Mødedato: 21.06.2018, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Øgede udgifter til skybrudssikring af håndboldhallen i Ryparkens idrætsanlæg

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til finansieringen af øgede udgifter til skybrudssikring af håndboldhallen i Ryparkens idrætsanlæg.

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at det godkendes, at der afsættes et rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. til de øgede udgifter til skybrudssikringen, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet,
  2. at det godkendes, at der optages byggelån for 8,8 mio. kr. til finansiering af ovenstående rådighedsbeløb, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet,
  3. at det godkendes, at der gives en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. til de øgede udgifter til skybrudssikringen, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
  4. at det godkendes, at projektet får en ny ibrugtagningsdato fra februar 2018 til september 2018.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 21. september 2017 projektet "Skybrudssikring af håndboldhallen i Ryparkens idrætsanlæg, se bilag 1.

Projektet var forventet færdig i februar 2018, men er blevet forsinket og forventes nu færdigt i september 2018.

Forsinkelsen skyldes primært at entreprenøren på projektet ikke var i stand til at udføre de planlagte anlægsarbejder. Dette har betydet, at der skulle afholdes syn og skønsforretning og laves nyt udbud på opgaven, før arbejdet kunne genoptages.

Projektet var sat til at koste 7,1 mio. kr. Projektet kommer nu til at koste 15,9 mio. kr. og er dermed blevet 8,8 mio. kr. dyrere. En stor del af de øgede udgifter skyldes at rådgiveren på sagen havde glemt udgifter til grundvandssænkning i det oprindelige projekt. Derudover forventes der øgede udgifter til rådgivere til kontrol af den oprindelige entreprenør, undersøgelse af allerede udført arbejde, opretning af tidligere udført arbejde, omlægning af ledninger og nyt udbud.

Løsning

Projektet færdiggøres med en ny entreprenør, der i sammenarbejde med rådgiver kontrollerer alt udført arbejde af tidligere entreprenør og færdiggør de resterende anlægsarbejder.

Økonomi

Københavns Ejendomme & Indkøb har indgået en medfinansieringsaftale med HOFOR om projektet. HOFOR dækker også de øgede udgifter i projektet, undtagen Københavns Ejendomme & Indkøbs udgifter til advokater, rådgivning og syn og skønsforretning anslået til ca. 0,8 mio. kr. Disse udgifter bliver afholdt indenfor Københavns Ejendomme & Indkøbs ramme.

Alle øvrige udgifter bliver dækket af HOFOR. HOFOR betaler udgifterne til Københavns Kommune over 10 år.

Det er godkendt af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, at HOFOR medfinansierer projektet.

De bevillingsmæssige konsekvenser ses i nedenstående tabel.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser.

At-punkt Udvalg Bevilling Funktion Indtægt (I) / Beløb i 1.000 kr.* Varig?
(nr. og navn) Udgift (U) (2018 pl) ja/nej
2018
1 ØU 3172 - KEID, grundbudget til vedligeholdelse, anlæg 1.35.46.3 U 8.815 nej
1 ØU Finansposter 8.50.50.5 I -8.815 nej
I alt - - - - 0 -

ØU = Økonomiudvalget

Projektets projektdefinition i Kvantum er XA-5175000104.

 

Tabel 2. Anlægsbevilling - frigivelse af anlægsmidler 

Udvalg Aktivitet/ Bevilling Funktion Beløb i 1.000 kr.
projekt (nr. og navn) ( 2018 pl)
I året 2018
ØU Skybrudssikring 3172 - KEID, grundbudget til vedligeholdelse, anlæg 1.35.46.3 8.815

KEID = Københavns Ejendomme og Indkøb.

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr. 2018 I alt
(2018 pl)
Ekstern rådgivning 800 800
Interne udgifter 315 315
Anlæg af projektet 7.700 7.700
I alt 8.815 8.815

 

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes forventes projektet færdig september 2018. 

 

Peter Stensgaard Mørch                          /Søren Tegen Pedersen

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at der afsættes et rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. til de øgede udgifter til skybrudssikringen, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet,
  2. at det godkendes, at der optages byggelån for 8,8 mio. kr. til finansiering af ovenstående rådighedsbeløb, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet,
  3. at det godkendes, at der gives en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. til de øgede udgifter til skybrudssikringen, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet,
  4. at det godkendes, at projektet får en ny ibrugtagningsdato fra februar 2018 til september 2018.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. juni 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. juni 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top