Metro til Ydre Nordhavn - Beslutning om linjeføring og igangsætning af miljøvurderingsproces

Borgerrepræsentationen forelægges afrapportering af ”Udredning om en forlængelse af M4 til Ydre Nordhavn”. Borgerrepræsentationen skal godkende at igangsætte miljøvurderingsproces af metroforlængelsen Blå hovedforslag, tage til efterretning at By & Havn finansierer miljøkonsekvensrapporten og indgår aftale med Metroselskabet om finansiering af denne, samt godkende at Københavns Kommune stiller garanti overfor By & Havn ift. udgifterne til miljøkonsekvensrapporten, hvis udgifterne hertil ikke kan dækkes af anlægsprojektet.

Indstilling

Indstilling om,

1. at tage afrapportering af resumérapporten ”Udredning om en forlængelse af M4 til Ydre Nordhavn - resumé” til efterretning (bilag 1),
2. at godkende, at der igangsættes en miljøvurderingsproces af metrolinjen Blå hovedforslag i Ydre Nordhavn. Miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af Metroselskabet som bygherre,
3. at tage til efterretning, at By & Havn finansierer miljøkonsekvensrapporten som en del af det samlede anlægsprojekt, og at By & Havn og Metroselskabet indgår aftale vedr. finansiering af miljøkonsekvensrapporten, jf. 2. at-punkt,
4. at godkende, at Københavns Kommune stiller garanti overfor By & Havn for at bidrage med op til 30 mio. kr. til finansiering af miljøkonsekvensrapporten, hvis udgiften hertil ikke kan dækkes af anlægsprojektet. Beløbet reserveres som en mellemfinansiering på kassen, der finansieres ved at forlænge den årlige kasseopbygning på 225 mio. kr. ind i år 2029.

(Økonomiudvalget) 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 16. december 2021 at igangsætte en udredning af to forslag til metrolinjer i Ydre Nordhavn: Rød variant med tre stationer og Blå hovedforslag med to stationer fra screeningsrapporten ”Metro i Ydre Nordhavn. Screening af linjeføringer syd om Nordhavnstippen”.

Udredningen er gennemført, og Borgerrepræsentationen skal på baggrund af udredningen beslutte, hvilken af de to undersøgte linjeføringer, der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport om.

Løsning

Baggrund

I 2014 indgik Københavns Kommune og staten ”Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen”. I aftalen fremgår, at der søges ”gennemført en beslutning om yderligere et antal metrostationer i Nordhavnen i takt med byudviklingen. Finansieringen opnås ved et bidrag fra By & Havn I/S, medens resten forudsættes finansieret ved fremtidige passagerindtægter”. På baggrund af aftalen blev der reserveret 1 mia. kr. i By & Havns langtidsbudget til mere metro i Nordhavn.

På baggrund af en screening af 9 mulige linjeføringer besluttede Borgerrepræsentationen den 22. juni 2016, at der skulle arbejdes videre med linjeføringen ”Lille Spørgsmålstegn”. Med Kommuneplan 2019 blev det besluttet at justere denne linjeføring ved at undersøge ”muligheden for at lave en linjeføring for den sidste etape af Nordhavnsmetroen, så den placeres syd for Nordhavnstippen”. Metroselskabet foretog efterfølgende en ny screening af fire linjeføringer, der ikke berørte Nordhavnstippen, og på den baggrund besluttede Borgerrepræsentationen i december 2021 at igangsætte en udredning af to af disse metrolinjer.

Udredningen er gennemført i et samarbejde mellem Metroselskabet, Københavns Kommune og By & Havn. Resumérapporten fra denne udredning er vedlagt i bilag 1. Derudover udarbejder Metroselskabet en teknisk baggrundsrapport (udredningsrapport), der forventes offentliggjort på Metroselskabets hjemmeside medio september.

Beskrivelse af Blå og Rød linje:

Et oversigtskort over de to linjeføringer fremgår af figur 2 på side 9 i bilag 1. Begge linjer har samme forløb fra den eksisterende højbanestation Orientkaj til og med den kommende station v/Levantkaj. Herefter fortsætter blå linje mod nord til endestationen v/Nordhavn C centralt i Ydre Nordhavn, mens Rød linje i stedet fortsætter fra v/Levantkaj til de to stationer: v/Krydstogtskaj og v/Fiskerikaj, der placeres i hhv. den østlige og nordvestlige del af Ydre Nordhavn. Rød linje har således en station mere end Blå linje og en længere linjeføring.

