Hovedstadens Beredskabs brug af repo-forretninger og ændring i beredskabspolitik

Indstilling

Indstilling om,

1. at det godkendes, at Hovedstadens Beredskab I/S kan foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår af 2022,
2. at det godkendes, at beredskabspolitik for kommunerne i Hovedstadens Beredskab I/S ændres, så sårbarhedsanalyse ikke skal udarbejdes årligt, men kun én gang i løbet af den kommunale valgperiode, og i øvrigt som beskrevet i indstillingen.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte på deres møde den 2. marts 2017, som dagordenspunkt 2, at Hovedstadens Beredskab I/S som led i selskabets finansielle styringspolitik, jf. bilag 1, kan foretage repo-forretninger indtil udgangen af 1. halvår 2018. 

Selskabets bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 25. april 2018 godkendt at forlænge Hovedstadens Beredskabs mulighed for at foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår 2022. I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse anses en repo-forretning som et kortfristet lån, hvorfor bestyrelsens beslutning om brug af repo-forretninger i medfør af § 8, stk. 1, i selskabets vedtægter skal forelægges til godkendelse i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, herunder Borgerrepræsentationen.

På mødet den 17. marts 2016 godkendte Borgerrepræsentationen som dagsordenspunkt 7 beredskabspolitik for kommunerne i Hovedstadens Beredskab I/S.  Selskabets bestyrelse har den 25. april 2018 vedtaget ændring i beredskabspolitikken i relation til termin for udarbejdelse af sårbarhedsanalyse mv., som derfor skal godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, herunder Borgerrepræsentationen.

Løsning

Repo-forretninger

Repo-forretninger anvendes som finansielt styringsinstrument af Københavns Kommune, ligesom der i Frederiksberg og Albertslund kommuner er mulighed herfor.

En repo-forretning er et spotsalg af et værdipapir (f.eks. en obligation) og et samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning er således et kortfristet lån, hvor der tilvejebringes likviditet på bedst mulige vilkår via et værdipapir, jf. bilag 2.

Hovedstadens Beredskab I/S har fra maj 2017 til årets udgang løbende anvendt repo-faciliteten med henblik på at optimere sin likviditetsstyring. Resultatet af likviditetsoptimering for perioden udgør et samlet afkast på ca. 375.000 kr. Derudover har obligationsanskaffelsen kombineret med repo-forretninger sparet Hovedstadens Beredskab for negativ rente svarende til ca. 300.000 kr. på pengemarkedskontoen.

Nordea har som bank for Hovedstadens Beredskab I/S over for selskabet skriftligt bekræftet, at Nordea har godkendt Hovedstadens Beredskab I/S som professionel modpart, hvorfor selskabet fortsat kan indgå repo-forretninger efter EU’s MiDFID II direktiv, der trådte i kraft den 3. januar 2018. Nordea har således vurderet, at selskabet opfylder 2 ud af 3 kriterier (nr. 2 og 3) i henhold til investorbeskyttelsesbekendtgørelsens bilag 1, afsnit b.

Ud fra en forventning om fortsat negativ rente i Danmark har selskabets bestyrelse derfor godkendt, at Hovedstadens Beredskab I/S kan fortsætte med at foretage repo-forretninger i den kommende 4 års periode.

Med nærværende indstilling indstilles det godkendt, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår af 2022.

Beredskabspolitik

Beredskabspolitikken for kommunerne i Hovedstadens Beredskab I/S sætter de overordnede rammer for hele det planlægnings- og krisestyringsmæssige set-up i forhold til fortsat drift efter en hændelse i en eller flere af kommunerne.

Beredskabspolitikken er således rammesættende for de enkelte ejerkommuners Plan for fortsat drift/Beredskabsplan i henhold til beredskabslovens § 25.

Beredskabspolitikken blev godkendt af bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab den 13. januar 2016 og efterfølgende af kommunalbestyrelserne.

I forbindelse med udarbejdelse af sårbarhedsanalyse for 2018 har ejerkommunerne overfor selskabet ytret ønske om, at fremtidige analyser ikke udarbejdes hvert år, dels fordi arbejdet er meget omfattende, dels for at kunne prioritere ressourcerne til at arbejde med implementeringen af handleplanerne. I stedet for er det foreslået, at sårbarhedsanalysen udarbejdes mindst én gang i hver valgperiode eller oftere, såfremt der er forhold, der taler herfor - f.eks. i forlængelse af arbejdet med Plan for fortsat drift.

Desuden foreslås foretaget en præciserende/redaktionel ændring, idet formuleringer vedrørende "sårbarheds- og risikoanalyse" er ændret til kun at være "sårbarhedsanalyse".

De foreslåede ændringer i beredskabspolitikken er indarbejdet i den som bilag 3 vedlagte beredskabspolitik for kommunerne i Hovedstadens Beredskab I/S, som er vedtaget af selskabets bestyrelse den 25. april 2018 og herved indstilles godkendt af Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Københavns Kommune.

Som også gældende for kommunale kassekreditter belaster repo-forretninger i henhold til den kommunale lånebekendtgørelse ikke den kommunale låneramme, idet omfanget heraf maksimalt må udgøre 125 kr. pr. indbygger. På grundlag af et samlet befolkningstal i de 8 ejerkommuner på ca. 900.000 indbyggere svarer dette maksimum til ca. 110 mio. kr.

Videre proces

Hovedstadens Beredskab vil kunne gøre brug af repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår 2022, når dette som forudsat er godkendt i samtlige ejerkommuner inden udgangen af 1. halvår 2018.

Borgerrepræsentationen vil inden udgangen af 1. halvår 2022 blive forelagt indstilling om godkendelse af selskabets brug af repo-forretninger for den følgende 4 års periode.