Princip for overtagelse af private fællesveje
Princip for overtagelse af private fællesveje
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 21. september 2000
Nr. 9 BR 392/2000. Princip for overtagelse af private fællesveje
Indstilling om, at private fællesveje ikke overtages som offentlige veje, med mindre der efter konkret vurdering foreligger særligt tungtvejende grunde, at kommunen i kvarterløftområder kan overtage private fællesveje eller dele heraf til offentlig vej, når vejene i den af Borgerrepræsentationen vedtagne kvarterløftplan er udpeget til offentlige pladser, at der ved overtagelsen i kvarterløftområder fra de private grundejere betales et engangsbeløb svarende til, hvad vejmyndigheden vurderer, det vil koste at bringe vejen op på normal privat fællesvej standard, samt at Borgerrepræsentationen ændrer sin beslutning af 26. juni 1999 (BR 271/99) om overtagelse af dele af den private fællesvej Bremensgade og den private fællesvej Jemtelandsgade, således at vilkårene svarer til de ovennævnte.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Indstillingen blev godkendt.
=============================================================