Metroselskabet har undersøgt forskellige designvarianter af linjen. I hovedforslagene for hhv. Blå og Rød linje anlægges metroen fortrinsvist på en dobbeltsøjle-hybridviadukt, mens kortere strækninger anlægges på dæmning. I udredningen er yderligere undersøgt en variant for begge linjerne helt uden brug af dæmning, og en variant, hvor en længere strækning anlægges på dæmning. Det er valgt at undersøge dæmningsløsninger, da dæmning er billigere at anlægge og har en lavere CO2-udledning fra anlæg. Dog skaber dæmning en større barriereeffekt i bymiljøet end en søjleløsning. Figur 1 på side 7 i bilag 1 viser de forskellige designs inkl. CO2-udledning pr. km. metro. I projektets næste fase vil der blive set på at optimere den endelige metroløsning ift. byrum, bebyggelse og arealanvendelse.

Metroselskabet har i sin seneste forretningsstrategi vedtaget en ambition om at ”halvere klimaaftrykket fra nye metroprojekter i sammenligning med den eksisterende metro.”, hvilket stiller store krav til anlægsmetoden og materialevalg i forbindelse med anlæg af nye metrolinjer.

Resultater

Tabel 1 viser nøgletal for de undersøgte metrolinjer, herunder restfinansieringsbehovet. Det fremgår af tabellen, at den ekstra station på Rød linje ikke giver væsentligt flere passagerer i det samlede metrosystem end Blå linje, og dermed er passagerindtægterne stort set ens for de to linjer. Derimod har en ekstra station og en længere metrostrækning væsentlige anlægs- og driftsmæssige meromkostninger. Den samlede CO2-udledning for Rød linje er derudover væsentligt højere end for Blå linje (både hovedforslag og varianter).

Tabel 1: Nøgletal for Rød og Blå hovedforslag samt variant med mere dæmning og variant uden dæmning

*Restfinansiering er beløbet, der er behov for, når alle omkostningerne til anlæg inkl. reserver, drift og reinvesteringer er lagt sammen og passagerindtægterne er lagt til. Restfinansieringsbeløbet er beregnet i 2022-priser.

Økonomiberegningerne i udredningen viser en væsentlig fordyrelse af projektet siden screeningen blev afrapporteret i december 2021. Dette skyldes især store prisstigninger på særligt materialer og råvarer i 2022. Til sammenligning viste økonomiberegningerne fra screeningen i 2021, at restfinansieringsbehovet var hhv. 1,3 mia. kr. for Blå hovedforslag og 2,4 mia. kr. for Rød variant.

Vurdering

Blå hovedforslag vurderes samlet set at have den bedste balance mellem økonomi, CO2-udledning, byrum og arealanvendelse. Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med Blå hovedforslag. Nedenfor fremgår Økonomiforvaltningens opsamling af fordele og ulemper ved Blå hovedforslag:

Fordele:

• Af de to hovedforslag har Blå hovedforslag en væsentlig lavere restfinansiering (2,1 mia. kr.) end Rød hovedforslag (3,6 mia. kr.).
• Metrostationen v/Nordhavn C på Blå linje placeres centralt i Ydre Nordhavn, og herfra er der kortere afstand til Tunnelfabrikken, Nordhavnstippen og Naturpark Nordhavn end fra metrostationen v/Krydstogskaj på rød linje.
• Da der ikke etableres en metrostation i det nordvestlige Nordhavn, vil Blå linje samlet set optage et mindre areal, der i stedet kan anvendes til andre formål.

Ulemper:

• Blå linjes to stationer giver stationsnærhed til et mindre areal end Rød linjes tre stationer. Det drejer sig primært om arealet i det nordvestlige Nordhavn og arealet ud mod krydstogtsterminalen i den østlige side.
• Der er længere afstand til krydstogtterminalerne fra metrostationen v/Nordhavn C på Blå linje end metrostation v/Krydstogskaj på Rød linje.

Relation til den fremtidige byudvikling af Nordhavn

Valg af metrolinjeføring i Ydre Nordhavn vil få betydning for, hvilken bydel, der efterfølgende kan skabes i Nordhavn. By & Havn er ved at revidere strukturplanen for Nordhavn, der er By & Havns arbejdsredskab for at koordinere den samlede udvikling af bydelen. By & Havn har udarbejdet to overordnede scenarier for strukturplanen med henholdsvis Rød og Blå metrolinje. Illustrationer af de to scenarier samt forvaltningens vurdering af forskellene mellem de to linjeføringer i forhold til byudviklingsmulighederne fremgår af bilag 2 og 3.

