Mødedato: 21.09.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Frigivelse af anlægsmidler til botilbud til unge med udviklingshæmning

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse af midler til at opføre et botilbud med 12 boliger til unge med udviklingshæmning. Socialudvalget skal samtidig tage stilling til implementering af velfærdsteknologiske løsninger og til den videre udvikling og implementering af et koncept for den socialfaglige indsats, der gives til de unge på botilbuddet.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der frigives 21,2 mio. kr. til opførelse af et botilbud på Thomas Laubsgade 15, 2100 Kbh. Ø. Midlerne overføres fra Socialforvaltningen til Byggeri København i Økonomiforvaltningen,
  2. at der frigives 0,6 mio. kr. til montering og indflytning på Thomas Laubsgade 15,
  3. at der frigives 3 mio. kr. til velfærdsteknologiske løsninger til unge med udviklingshæmning,
  4. at der frigives 0,8 mio. kr. til udvikling og implementering af koncept for den socialfaglige indsats på botilbud til unge med udviklingshæmning på Thomas Laubsgade 15 og Smedestræde 2.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) har tidligere godkendt en samarbejdsaftale mellem Landsforeningen LEV (interesseorganisationen for mennesker med udviklingshæmning) og Socialforvaltningen. Med aftalen overgik midlerne fra den nedlagte selvejende institution Bedre Boliger til Socialforvaltningen, som sammen med LEV skulle udvikle nyskabende botilbud til københavnske borgere med udviklingshæmning (BR 12. december 2013). I 2015 godkendte Borgerrepræsentationen en mere præcis plan for anvendelse af midlerne, samt frigivelse af en del af midlerne. Hovedpunkterne var, at der skulle bygges to botilbud med i alt 36 servicelovsboliger, og at der skulle afsættes midler til velfærdsteknologi og projektudvikling (BR 20. august 2015).

Målgruppen er unge med udviklingshæmning på kontanthjælp, der har brug for støtte til at udvikle deres personlige kompetencer og selvstændighed og få afklaring på deres fremtidige beskæftigelses- og boligsituation. Juridisk er der tale om et midlertidigt ophold efter Servicelovens § 107 og støtte i botilbuddet efter Servicelovens § 85.

Visionen for projektet er fortsat at løfte botilbudsområdet for københavnske borgere med udviklingshæmning og at bidrage til realiseringen af Socialforvaltningens pejlemærker om, at "flere københavnere i højere grad mestrer deres eget liv" og "at flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet".

Løsning

Frigivelse af midler til de første 12 boliger – gode fysiske rammer

Der er behov for at få frigivet i alt 21,8 mio. kr. til at realisere 12 af de 36 boliger. Boligerne opføres på Thomas Laubsgade 15, 2100 Kbh. Ø (BR 20. august 2015). De nye beboere kan flytte ind foråret 2019, hvilket er en forsinkelse på ca. 16 måneder. Forsinkelsen skyldes, at den oprindelige tidsplan var et foreløbigt estimat, samt at projektet har skullet sammentænkes med Teknik- og Miljøforvaltningens Klimakarréprojekt, som gennemføres i karréen.  De 12 boliger er en udvidelse af den nuværende kapacitet og driften til pladserne blev finansieret i budget 2015.

De øvrige 24 boliger opføres på Smedestræde 2, 2500 Valby (BR 22. juni 2016).

Frigivelse af midler til velfærdsteknologiske løsninger til understøttelse af mestring af eget liv

Socialforvaltningen ønsker at få frigivet 3 mio. kr. til afprøvning, udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger i perioden 2017-2020. De velfærdsteknologiske løsninger vil både være implementering af velfungerende eksisterende løsninger og afprøvning af nye og mere uprøvede løsninger. Velfærdsteknologien vil bidrage med at gøre handleplaner og dokumentation mere relevant og tilgængelig for de unge samt omfatte hverdagslig støtte i form af apps og hjælpemidler til styring af økonomi, indkøb og struktur på hverdagen. De unge inddrages løbende i afprøvningen.

Frigivelse af midler til koncept for botilbuddet for at sikre fokus på ressourcer hos de unge, hos personale og i lokalområdet

Socialforvaltningen ønsker at få frigivet 0,8 mio. kr. til udvikling, afprøvning og implementering af et koncept for det socialfaglige indhold i botilbuddet på Thomas Laubsgade og Smedestræde i perioden 2017-2020. Der er allerede frigivet 1,2 mio. kr., hvoraf en mindre del allerede er brugt på projektudvikling. Konceptet skal beskrive den kultur og organisering, der ønskes på botilbuddet, f.eks. sammensætning af fagligheder og ressourcer hos personale og ledelse, mobilisering af de unges ressourcer i og omkring botilbuddet og samspil med de ressourcer, der er i kvarteret, hvor botilbuddene opføres. I Thomas Laubsgadebyggeriet opføres et Mulighedsrum i stuetagen, som åbner botilbuddet op mod omverdenen. Her skal holdes arrangementer med naboer, Klimakaréen eller de unge beboere kan f.eks. undervise de ældre i kvarteret i it.

