Mødedato: 21.09.2000, kl. 17:30

Udtalelse til IM i anledning af en klage

Udtalelse til IM i anledning af en klage

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 21. september 2000

Nr. 3 BR 395/2000. Udtalelse til IM i anledning af en klage

Indstilling om, at det som bilag vedlagte udkast til udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af at borgerrepræsentanterne Marlene Krogh og Bente Møller har klaget til Indenrigsministeriet over manglende tilsendelse af en foreløbig redegørelse til dele af Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsendes til Indenrigsministeriet.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

Bente Møller (Ø) stillede følgende ændringsforslag til Sundhedsforvaltningens udkast til svar til Indenrigsministeriet: "- at følgende formulering tilføjes 6. afsnit, således at der kommer til at stå:…

Sundhedsborgmesteren foranledigede derefter fremsendelse af Sundhedsforvaltningens foreløbige redegørelse i sagen til forligspartierne via faxmaskinen i Sundhedsforvaltningens sekretariat d. 2. 3. 2000. Faxen var stemplet fortroligt på trods af, at den var uden fortroligt indhold. En del af Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer er således af forvaltning og borgmester blevet forsynet med materiale før de udvalgsmedlemmer, der ikke er part i forliget om kommunens budget for år 2000."

Ændringsforslaget blev forkastet med 26 stemmer imod 19.

For stemte: F, Ø, O og L.

Imod stemte: A, V, C og D.

Undlod at stemme: B.

 

Endvidere stillede Lars Hutters (L) følgende ændringsforslag til Sundhedsforvaltningens udkast til svar til Indenrigsministeriet: "Hensigten har været at forholde udvalgsmedlemmerne materialet i strid mod gældende regler."

Ændringsforslaget blev forkastet med 28 stemmer imod 19.

For stemte: F, Ø, O og L.

Imod stemte: A, V, C, B og D.

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 28 stemmer imod 19.

For stemte: A, V, C, B og D.

Imod stemte: F, Ø, O og L.

 

Bente Møller (Ø) ønskede – i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, og med tilslutning fra Marlene Krogh (F), Peter Skaarup (O) og Lars Hutters (L) – sit ændringsforslag medsendt svaret til Indenrigsministeriet.

 

Peter Skaarup (O) ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen samt medsendt svaret til Indenrigsministeriet: "DF stemmer imod kommunens besvarelse af klagen, idet vi finder, at den er fejlagtig, jf. Enhedslistens ændringsforslag og Lars Hutters´ ændringsforslag. Samtidig finder DF det fuldstændig uacceptabelt, at en henvendelse fra Indenrigsministeriet af 16. marts 2000 først besvares over et halvt år efter, nemlig her i slutningen af september måned 2000. DF mener, at Indenrigsministeriet bør forlange svar på, hvorfor Københavns Kommune sylter henvendelser fra regeringen."

 

Lars Hutters (L) ønskede - i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, og med tilslutning fra Peter Skaarup (O) - sit ændringsforslag medsendt svaret til Indenrigsministeriet.

 

 

 

=============================================================

 

Til top