Mødedato: 21.09.2000, kl. 17:30

Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 21. september 2000

 

BR 367/2000

Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

Godkendelse af Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999.

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at Øresundskomiteens årsberetning og regnskab 1999 godkendes.

Økonomiudvalgets beslutning den 15. august 2000

Anbefales.

 

 

RESUME

Øresundskomiteen godkendte på sit møde den 9. marts 1999 årsberetning og regnskab 1999 med henblik på endelig godkendelse i medlemsorganisationerne.

Med henvisning til Øresundskomiteens vedtægter § 9 stk. 2, har Øresundskomiteens Sekretariat med brev af 5. juli 2000 fremsendt regnskabet til godkendelse hos medlemsorganisationerne.

Regnskabet viser et resultat på 345.964 kr. som forslås overført til komiteens egenkapital, som herefter udgør 1.807.886,- kr.


Revisor har i revisionspåtegningen tilkendegivet, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultat.


Året 1999 har været præget af udvidelsen af Øresundskomiteen med Vestsjællands, Storstrøms- og Bornholms Amter med tilsammen 500.000 indbyggere og flytningen fra lokalerne i Holbergsgade til Øresundshuset på Gammel Kongevej 1, hvor også Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Medicon Valley Academy har til huse.

I 1999 afsluttedes INTERREG IIA programmet samtidig med at arbejdet for et nyt INTERREG III program for perioden 2000-2006 blev iværksat.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavns Kommune er medlem af Øresundskomiteen i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 28. september 1992 (B.F. 1992, s. 2679).

De øvrige deltagere i samarbejdet er Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Region Skåne, Malmö Stad, Helsingborgs Stad, Lunds kommun, Landskrona kommun samt regeringsrepræsentanter fra både den danske og svenske regering. Øresundskomiteen blev den 1. juli 1999 udvidet med , Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt. Borgerrepræsentationen tiltrådte som konsekvens heraf på mødet den 16. juni 1999 (BR 269/99) en ændring af Øresundskomiteens vedtægter.

Øresundskomiteen har til formål at styrke og synliggøre Øresundsregionens rolle i såvel national som international henseende og bidrage til at give regionens indbyggere øgede valgmuligheder. Øresundskomiteen har igangsat en række samarbejdsaktiviteter der sigter mod at skabe netværk på tværs af Øresund, fjerne barrierer for et sammenhængende bolig-, uddannelses- og arbejdsmarked på tværs af Øresund og markedsføre Øresundsregionen. Nedenfor er en række aktiviteter beskrevet kortfattet.

Miljøområdet

Indsatsen har i 1999 været koncentreret om forberedelsen af et større benchmarking-projekt der kulminerede med et seminar med deltagelse af Europakomissionen, Det Europæiske Miljøagentur samt en række andre storbyregioner. Resultaterne af arbejdet forventes præsenteret for den danske og svenske regering i år 2000.

Modelregion Øresund

Øresundsregionen er af Europakomissionen udpeget til modelregion for øget beskæftigelse. Hovedelementet i Modelregion Øresund er en beskæftigelsespagt mellem Øresundskomiteen og Øresundsregionens Arbejdsmarkeds Råd (ØAR). I 1999 er der afholdt en dialogkonference, ligesom Øresundsregionen blev præsenteret på "Employment Week" i Bruxelles, en beskæftigelsesmesse der løber af stablen hvert år.

Kollektiv trafik

Indsatsen har i 1999 været præget af arbejdet med at sikre de lavest mulige takster for passage af broen, for derigennem at styrke integrationen. Herudover har komiteen gjort en særlig indsats overfor unge og ældre.

Øresundskomiteen rettede i 1999 henvendelse til den danske og svenske regering, med opfordring til at sikre studerende billig transport på tværs af Øresund. Den danske regering har besluttet at give rabat til danske studenter der studerer i Sverige.

Sideløbende hermed har Øresundskomiteen initieret en arbejdsgruppe, der skal se på ældre og handicappedes behov, når de skal rejse over sundet.

Markedsføring

"The Birth of a Region" projektet blev afsluttet i 1999 med præsentation af en brand book som Øresundskomiteen godkendte i december. Det indebærer, at Øresundsregionen markedsføres under betegnelsen "Øresund", der er besluttet logo og logotyper, ligesom der er fastlagt en række centrale budskaber der kan indgå i markedsføringen af regionen.

Arbejdet er videreført i 2000 indenfor rammerne af Øresund Identity Network (ØIN) med et budget på 10 mill. kr. finansieret ligeligt af Hovedstadsregionen, Region Skåne samt den danske og svenske regering.

Kultur

I 1999 blev hjemmesiden www.kultur-oresund.net sat i drift. Hjemmesiden indeholder en fælles kulturkalender hvor mere end 3.000 kulturbegivenheder er samlet. Hjemmesiden besøges ugentligt af godt 13.000 besøgende, 2/3 svenske og 1/3 danske.

Øresundskomiteen har endvidere udgivet rapporten "Mötesplats Öresund" hvori der redegøres for en række af de kulturprojekter der er igangsat under INTERREG IIA programmet.

Øresundstinget

Den 3. november 1999 var Øresundskomiteen vært ved det tredje Øresundsting, med "Regional Identitet" som det overordnede tema. Øresundstinget, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, havde mere end 250 deltagere. Det fjerde Øresundsting holdes den 3. november 2000 under temaet "Øresundsregionen set udefra".

Interreg IIA

INTERREG IIA programmet blev afsluttet i 1999 og mere end 1.000 organisationer har deltaget i mere end 140 projekter. I 1999 blev iværksat 57 projekter.

I år 2000 skal Øresundskomiteen indsende ansøgning om et INTERREG III program for Øresundsregionen med tilhørende handlingsprogram.

STRING

I 1999 igangsattes "STRING"-projektet med støtte fra INTERREG IIC, med deltagelse af Malmø, København, Storstrøms Amt, Slesvig-Holsten og Hamborg. Projektet skal kortlægge muligheder og udfordringer indenfor økonomi, miljø og fysisk planlægning i STRING-korridoren, hvor mulighederne for etablering af en fast Fehmarn Bælt forbindelse kortlægges af den danske og tyske regering.

Projektet skal bl.a. belyse konsekvenserne for Øresundsregionen af en fast forbindelse over Fehmarn Bælt.

Øresundskomiteen har i 1999 opfordret den danske regering til at støtte en fast forbindelse over Fehmarn Bælt.

-

Øresundskomiteen havde i 1999 et resultat på 345.964,- kr. Beløbet tilbageføres ikke til bidragsyderne, med anvendes til at forhøje komiteens egenkapital, der ved udgangen af 1999 udgør 1.807.886,- kr.

Bidraget til Øresundskomiteen udgjorde i 1999 1,50 DKK pr. indbygger. Bidraget for 2000 udgør ligeledes 1,50 DKK pr. indbygger den 1. januar 2000 svarende til et bidrag fra Københavns Kommune på 811.373,50 DKK. incl. regulering der er optaget under Økonomiforvaltningen, konto 6.63.1

Høring

-

BILAG VEDLAGT

Øresundskomiteens Årsberetning sendes til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen og er tillige tilgængelig på Øresundskomiteens hjemmeside www.oresundskomiteen.dk.

Bjarne Winge

/ Paul Sax Møller

 

Til top