Begge strukturplans-scenarier forudsætter, at der opføres 2,87 mio. etagemeter byggeri i Nordhavn, jf. principaftalen med staten. Bebyggelsen fordeles forskelligt i scenarierne, hvilket resulterer i forskellige forudsætninger for den kommende bydel. Grundlæggende lægger Blå linje op til, at der skabes ét markant bymæssigt knudepunkt centralt i Ydre Nordhavn ved metrostationen v/ Nordhavn C og Tunnelfabrikken, mens Rød linje lægger op til to mindre knudepunkter ved de to stationer i Ydre Nordhavn.

Da Blå linje er kortere end Rød linje, og ikke har en metrostation i det nordvestlige Nordhavn, vil Blå linje samlet set optage mindre areal i Ydre Nordhavn, der i stedet kan anvendes til andre formål. De to linjeføringer fører desuden til forskellige placeringer af et stort, sammenhængende rekreativt areal gennem bydelen.

Økonomiforvaltningen vurderer, at der kan skabes en attraktiv bydel med både Rød og Blå linjeføring. Det vil dog kunne skabe uhensigtsmæssige barrierer for sammenhænge i bydelen, hvis væsentlige dele af metroen etableres på dæmning.

Lovhjemmel til anlæg

I Lov om en Cityring fremgår det, at der kan etableres yderligere stationer på Cityringens afgrening til Nordhavn, og at ”Anlæg af yderligere stationer besluttes af Københavns Kommune efter enighed med transportministeren og Frederiksberg Kommune.”. På den baggrund vurderer forvaltningen, at der er lovhjemmel til at etablere nye metrostationer på Cityringens afgrening til Nordhavn, og at der således ikke skal vedtages særskilt anlægslov af Folketinget.

Økonomi

Metroselskabet vurderer, at udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport for metro til Ydre Nordhavn vil koste i størrelsesorden 20-30 mio. kr. Miljøkonsekvensrapporten finansieres af By & Havn som en del af det samlede anlægsprojekt. By & Havn har jf. ”Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen” fra 2014 afsat 1 mia. kr. i sit langtidsbudget til etablering af metroforlængelsen i Nordhavn. Prisfremskrivning af beløbet skal aftales mellem parterne. Hvis der benyttes samme prisfremskrivningsindeks som ved Sydhavnsmetroen, vil beløbet svare til ca. 1,2 mia. kr. i 2022-priser. Der vil således mangle ca. 0,9 mia. kr. til finansieringen af linjen Blå hovedforslag, og ca. 2,4 mia. kr. til Rød hovedforslag (2022-priser i udredningen).

Københavns Kommune vil skulle tilvejebringe den manglende finansiering af metrolinjen. Den endelige beslutning om finansiering og anlæg af metrolinjen vil forventeligt skulle ske i 2024/2025 på baggrund af miljøkonsekvensvurderingen.

Miljøkonsekvensrapporten finansieres som nævnt af By & Havn som en del af det samlede anlægsprojekt, men med sikkerhedsstillelse fra Københavns Kommune. Sikkerhedsstillelsen kan afgives i form af en beslutning i Borgerrepræsentationen om at stille en garanti for at bidrage til projektet, hvis finansieringen af miljøkonsekvensrapporten ikke kan indgå i et efterfølgende anlægsprojekt.

Garantien kræver ikke umiddelbart, at der afsættes bevilling, men det er praksis at reservere et tilsvarende beløb i kommunekassen for at tydeliggøre en potentiel udgift vedr. garantien i fremtiden. Finansieringen af beløbet kan ske ved at disponere en del af den årlige kasseopbygning på 225 mio. kr. i 2029, hvor der ligeledes er reserveret finansiering til garantistillelse af miljøkonsekvensvurderingen af metrolinje M5.

Hvis garantien, som forventet, ikke kommer til udbetaling, indgår beløbet i den samlede finansiering af Nordhavnsmetroen.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil Økonomiforvaltningen informere Transportministeriet, Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og By & Havn om Borgerrepræsentationens beslutning om valg af metrolinje i Ydre Nordhavn til miljøkonsekvensvurdering.

