Oprydning af anlægsbudgetter og udmøntning af anlægspuljen fra budget 2022
Børne- og Ungdomsforvaltningen har siden 2020 arbejdet med en oprydning af anlægsbudgetterne i KVANTUM. Arbejdet er nu afsluttet, og Børne og Ungdomsudvalget skal derfor udmønte midler fra anlægspuljen, der blev afsat i Budget 2023 til oprydningen.
Indstilling
Indstilling om,
- at der overføres 6,4 mio. kr. fra den afsatte pulje til korrektion af anlægsbudgetter under Økonomiudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget, jf. økonomiafsnittet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for
Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Problemstilling
Siden 2020 har BUF arbejdet med en større oprydning af forvaltningens anlægsbudgetter, da der var en række fejl i forvaltningens anlægsbudgetter i Kvantum. Fejlene opstod ved overgangen fra det gamle økonomisystem KØR til det nye system Kvantum i 2018. Kvantum-budgetterne på størstedelen af de projekter, der er afsat bevilling til før 2018, stemmer således ikke overens med de politisk besluttede bevillinger.
I budget 2023 blev der afsat en samlet pulje på 74,6 mio. kr. (2023 P/L) til oprydningen af anlægsbudgetterne, da BUF fejlagtigt i 2019 havde afleveret 72 mio. kr. (2019 P/L) tilbage til kassen på baggrund af forkerte anlægsbudgetter.
Ultimo 2022 fik BUF udmøntet 61,9 mio. kr. (i 2023 P/L) fra den afsatte pulje til den første del af projekterne, hvor budgettet skal korrigeres. Der udestår således en udmøntning af den sidste del af puljen. Forvaltningen har nu været alle de resterende projekter igennem, og der er behov for en udmøntning af den sidste del af puljen til korrigering af budgetterne, så de svarer til de politiske bevillinger.
Der skal udmøntes 6,4 mio. kr. fra puljen, og der er desuden 6,4 mio. kr. fra den reserverede pulje, der kan afleveres tilbage til kassen.
Løsning
BUF har siden ultimo 2020 arbejdet på at rydde op i anlægsøkonomien, det har været en vigtig opgave at skabe overensstemmelse mellem forvaltningens styringsgrundlag i form af de politiske bevillinger og de konkrete budgetter i økonomisystemet. Dette arbejde er sket med løbende orientering og inddragelse af Intern Revision og Økonomiforvaltningen (ØKF).
BUF har gennemgået de sidste anlægsbudgetter. Der er nu i alt 79 af projekterne, hvor der ikke er overensstemmelse mellem politisk bevilling og budgettet i Kvantum. De manglende korrektioner på de 79 specifikke projekter udgør 6,4 mio. kr., jf. bilag 1.
Forvaltningen har samlet gennemgået budgetterne til i alt 374 anlægsprojekter, hvor der var en mulig uoverensstemmelse ml. budgetterne i økonomisystemet og det politisk afsatte bevillinger. Der er lavet budgetmæssig korrektion på 189 projekter. Arbejdet er nu afsluttet.
I august 2022 afsatte ØU via en indstilling 74,6 mio. kr. (2023 p/L) til finansiering af oprydning i BUU’s anlægsportefølje. Augustinstillingen beskriver rammerne for budgetforhandlingerne. Med denne sag overføres 6,4 mio. kr. til BUU, og der er samlet udmøntet 68,3 mio. kr. fra puljen. 6,4 mio. kr. fra den reserverede ØU-pulje kan derfor afleveres tilbage til kassen.Politisk handlerum
Godkendes udmøntningen af puljen ikke, så vil de politisk besluttede budgetter til anlægsprojekterne ikke stemme, når der skal aflægges anlægsregnskaber.
Økonomi
Der udmøntes 6,4 mio. kr. fra ØU til BUU, jf. tabel 1.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
|
|
Videre proces
Sagen skal behandles i ØU og BR.
Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde
Oversigt over politisk behandling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der overføres 6,4 mio. kr. fra den afsatte pulje til korrektion af anlægsbudgetter under Økonomiudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget, jf. økonomiafsnittet.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2023
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for
Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2023
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. september 2023
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.