Forespørgsel til Teknik- og Miljøborgmesteren om censureret rapport

1. hvordan borgmesteren vil undersøge, at der ikke er andre områder, hvor man forsøger at dække over uheldige resultater? 
2. hvilke tiltag borgmesteren vil iværksætte for at undgå lignende sager fremadrettet? 
3. om borgmesteren mener, at udvalget fortsat kan have tillid til forvaltningen? 
4. hvad borgmesteren agter at gøre i den konkrete sag, herunder hvilke konsekvenser borgmesteren vil drage af, at medarbejdere i forvaltningen har tilbageholdt væsentlige oplysninger?
5. hvordan borgmesteren synes styregruppen har levet op til det af Borgerrepræsentationen d. 22. juni 2016 vedtagne Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene, særligt kodekset om sandhed?

6. om borgmesteren finder det økonomisk ansvarligt at bruge skatteydernes penge på at hyre Epinion, når Teknik- og Miljøforvaltningen alligevel ikke følger Epinions anbefalinger, jfr. BT d. 11/6-2018?

(Stillet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance)

Motivation

BT bragte d. 10. og 11. juni 2018 artiklerne ” AFSLØRING: Slettede dårlige resultater i undersøgelse” og ”Det er ekstremt kritisabelt” (Se bilag 1 og 2). I artiklerne beskyldes Teknik-og Miljøforvaltningen for at have fjernet oplysninger i en opfølgende undersøgelse om kundetilfredsheden i Center for Bygninger og Byens Udvikling inden undersøgelsen blev fremlagt for politikerne. Oplysningerne omhandlede brugernes opfattelse af medarbejdernes kompetencer.

BT citerer professor i forvaltningsret Steen Bønsing for at ”kommunen har handlet i strid med sandhedspligten, der siger, at offentlig ansatte ikke må give urigtige oplysninger eller lave væsentlige fortielser”. 

Teknik- og Miljøudvalget har fra forvaltningen modtaget et notat med bemærkninger om BTs interesse for kundeundersøgelsen i Center for Bygninger. Af notatet fremgår det, at Teknik-og Miljøforvaltningen er af den overbevisning, at BT fremsætter forkerte påstande. Herudover kalder forvaltningen det for ”sædvanlig praksis, at en endelig afrapportering bliver til i dialog”. Dialogen synes dog at være sparsom, idet Epinion, som foretog kundeundersøgelsen, i artiklen angives at have protesteret mod de udtagne dele gentagne gange.

Forudsætningen for enhver beslutning vi politikere skal tage er, at vi kan stole 100 pct. på de oplysninger, som forvaltningen lægger frem.

Derfor er dette forløb kritisk, da vi som politikere mødes af helt modstridende udlægninger af forløbet, og derfor er frataget forudsætningen for at kunne træffe sagligt funderede beslutninger. Denne historie skaber tvivl om, hvorvidt forvaltningen generelt lever op til kravet om sandhedspligt, og det er derfor vigtigt, at sagen afklares fuldstændigt.