Oprettelse af kommunalt selskab til solceller

Indstilling

Indstilling om,

1. at det godkendes, at der arbejdes videre med at Københavns Kommune, evt. sammen med andre aktører, stifter et solcelleselskab, der skal varetage ejerskab, indkøb, opsætning og drift af solcelleanlæg på kommunale bygninger,

2. at midlerne bevilliget i TM129 (Budget 2023) (initiativ 4: Pulje til opsætning af solceller på kommunale bygninger) bliver udmøntet til Københavns Ejendomme,

3. at det afsøges, om et kommunalt solcelleselskab kan oprettes i regi af et af kommunens eksisterende forsyningsselskaber.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Hvis kommunen ønsker at opsætte og drifte solcelleanlæg på eksisterende bygninger, så kræver lovgivningen, at kommunen skal etablere et særskilt selskab (Bilag 5). Alle anlæg kan håndteres i samme selskab.

Løsning

Indstillingen er delt i tre:

1. Afrapportering af TM129, initiativ 3 (Kortlægning af potentiale for opsætning af solceller på kommunale ejendomme) (Bilag 6).
2. Fordele og ulemper ved et kommunalt ejet selskab vs. udlejning af tagflader til en privat aktør.
3. Finansiering af et kommunalt selskab og udmøntning af eksisterende midler fra TM129, initiativ 4 (Pulje til opsætning af solceller på kommunale bygninger) (Bilag 6).

Afrapportering af TM129: Potentiale og eksekveringsstrategi

Københavns Ejendomme (KEJD) har sammen med rådgiver identificeret foreløbig 10 potentielle kommunale bygninger, hvor der tilsammen kan etableres 12.762 kvm. solceller (Bilag 4). Det svarer til en fordobling af kommunens eksisterende ca. 11.000 kvm. solceller, som er fordelt på næsten 100 bygninger (primært nybyggeri).

Alle kommunens tagflader har et teoretisk potentiale for opsætning af solceller. Solcelleanlæggets størrelse og placering er bl.a. påvirket af andre funktioner på taget, f.eks. udearealer til institutioner, tagets materiale og restlevetid, samt konstruktionens styrke og bygningens elforbrug. Det er KEJDs vurdering på nuværende tidspunkt, at der er et beregnet samlet potentiale for opsætning af i alt ca. 173.000 kvm. solceller på eksisterende kommunale bygninger (Bilag 1).

De samlede udgifter til klargøring, indkøb og opsætning af solceller er lavest ved at anvende eksisterende tagflader med en restlevetid på 25-30 år og ved etablering af større anlæg på nybyggeri, hvor det er muligt. Derefter kommer etablering af solcelleanlæg ifm. planlagte tagudskiftninger eller simple tagrenoveringer samt udvidelse af eksisterende anlæg. Bilag 2 beskriver tre eksekveringsspor for opsætning af solceller på kommunale bygninger: 1. solceller på nybyggeri (samt udvidelse af eksisterende anlæg), 2. planlagte tagudskiftninger og renoveringer og 3. andre kommunale bygninger.

Leverancen i initiativ 5 (Undersøgelse af muligheden for etablering af solcelleanlæg i forbindelse med kommunalt nybyggeri) (Bilag 6) er påvirket af nuværende lovgivning, der begrænser muligheden for opsætning af solceller uden et kommunalt ejet selskab. Det foreslås derfor, at kortlægning af mulighederne for flere solceller på kommunalt nybyggeri udsættes til ultimo 2023.

Fordele og ulemper ved et kommunalt ejet selskab

Fordelene ved et kommunalt ejet selskab er, at opsætningen af solceller kan påbegyndes relativt hurtigt, der vil være fleksible udførselsmuligheder for opsætning af solceller, samt gode muligheder for at dimensionere anlægget efter bygningens behov. Der kan desuden tages højde for arealanvendelsen på eksisterende tage (f.eks. til ventilationsanlæg) og kommende renoveringer, hvormed der kan gennemføres løbende opsætning, drift og indtjening.

Forundersøgelsen (Bilag 4) viser, at det vil være rentabelt for et selskab at indkøbe, opsætte og drifte solcelleanlæg på de 10 undersøgte kommunale bygninger. I rentabilitetsanalysen er det antaget, at kommunen og selskabet deler omkostningerne til klargøring af relevante tagflader 50/50.

En aftale mellem et kommunalt ejet selskab og Byggeri København (ByK) kan tillige give mulighed for at arbejde med en model for opsætning af flere solceller på tage og/eller facader ved nybyggeri, end hvad der i dag er muligt uden et kommunalt selskab. Der skal stadig tages højde for nødvendig plads til både legepladser, grønne tage og lign.