Metroselskabet er bygherre på projektet, mens Københavns Kommune er myndighed på projektet. Metroselskabet vil på baggrund af beslutningen om linjeføring indsende ansøgning om igangsætning af miljøvurderingsprocessen af M4 til Ydre Nordhavn til Københavns Kommune. Herefter vil Københavns Kommune som myndighed indledningsvist anmode Metroselskabet som bygherre om at indsende et udkast til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten, der vil blive sendt i offentlig høring. På baggrund af høringen udarbejder Københavns Kommune en afgrænsningsudtalelse til Metroselskabet om, hvor omfattende og detaljeret de oplysninger, som bygherre skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten, skal være.

Efter Metroselskabet har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten, vil Borgerrepræsentationen blive forelagt rapporten og forvaltningens udkast til §25-tilladelse efter miljøvurderingsloven, inden de sendes i offentlig høring. Efter høringen vil Borgerrepræsentationen få forelagt §25-tilladelsen og miljøkonsekvensrapporten til endelig godkendelse.

Tidsplanen for høringerne og borgermøder er endnu ikke kendt, men vil blive udarbejdet i forbindelse med opstart af miljøvurderingsprocessen.

Det forventes, at arbejdet med miljøkonsekvensrapporten kan igangsættes omkring årsskiftet 2023/2024 og vil vare ca. 1 år. Projektets anlægsfase vil forventeligt være i 2025-2030.

Søren Hartmann Hede            /Nanna Westerby Jensen

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at tage afrapportering af resumérapporten ”Udredning om en forlængelse af M4 til Ydre Nordhavn - resumé” til efterretning (bilag 1),
2. at godkende, at der igangsættes en miljøvurderingsproces af metrolinjen Blå hovedforslag i Ydre Nordhavn. Miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af Metroselskabet som bygherre,
3. at tage til efterretning, at By & Havn finansierer miljøkonsekvensrapporten som en del af det samlede anlægsprojekt, og at By & Havn og Metroselskabet indgår aftale vedr. finansiering af miljøkonsekvensrapporten, jf. 2. at-punkt,
4. at godkende, at Københavns Kommune stiller garanti overfor By & Havn for at bidrage med op til 30 mio. kr. til finansiering af miljøkonsekvensrapporten, hvis udgiften hertil ikke kan dækkes af anlægsprojektet. Beløbet reserveres som en mellemfinansiering på kassen, der finansieres ved at forlænge den årlige kasseopbygning på 225 mio. kr. ind i år 2029.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2023

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

”At ”blå” i 2. at-punkt ændres til ”rød.”"

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag blev forkastet med 7 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø

Imod stemte: A, B, C, F og V.

Indstillingen blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkninger:

”Det er afgørende for Enhedslisten, at vi skaber en god byudvikling og ikke gentager fortidens fejl. Derfor foretrækker vi forslaget til rød linjeføring, der bedre sikrer en bydel, med kort afstand til metrostationer, så de fleste kan klare sig uden bil. Vi vil arbejde for, at metrolinjen udformes så den ikke adskiller bydelen, som det er tilfældet på lange stræk på Amager. Vi vil hellere investere mere nu, end at skulle lave lappeløsninger om nogle år.”

”Vi vil arbejde for at der kommer et stort sammenhængende grønt område, med mulighed for idrætsanlæg, som det fremgik i den oprindelige strukturplan for Nordhavn.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. september 2023

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag:

”At ”blå” i 2. at-punkt ændres til ”rød”."

Det af Enhedslisten genfremsatte ændringsforslag blev forkastet med 36 stemmer imod 18. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, C, F, B, V, I og O.

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning. 

Enhedslisten videreførte følgende protokolbemærkning:

”Det er afgørende for Enhedslisten, at vi skaber en god byudvikling og ikke gentager fortidens fejl. Derfor foretrækker vi forslaget til rød linjeføring, der bedre sikrer en bydel, med kort afstand til metrostationer, så de fleste kan klare sig uden bil. Vi vil arbejde for, at metrolinjen udformes så den ikke adskiller bydelen, som det er tilfældet på lange stræk på Amager. Vi vil hellere investere mere nu, end at skulle lave lappeløsninger om nogle år.”

”Vi vil arbejde for at der kommer et stort sammenhængende grønt område, med mulighed for idrætsanlæg, som det fremgik i den oprindelige strukturplan for Nordhavn.”