Princip for overtagelse af private fællesveje

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 21. september 2000

Princip for overtagelse af private fællesveje eller dele heraf til offentlig vej generelt og i kvarterløftområder

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form

Halvdelen af vejene i København er private fællesveje, og vejejerne, som er de tilgrænsende grundejere, må i et vist omfang tåle - og betale for - almenhedens brug af vejene. Denne indstilling behandler de omstændigheder, under hvilke det offentlige bør overtage private fællesveje som offentlige og konsekvenserne heraf.

Som generelt princip finder forvaltningen, at private fællesveje kun skal overtages som offentlige, hvor der efter konkret vurdering foreligger særligt tungtvejende grunde, herunder vejens betydning i lokalområdet (f.eks. kvarterløftprojekter), trafikbelastning eller busrutekørsel. For at overtage de private fællesveje vil kommunen kræve, at grundejerne istandsætter dem til niveauet for en normal privat fællesvej.

Betingelsen for overtagelse af private fællesveje i kvarterløftområder er, at den private fællesvej eller dele heraf i kvarterløftplanen skal være udpeget til offentlig plads. Der skal foreligge et projektforslag og midlerne skal være afsat i kvarterløftplanen. Kun veje, hvor de betingelser kan opfyldes, kan overtages til offentlig vej. Der overtages kun de dele af den private fællesvej, der indgår i pladsen.

Grundejerne til den private fællesvej i kvarterløft områder skal betale en overtagelsessum til kommunen for den manglende vedligeholdelse. Overtagelsessummen fastsættes af vejmyndigheden som differencen mellem vejens tilstand og en "standard privat fællesvej". Er vejen i god stand kan differencen være 0 kr. Grundejerne til en dårligt vedligeholdt privat fællesvej skal til gengæld betale, inden vejen kan overtages. De eventuelle midler, kommunen modtager i forbindelse med en overtagelse, skal gå til projektet.

Da det allerede sidste år i Borgerrepræsentationen blev besluttet (BR 271/99 den 26. juni1999) at overtage Jemtelandsgade og Bremensgade på andre vilkår end de foreslåede, anbefales det, at denne beslutning ændres, så vilkårene bliver ens i alle kvarterløftområderne. De nævnte sager er endnu ikke afsluttet og ændringen vil kunne indarbejdes i budgetterne uden konsekvenser for projekterne.

Halvdelen af Københavns vejnet på cirka 700 kilometer er privat. De private fællesveje findes særligt i de ydre byområder i parcelhuskvarterer, men der er også private fællesveje så tæt på centrum, at der er nogen offentlig færdsel på dem. For de private fællesveje gælder, at de tilstødende private grundejere skal betale for vejenes vedligeholdelse og renholdelse. Hvor der er en meget stor offentlig anvendelse af de private fællesveje, rejses spørgsmålet, om det er rimeligt, at de private grundejere skal betale for almenhedens brug, og spørgsmålet om overtagelse af vejene som offentlige kommer på tale.

Det juridiske grundlag er privatvejsloven. Privatvejsloven pålægger ikke vejmyndigheden at overtage private fællesveje som offentlige, selvom der måtte være en voldsom offentlig færdsel på de private fællesveje. Såfremt vejmyndigheden efter privatvejsloven § 44 afslår en ansøgning fra grundejerne om indførelse af forbud mod gennemkørende færdsel på en privat fællesvej, og denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen, må vejmyndigheden afholde en hertil svarende del af udgifterne ved den private fællesvejs vedligeholdelse og istandsættelse. Det fremgår af privatvejsloven § 58 stk. 2.

Privatvejsloven udstrækker ikke vejmyndighedens økonomiske forpligtelser længere, end at der skal ydes driftsbidrag under omtalte særlige omstændigheder.

De private grundejere er ofte interesseret i at lade deres vej overtage som offentlig, fordi alle fremtidige omkostninger til vedligeholdelse og istandsættelse så ligger hos det offentlige.

På den anden side er kommunen interesseret i at spare omkostninger ved vejnettet og at opretholde veje som private fællesveje, idet de private fællesveje i praksis virker helt som offentlige veje, og vejmyndigheden kan påbyde grundejerne at holde deres vej i en god stand. Fra kommunal side er der således en udvikling i retning af at holde fast ved private fællesveje og sørge for, at i hvert fald nye parcelhus områder har private fællesveje.