Ulemperne er primært, at et kommunalt ejet selskab, der varetager elforsyning, skal drives på kommercielle vilkår (Bilag 5). Dette vil også gøre sig gældende for et privat solcelleselskab. Derfor skal elektricitet, der sælges fra selskabet til kommunen, som udgangspunkt sælges til markedspris, og selskabet skal drives efter almindelige selskabsskatteregler, hvilket kræver en selvstændig regnskabsmæssig og administrativ understøttelse af selskabet.

Fordele og ulemper ved udlejning af tagflader til privat aktør

Fordelene ved udlejning af relevante kommunale tagflader er, at kompleksiteten i administration af et el-selskab ligges over til en privat aktør. Udgifter til investering, drift og vedligehold vil ligeledes være placeret udenfor kommunen. Udbud og kontrahering (f.eks. tagleje og prisaftale på strøm) skal i givet fald håndteres af KEJD, og det forventes, at et tagudbud skal omfatte to til fire egnede tagflader ad gangen. De enkelte bygninger skal stadig kunne købe den strøm, der produceres på taget.

Ulemperne er, at de samlede udgifter til klargøring af tagflader forventes primært at være placeret i kommunen. Kommunen vil stadig have vedligeholdelsesansvaret for taget, og de tekniske installationer placeret herpå, hvilket kræver en klar aftale af vedligeholdelsessnitflader. En markedsdialog med private aktører har vist, at der er en umodenhed i det danske marked pga. manglende erfaring, særligt med finansieringsdelen. Derudover skal en privat aktør generere et højere afkast end et kommunalt ejet selskab, og markedsdialogen har vist, at private aktører som udgangspunkt kun ønsker at byde på tage med et forventet potentiale på min. 500 kvm. solceller.

Finansiering af et kommunalt selskab og udmøntning af bevilling

På baggrund af fordele og ulemper, der er beskrevet, indstiller Økonomiforvaltningen, at der tages en principiel beslutning om, at Københavns Kommune ønsker at oprette et kommunalt selskab til at varetage indkøb, opsætning og drift af solceller på kommunale tage. Det anbefales tillige, at KEJD løbende vurderer, om nogle af kommunens tage er egnede til udlejning til privat aktør, når der foretages forundersøgelser, rentabilitetsanalyser og klargøring af tagflader.

Helt konkret skal der først laves statiske vurderinger på 5 af de 10 undersøgte bygninger, som har et samlet solcellepotentiale på 3.092 kvm., og som ikke kræver yderligere klargøring. Selskabet vil således først og fremmest fokusere på tagflader, der kræver et minimum af klargøring samt på planlagte tagrenoveringer og udvidelse af anlæg ved nybyggeri. Dermed begrænses træk på kommunens anlægsmåltal, da ikke alle klargøringsudgifter kan forventes varetaget af solcelleselskabet.

Der er i TM129 i Budget 23 (Bilag 6) givet 5 mio. kr. årligt over tre år (2024-2026). Det foreslås med denne sag, at midlerne udmøntes til KEJD mhp. dækning af meromkostninger ifm. klargøring af tage, etablering af solcelleanlæg og drift af selskab i opstartsfasen samt som mulig egenkapital i selskabet (Bilag 3). De fleste udgifter vil være til konkrete investeringer i anlæg og tagflader eller indskud i selskabet med henblik på selskabets tiltrækning af yderligere kapital og konkrete investeringer i anlæg og tagflader.

Det er muligt at opskalere opsætningen af solcelleanlæg ved, at kommunen beslutter en klargøringspulje i f.eks. budget 24. Puljen vil skulle håndtere ca. halvdelen af omkostningerne ved klargøring af de bedst egnede tagflader i kommunens ejendomsportefølje, mens den anden halvdel af omkostningerne forventes varetaget af solcelleselskabet.

Økonomi

Der er i TM129 i Budget 23 (Bilag 6) givet 5 mio. kr. årligt over tre år (2024-2026). Med denne sag udmøntes midlerne til KEJD mhp. dækning af meromkostninger ifm. klargøring af tage, etablering af solcelleanlæg og drift af selskab i opstartsfasen samt som mulig egenkapital i selskabet (Bilag 3). De fleste udgifter vil være til konkrete investeringer i anlæg og tagflader eller indskud i selskabet med henblik på selskabets tiltrækning af yderligere kapital og konkrete investeringer i anlæg og tagflader.

Videre proces

Økonomiudvalget vil blive forelagt en selvstændig indstilling om endelig oprettelse, vedtægter, finansieringsbehov (indskud og garantistillelse) af selskab samt udpegelse af direktion og tilsynsråd.

Derudover vil Teknik- og Miljøudvalget blive orienteret på et møde den 18. september 2023.