen, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 19. august 2019. Inden forelæggelsen har Intern Revision i juli 2019 foretaget en screening af forvaltningens samlede materiale i takstsagen. På baggrund af screeningen har Intern Revision afleveret en række bemærkninger og anbefalinger til forvaltningen.

To af anbefalingerne har betydning for kommunens bevillingspraksis, hvorfor forvaltningen har været i dialog med Økonomiforvaltningen. Konkret har Intern Revision anbefalet forvaltningen at foretage en regnskabsmæssig overførsel af de dele af forvaltningens takstindtægter, som angår rådhusbidrag, tjenestemandspensioner og renter. Derudover bør krematorier ligge i egen bevilling, idet indtægterne overstiger udgifterne på grund af afskrivninger på anlæg. Disse ændringer af den hidtidige praksis vil ikke have økonomiske konsekvenser for forvaltningen.

Forvaltningen ønsker at følge disse anbefalinger af mere teknisk karakter, da merindtægterne som følge af de indregnede rådhusbidrag, tjenestemandspensioner og afskrivninger på krematorierne bør placeres, hvor udgifterne afholdes.

Løsning

Indstillingspunkterne i denne sag tager udgangspunkt i Økonomiforvaltningens forslag til udmøntning af de nye principper, som Økonomiforvaltningen har udarbejdet i notatet ”Model for bevillingsmæssig håndtering af ændringer vedr. rådhusbidrag og kapitalomkostninger vedr. krematorier” (bilag 2).

Konkret har Intern Revision anbefalet forvaltningen følgende (bilag 3):

  1. Der skal regnskabsmæssigt foretages overførsel af rådhusbidrag, hensættelse til tjenestemandspensioner og renter ved anvendelse af interne kommunale overførsler mellem den indtægtsdækkende aktivitet og den almindelige fællesaktivitet, som bør ligge under et andet bevillingsområde.
  2. Krematorier bør ligge i egen bevilling, idet indtægterne overstiger udgifterne på grund af afskrivning på anlæg.

Rådhusbidraget, hensættelse til tjenestemandspensioner og kapitalomkostninger er indirekte udgifter i relation til opgavevaretagelsen. Intern Revision er enige i, at rådhusbidraget og tjenestemandspensioner skal indregnes i taksterne, men merindtægten anbefales tilbageført til kassen, da udgiften ikke afholdes af takstområdet.

I de to følgende afsnit behandles forvaltningens forslag til bevillingsmæssige ændringer, som skal implementere anbefalingerne.

Rådhusbidraget

Rådhusbidraget og tjenestemandspensioner indgår i dag i overheadet på de borgerrettede takster, da udgifterne vedrører forvaltningens andel af de koncernfælles omkostninger. Disse omkostninger er indregnet i taksterne i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige retningslinjer. Denne praksis betyder, at rådhusbidraget og tjenestemandspensioner opkræves via taksterne og dermed indgår som en andel af indtægterne i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Intern Revision anbefaler, at denne andel af indtægterne fremover placeres regnskabsmæssigt under Økonomiforvaltningen. Det vil sige, at der én gang årligt skal foretages en intern afregning af indtægter fra rådhusbidraget samt tjenestemandspensioner mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen svarende til ca. 2,6 mio. kr.

På grund af den nye praksis vil Økonomiforvaltningen få en merindtægt på 2,6 mio. kr. og Teknik- og Miljøforvaltningen vil få en tilsvarende mindreindtægt på samme beløb. Forvaltningen søger dermed, som en del af den nye bevillingspraksis, om at få en udgiftsbevilling på 2,6 mio. kr., som vil sikre balance i forvaltningens driftsbudget.

Krematorier

Krematorierne indgår i dag som en del af kirkegårdsområdet, hvor taksten er beregnet ud fra vejledning fra Kirkeministeriet. I takstberegningen skal indgå kapitalomkostninger på ca. 6,6 mio. kr. – det vil sige afskrivninger og renter på bygninger og udstyr. Kirkegårdsområdet afholder imidlertid ikke udgiften til hverken afskrivninger eller renter i dag, men da de modtager indtægten via taksten, så opstår der isoleret set et teknisk overskud. Beløbet på 6,6 mio. kr. indgår i dag i den samlede finansiering af kirkegårdsdriften (drift og vedligeholdelse af kommunens fem kirkegårde). Kirkegårdsdriften handler primært om renhold og grøn pleje af arealerne og ca. 75 % består af lønudgifter til det udførende personale.

Intern Revision anbefaler af denne grund, at krematorierne udskilles i egen bevilling, da det tekniske overskud bør tilgå kassen. Økonomiforvaltningen foreslår, at der oprettes en ny bevilling (”Krematoriedrift”) under Teknik- og Miljøforvaltningens styringsområde Service, der pålægges et indtægtskrav svarende til den beregnede afskrivning og forrentning på 6,6 mio. kr. Gennem indtægtskravet tilgår overskuddet formelt kassen, så anbefalingen fra Intern Revision er fulgt. Indtægtsbevillingen vil fremover blive holdt adskilt fra forvaltningens øvrige økonomi, men samtidig anbefales det, at der gives en varig udgiftsbevilling til forvaltningen på 6,6 mio. kr. Dette vil altså være udgiftsneutralt for kommunen samlet set.

Økonomi

Teknik- og Miljøforvaltningen søger om en varig udgiftsbevilling på 2,6 mio. kr. (1. at-punkt) og en indtægts- og en udgiftsbevilling på 6,6 mio. kr. (2. at-punkt) vedr. kapitalomkostningerne på krematorieområdet.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2020 p/l)

Varig?
ja/nej

2020

1

ØU

Økonomisk forvaltning, service

6.45.51.1

I

-2.584

Ja

1

TMU

1000- Ordinær drift

6.45.51.1

U

2.584

Ja

2

TMU

Krematoriedrift

0.35.40.1

I

-6.577

Ja

2

TMU

1000- Ordinær drift

0.35.40.1

U

6.577

Ja

I alt

-

-

-

-

0

-

ØU = Økonomiudvalget
TMU = Teknik- og Miljøudvalget

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når indstillingen er godkendt, vil budgetændringen blive indarbejdet i budget 2020.

 

Søren Wille                         /Anna Schou Johansen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives en indtægtsbevilling til Økonomiudvalget på 2,6 mio. kr. fra 2020 og frem, som stammer fra den del af takstindtægterne som vedrører rådhusbidrag og tjenestemandspensioner, og en udgiftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift på 2,6 mio. kr. fra 2020 og frem, jf. økonomiafsnittet,

  2. at der oprettes en ny bevilling ”Krematoriedrift” under Teknik- og Miljøudvalget, hvor der gives en varig indtægtsbevilling på 6,6 mio. kr. fra 2020 og frem på baggrund af de indregnede kapitalomkostninger på krematorieområdet. Herudover gives Teknik- og Miljøudvalget en udgiftsbevilling på 6,6 mio. kr. fra 2020 og frem på bevillingen Ordinær drift, jf. økonomiafsnittet.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 28. oktober 2019

 

Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2019

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. november 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top