Mødedato: 21.09.2000, kl. 17:31

Tilpasning af plejeboligkapaciteten i 2001

Tilpasning af plejeboligkapaciteten i 2001

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 21. september 2000

 

BR 398/2000

Tilpasning af plejeboligkapaciteten i 2001

Forslag til beslutning om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler følgende forslag vedrørende tilpasning af plejeboligkapaciteten i 2001

(Stillet af Peter Martinussen, A):

INDSTILLING

"I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget 2000 blev der indgået aftale om, at der på baggrund af de seneste og kommende års fald i antallet af ældre i Københavns Kommune er behov for en reduktion i antallet af plejeboliger. Antallet af plejeboliger skal som følge heraf reduceres med 370 boliger i 2001, 250 i 2002 samt 230 i 2003. Sundhedsforvaltningen skal udarbejde en handle- og tidsplan for de kommende 10 år med forslag til ombygning, lukning eller alternativ anvendelse af plejehjemmene.

Som et led i udmøntningen af aftalen vedtog Borgerrepræsentationen på mødet den 14. juni 2000, at der 1. kvartal 2001 lukkes i alt 251 plejeboliger på Granbo, Lillehjemmet, Borgervænget og dele af Røde Kors Hjemmet.

Med henblik på at gennemføre den aftalte lukning af i alt 370 boliger i 2001 lukkes herudover 2 plejehjem i 2001, nemlig St. Tuborghjemmet med 80 boliger pr. 1. april 2001 og Margrethehjemmet i Valby med 33 boliger pr. 1. juli 2001. Samlet vil der således blive lukket 364 boliger i 2001.

Det forudsættes at Bystævneparkens øvrige plejeboliger ikke vil indgå i forhandlingerne om lukning af de resterende 486 pladser.

Ændringerne i plejeboligkapaciteten i 2001 fremgår af bilag 1."

 

Motivering:

"Følgende partier har bedt mig om at rejse sagen i Sundheds- og Omsorgsudvalget: V, C, B, D og A med henblik på behandling og fremsendelse af sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Der henvises til Sundhedsforvaltningen sagsfremstilling om 10 års-plan på ældreområdet (Tilpasning af plejeboligkapaciteten), herunder beskrivelse af og forslag til lukning af plejehjemmene St. Tuborghjemmet og Margrethehjemmet (SOU 147/2000 J.nr. 67/99)."

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. september 2000:

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2000:

Til top