Borgerrepræsentationen har tidligere tilkendegivet, at man har til hensigt at overtage private fællesveje som offentlige, hvor der kører bus i rute, men der er veje, hvor der kører bus i rute, hvor der i virkeligheden er en ganske beskeden trafik, ligesom busruterne fra tid til anden lægges om som følge af ændrede trafikmønstre. Nævnes kan Holmen og antagelig også den kommende bydel Ørestaden. Derfor finder forvaltningen, at kriteriet med bus i rute skal forlades og erstattes af en konkret vurdering, hvor spørgsmålet om busrutedrift vil være et element på lige fod med omstændigheder som trafikbelastningen og vejens betydning i trafiknettet. I alle tilfælde skal spørgsmålet forelægges til politisk stillingtagen.

Forvaltningen finder, at private fællesveje kun skal overtages som offentlige, hvor der efter konkret vurdering foreligger særligt tungtvejende grunde, herunder vejens betydning i lokalområdet, i trafiknettet som helhed, trafikbelastning og busrutekørsel. Samtidig skal det være i det offentliges interesse at overtage vejen.

Forvaltningen finder, at der fortsat skal ydes kommunal tilskud til drift og vedligehold af private fællesveje, da indgåede aftaler skal respekteres, men om muligt skal kommunens økonomiske engagement begrænses.

Kvarterløftprojekterne vil give en meget væsentlig offentlig brug af visse private fællesvejarealer, herunder særligt pladserne. Derfor indstilles et princip i forlængelse af ovenstående, hvorefter private fællesvejarealer eller dele heraf kan overtages som offentlig vej. Det vil samtidig være rimeligt, fordi visse ombygninger giver væsentlig større drift- og vedligeholdelsesomkostninger, og med princippet sikres en gennemførelse af de i Borgerrepræsentationen vedtagne kvarterløftplaner.

Københavns Kommune har i øjeblikket tre kvarterløftområder: Kongens Enghave, Holmbladsgade og Nordvest "Femkanten".

For alle tre områder er der udarbejdet kvarterløftplaner, der er godkendt i Borgerrepræsentationen. Planerne anviser bl.a. mulige steder for fysisk kvarterløft. Lokalt er projekterne efterfølgende prioriteret, og Bygge- og Teknikforvaltningen har i samarbejde med de lokale kvarterløft sekretariater, borgerne og eksterne rådgivere udviklet projekter for de prioriterede steder.

Hverken i kvarterløftplanerne eller i prioriteringen er der skelnet til ejerforholdene. Det væsentligste har været at gennemføre de projekter, der vurderes at give det største løft til kvarteret. Kvarterløftplanerne indeholder derfor flere projekter, hvor der arbejdes på både private fællesveje og offentlige veje.

Grundejerne til de private fællesveje er generelt meget positive overfor de foreslåede ændringer, men de kan ikke bære de væsentligt øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Begrundelsen er, at projekterne ændrer vejene til pladser med større offentlig brug, og at materialevalget øger drifts- og vedligeholdsomkostningerne væsentligt.

Kommunen kan ikke, som f.eks. i gårdsaneringer under byfornyelsen, gennemtvinge de foreslåede ændringer eller tvinge en enkelt grundejer, der ikke ønsker at deltage. Kun ved en attraktiv overtagelsesordning, hvor kommunen overtager de dele af den private fællesvej, der indgår i projekterne, kan kommunen derfor få realiseret de ønskede kvarterløftprojekter.

Forvaltningen mener ikke, at vejejerskel skal hindre de vedtagne ønsker om et samlet kvarterløft. Derfor finder forvaltningen det forsvarligt, at kommunen via et særligt kvarterløft princip sikrer projekterne og kvarterløftideen. Det er samtidig væsentligt at begrænse mængden af veje til overtagelse pga. den økonomiske forpligtigelse, kommunen påtager sig. Tilbuddet skal derfor kun gælde for de private fællesveje eller dele heraf, der i kvarterløftplanen er udpeget til nye offentlige pladser.

