Mødedato: 21.09.2023, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur til Boston og New York City den 8.-13. oktober 2023

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udgiftsgodtgørelse i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur den 8.-13. oktober 2023 samt beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen anmoder Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Boston og New York City den 8.-13. oktober 2023,
  2. at Borgerrepræsentationen efter studieturen yder erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

(Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren)

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal på studietur til Boston og New York City den 8.-13. oktober 2023. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til udgiftsgodtgørelse i den forbindelse. En forudsætning for betaling af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen har anmodet udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og 10.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har besluttet at besøge Boston og New York City som led i arbejdet med udvalgets vision for indeværende valgperiode.

Besøgene for studieturen vil give Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ny viden og indsigt inden for blandt andet temaerne kunstig intelligens/teknologisk udvikling ud fra både et virksomhedsperspektiv og perspektiv om fremtidens arbejdsmarked, grønne jobs, beskæftigelsesindsats for borgere med handicap og inklusion bredt set, herunder antidiskrimination.

Aktiviteterne for studieturen er ikke endnu endeligt fastlagt. Det forventes, at der vil være besøg hos både politiske aktører, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Konkret arbejdes der efter besøg hos blandt andet Innovation Centre Denmark Boston (Udenrigsministeriet), City of Boston, Massachusetts Technology Collaborative, aktør inden for robot-økosystemet i Boston, Trade Council Denmark New York City og NGO'er inden for diversitet, inklusion og grøn omstilling.

Økonomi

Udgifterne til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur afholdes inden for udvalgets budgetramme. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har estimeret et foreløbige budget for studieturen på ca. 415.000 kr. for 12 deltagere.

Udgift

Kr.

Transport

146.194

Heraf fly

137.936

Heraf øvrig transport

8.258

Hotel

129.720

Forplejning

44.000

Gaver og lign.

4.170

Ekstern bistand

70.400

Øvrige udgifter

20.000

I alt

414.484

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, kan der efter studieturen foretages en udgiftsgodtgørelse samt ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Henrik Lund / Trine Korsgaard

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. september 2023

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top