Budgetaftale med Kulturministeriet om de små storbyteatre
Budgetaftale med Kulturministeriet om de små storbyteatre
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 21. september 2000
BR 366/2000
Budgetaftale med Kulturministeriet om de små storbyteatre
Godkendelse af budgetaftale med Kulturministeriet om tilskud til små storbyteatre i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2004. (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen tiltræder budgetaftalen med Kulturministeriet om tilskud til kommunens små storbyteatre i perioden 2001-2004
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at den kommunale andel af tilskuddet til små storbyteatre i perioden 2001-2004 udgør 17,4 mio. kr. (2001-niveau)
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført.
Kommunens udgifter – som følge af aftalen – forudsættes afholdt inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme."
Økonomiudvalgets beslutning den 15. august 2000
Anbefales.
Peter Skaarup tog et generelt forbehold.
RESUME
Der skal indgås ny budgetaftale mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune om tilskud til kommunens små storbyteatre for perioden 1-1-2001 til 31-12-2004.
Efter vedlagte udkast til aftale udgør Kulturministeriets andel af tilskuddet årligt 15,6 mio. kr. (2001-niveau).
Københavns Kommune skal som forudsætning for at modtage dette statstilskud i aftaleperioden yde et samlet årligt driftstilskud til kommunens små storbyteatre af minimum samme størrelse som statens tilskud.
Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at yde i alt 33 mio. kr. i tilskud pr. år (2000-niveau) til 12 små storbyteatre i kommunen. Kulturministeriets andel heraf udgør 15,6 mio. kr. Da Kulturministeriet ikke har prisfremskrevet tilskuddet fra 2000 – 2001, prisfremskrives den kommunale andel på 17,4 mio. kr heller ikke. Konsekvensen heraf bliver, at de udmeldte tilskud til teatrene ikke prisfremskrives fra 2000 til 2001.
Tilskuddet vil i aftaleperioden blive reguleret med Finansministeriets udmeldte prisindeks på tilskudsområdet første gang i 2002.
Det indstilles, at udkast til aftale samt kommunens andel af det samlede tilskud i aftaleperioden tiltrædes.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til teaterlovens § 16 b yder Staten tilskud til små storbyteatre i Københavns Kommune. Tilskuddet ydes i henhold til en 4-årig budgetaftale mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune. Den nuværende aftale udløber pr. 31. december 2000, og en ny budgetaftale skal således indgås for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2004.
Efter forhandlinger mellem forvaltningen og Kulturministeriet har Kulturministeriet udarbejdet udkast til budgetaftale for den kommende 4-årige periode, hvorefter Kulturministeriet yder 15,6 mio. kr. (2001-niveau) årligt i tilskud til kommunens små storbyteatre.
Københavns Kommune skal som forudsætning for at modtage dette statstilskud i aftaleperioden yde et samlet årligt driftstilskud til kommunens små storbyteatre af minimum samme størrelse som statens tilskud.
I forhold til det af 17.december 1999 fremsendte aftaleudkast samt de mundtlige forhandlinger, som forvaltningen har ført med Kulturministeriet, har ministeriet valgt ikke at prisfremskrive Kulturministeriets andel af tilskuddet fra 2000 – 2001 i det fremsendte udkast til budgetaftale.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet d. 4. maj 2000 at yde i alt 33 mio. kr. i tilskud pr. år (2000-niveau) til 12 små storbyteatre i kommunen. Kulturministeriets andel heraf udgør 15,6 mio. kr. Da Kulturministeriet ikke har prisfremskrevet tilskuddet fra 2000 – 2001, prisfremskrives den kommunale andel på 17,4 mio. kr. heller ikke. Konsekvensen heraf bliver, at de udmeldte tilskud til teatrene ikke prisfremskrives fra 2000 til 2001.
På Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til budget 2001 er optaget 33.400.200 kr. på storbyteaterkontoen. Der resterer herefter et udisponeret beløb på 0,4 mio. kr. på budgettet, som vil blive udmøntet af Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af konkrete ansøgninger i løbet af året.
Tilskuddet vil i aftaleperioden blive reguleret med Finansministeriets udmeldte prisindeks på tilskudsområdet første gang i 2002.
Da kommunen ved underskrivelse af aftalen forpligter sig til at yde tilskud i 4 år, skal aftalen samt kommunens tilskud i aftaleperioden forelægges Borgerrepræsentationen til godkendelse.
Det indstilles, at aftalen og kommunens tilskud i aftaleperioden tiltrædes.
ØKONOMI
Tilskuddet fra Kulturministeriet og den kommunale andel indarbejdes i udvalgets budgetforslag 2001-2004 på Konto 3.62.1 Teatre (små storbyteatre)
BILAG
1. Udkast til budgetaftale mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune
Ida Munk
/ Mikael Keller-Hansen