Der kan gennemføres projekter i kvarterløft regi på private fællesveje, uden at der sker en overtagelse af de private fællesveje. Dette sker f.eks. med "sikre skolevejs projekter", hvor kvarterløftet betaler for anlæggelse, mens grundejerne betaler for den fremtidige drift. Oftest vil de projekter ikke betyde væsentligt øgede driftsomkostninger. De fremtidige omkostninger er det element, der i forbindelse med pladsdannelserne afholder grundejerne for at indgå i projekterne

I kvarterløft Holmbladsgade har kommunen i 1999 vedtaget at overtage Jemtelandsgade og dele af Bremensgade imod et beløb på 250.000 kr. pr. vejdel. Erfaringerne fra disse projekter viser, at det krævede beløb gør det meget vanskeligt at opnå accept blandt grundejerne. Det er således efter ¾ år kun lykkedes at få en aftale for Bremensgade, mens det stadig er usikkert, om der kan opnås en aftale for Jemtelandsgade. Det væsentligste problem har været beløbets størrelse og at grundejerne ikke har kunnet forholde sig til, om beløbet var rimeligt set i forhold til deres tidligere udgifter til vejen og deres forventninger til fremtidige udgifter.

I kvarterløft Kongens Enghave afventer projekt "Den Grønne Nerve" (et vejsanerings- og pladsprojekt), fordi pladserne delvist ligger på privat fællesvej. Grundejerne vil ikke påtage sig udgifterne til drifts- og vedligeholdelse, men er positive i forhold til en overtagelse på de i denne indstilling nævnte vilkår.

Det er forvaltningens vurdering, at ejerforholdene i flere centrale kvarterløft projekter er årsag til store forsinkelser, som i værste fald betyder, at projekterne må opgives på grund af kvarterløftprojekternes tidshorisont.

Der er planer om overtagelse af dele af Rubinsteinsvej og Gustav Bangs Gade i kvarterløft Kongens Enghave (forventes indstillet til Bygge- og Teknikudvalget i september 2000). Der foreligger endnu ikke konkrete planer om overtagelse i kvarterløft Femkanten, men det vil i givet fald dreje sig om dele af Møntmester Plads og Smedetoften.

Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt at fastholde overtagelsesvilkårene for Bremensgade og Jemtelandsgade, hvis Borgerrepræsentationen beslutter at overtage andre private fællesveje i kvarterløft områder ud fra andre principper. Det begrundes med, at sagerne ikke er afsluttede og for Jemtelandsgade, at overtagelsen end ikke er tiltrådt af ejerne. Da det samtidig er muligt at ændre beslutningen uden at ændre på projekterne og uden omkostninger for kommunen, finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget kan anbefale, at Borgerrepræsentationens beslutning den 26. juni1999 (BR 271/99) ændres.

I kvarterløft principperne er overtagelsesbetingelserne fastlagt således, at det belønner grundejere, der har vedligeholdt deres private fællesvej. De skal nemlig ikke istandsætte yderligere forinden overtagelse som offentlig vej.

På dårligt vedligeholdte private fællesveje foretages en vurdering af, hvilke arbejder der skal foretages for at føre vejen op på privat fællesvej standard. En grundejer til en dårligt vedligeholdt privat fællesvej skal efter princippet betale for den manglende vedligeholdelse. Princippet skal sikre, at grundejere, der vedligeholder deres vej, belønnes herfor. Grundejere, der ikke vedligeholder deres vej, skal ikke ved en overtagelse slippe for tidligere års forsømmelser. Det skal også sikre, at grundejerne forsat vedligeholder deres vej, i perioden fra den er udpeget til mulig offentlig plads i kvarterløft kataloget, til der foreligger et projekt.

Forvaltningen vurderer, at dette princip vil være forståeligt for grundejerne og at det vil betyde, at projekterne kan gennemføres.

I Borgerrepræsentationens beslutning den 26.juni1999 (BR 271/99) er det bestemt, at overtagelse af Bremensgade og Jemtelandsgade skal koste de private grundejere 250.000 kr. pr. vej. Vejmyndigheden har efter de nye principper vurderet Bremensgade og Jemtelandsgade, og overtagelse herefter vil for Bremensgades grundejere koste 196.250 kr. og for Jemtelandsgades grundejere 157.000 kr. (begge veje er i meget dårlig stand).

Forslaget til retningslinier for overtagelse af private fællesveje eller dele heraf i kvarterløftområder er blevet drøftet med de tre lokale kvarterløftsekretariater. Kvarterløftsekretariaterne ser forslaget som en væsentlig hjælp til at få gennemført de ønskede kvarterløft.

Overtagelsen af de private fællesveje i kvarterløftområder skal ske, når der foreligger en godkendt licitation for det konkrete projekt. Tidspunktet er valgt, så kommunen er sikker på, at der er midler til at gennemføre projektet og kommunen dermed ikke unødigt overtager private fællesveje.

Det må forventes, at der i eventuelle nye kvarterløftområder ligeledes vil være behov for overtagelse af enkelte vejstykker.

Ole Bach