Den videre udvikling af projektet sker i samarbejde med LEV og projektets øvrige interessenter.

Økonomi

Projektets samlede økonomiske ramme er på 91,8 mio. kr., hvor 15,3 mio. kr. allerede er frigivet (BR 20. august 2015 og BR 22. juni 2016). Socialforvaltningen ønsker med denne indstilling at få frigivet 25,6 mio. kr. Af disse ønskes 21,2 mio. kr. overført til Byggeri København, som er bygherre for Socialforvaltningen på byggeriet på Thomas Laubsgade.

Se i øvrigt bilag 1 for et detaljeret overblik over, hvad der tidligere er frigivet af midler i projektet samt de forventede fremtidige behov for frigivelse.

Af bilag 2 fremgår det ejendomsfaglige høringssvar fra Byggeri København, som er deres risikovurdering af projektets tid og økonomi.

Nedenfor fremgår bevillingsmæssige konsekvenser (tabel 1), frigivelse af anlægsmidler (tabel 2) og kategorisering af anlægsmidler (tabel 3).

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

 

 

 

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2017 p/l)

Varig
ja/nej

2017

2018

2019

2020

i alt 

 

1

SUD

3641 – Byggeri og modernisering af tilbud

5.38.50.3

U

-1.774

-10.450

-8.100

-876

 -21.200

Nej

1

ØU

3160 – Byggeri København

5.38.50.3

U

1.774

10.450

8.100

876

 21.200

Nej

I alt

-

-

-

0

0

0

0

0

 

-

 

SUD = Socialudvalget, ØU = Økonomiudvalget

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/
projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2017 p/l)

2017

2018

2019

2020

 SUD

 Velfærdsteknologi

3641 – Byggeri og modernisering af tilbud

5.38.50.3

900

500

1300

300

SUD

Udvikling og implementering socialfaglig indsats

3641 – Byggeri og modernisering af tilbud

5.38.50.3

200

200

300

100

SUD

Montering mm. Thomas Laubsgade

3641 – Byggeri og modernisering af tilbud

5.38.50.3

0

0

600

0

ØU

Anlægsmidler Thomas Laubsgade

3160 – Byggeri København

5.38.50.3

1.774

10.450

8.100

876

I alt

-

-

-

2.874

11.150

10.300

1.276

 

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr.
(2017pl-niveau)

2017

2018

2019

2020

I alt

Ekstern rådgivning

 

 

 

 

 

Heraf rådgivning ifm. byggeri

1.400

350

300

50

2.100

Heraf øvrig konsulentbistand velfærdsteknologi og socialfaglig indsats

200

150

400

0

750

Interne udgifter

 

 

 

 

 

Heraf projektledelse og implementering Socialforvaltningen

700

550

480

300

2.030

Heraf Byggeri København

400

0

0

0

400

Anlæg af projektet

 

 

 

 

 

Heraf byggeri samt montering

0

10.100

8.400

800

19.300

Heraf velfærdsteknologi

200

200

520

100

1.020

I alt

2.900

11.350

10.100

1.250

25.600

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen vil Byggeri København sætte byggeriet på Thomas Laubsgade i udbud. Botilbuddet kan ibrugtages i foråret 2019.

Socialforvaltningen fremlægger en ny indstilling om byggeriet af 24 boliger på Smedestræde, når planlægningsfasen for projektet er gennemført i vinteren 2017/2018.

 

Nina Eg Hansen                                 /Siggi W. Kristoffersen

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der frigives 21,2 mio. kr. til opførelse af et botilbud på Thomas Laubsgade 15, 2100 Kbh. Ø. Midlerne overføres fra Socialforvaltningen til Byggeri København i Økonomiforvaltningen,
  2. at der frigives 0,6 mio. kr. til montering og indflytning på Thomas Laubsgade 15,
  3. at der frigives 3 mio. kr. til velfærdsteknologiske løsninger til unge med udviklingshæmning,
  4. at der frigives 0,8 mio. kr. til udvikling og implementering af koncept for den socialfaglige indsats på botilbud til unge med udviklingshæmning på Thomas Laubsgade 15 og Smedestræde 2.

Der anvises dækning for bevillingen jf. økonomiafsnittet.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2017

Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. september 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. september 2017

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top