Mødedato: 21.09.2000, kl. 17:30

Lokalplanen "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997

Lokalplanen "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 21. september 2000

Nr. 12 BR 387/2000. Lokalplanen "Ny Tøjhus" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997

Indstilling om, at lokalplanen "Ny Tøjhus" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 4, stk. 3, 4 og 7, samt § 5, stk. 3, 4 og 5, at det til lokalplanen "Ny Tøjhus" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer, samt at teknikinstallationer mv. arkitektonisk skal integreres i bygningskroppen indenfor de tilladte syv etager og den tilladte bygningshøjde på 27,5 m.

(Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

Mikkel Warming og Jens Kjær Christensen (begge Ø) stillede følgende ændringsforslag: "I lokalplanens § 3 – Anvendelse, skal det præciseres, at "boliger" har status som "helårsboliger".

Forvaltningen bemyndiges til at foretage konsekvensrettelser af materialet."

Ændringsforslaget blev forkastet med 33 stemmer imod 13.

For stemte: F, Ø og L.

Imod stemte: A, V, O, C, B, P og D.

 

Endvidere stillede Johannes Nymark (A) følgende ændringsforslag: "Forslaget til lokalplan vedtages under forudsætning af, at boliger i supplerende lokalplaner indenfor Ny Tøjhus fastlægges som helårsboliger.

Det forudsættes i øvrigt, at spørgsmålet om helårsboliger i lokalplanlægning afklares nærmere i forbindelse med behandlingen af det stillede forslag til beslutning herom og i sammenhæng med den forestående boligpolitiske drøftelse."

Ændringsforslaget blev godkendt med 44 stemmer imod 2.

For stemte: A, V, F, Ø, O, C, P, L og D.

Imod stemte: B.

 

Herefter blev indstillingen godkendt med 31 stemmer imod 13.

For stemte: A, V, O, C, P og D.

Imod stemte: F, Ø og L.

Undlod at stemme: B.

 

 

 

 

=============================================================

 

Til top