Mødedato: 21.06.2018, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

Se alle bilag
.....

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. juni 2018

 

Fraværende med afbud:
Kasandra Behrendt-Eriksen, A, (sygdom)
Simon Strange, A, (sygdom)

 

Fraværende uden afbud:

Ingen.

 

Karina Sønderfort ankom kl. 16:07 under behandlingen af punkt 4 ”Task Force anbefalinger og status på mål i Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik 2015-2020”.

Zenia Nørregaard (Ø) ankom kl. 16:45 under behandlingen af tillægsdagsorden, punkt 1, ”Opfølgning på aftale mellem interessent-kommunerne i I/S Amager Ressourcecenter om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning”.

Heidi Wang (I) ankom kl. 16:45 under behandlingen af tillægsdagsorden, punkt 1 ”Opfølgning på aftale mellem interessent-kommunerne i I/S Amager Ressourcecenter om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning”.

 

Stedfortræder:

Der forelå anmodning fra Socialdemokratiet om, at Julie Frølich (A) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Kasandra Behrendt-Eriksen (A), og at Karina Sønderfort (A) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Simon Strange (A).

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortrædere var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.

 

Dagsordenen:

Der blev torsdag den 21. juni 2018 udsendt 3 sager til behandling uden for dagsorden vedrørende indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg.

Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsorden”.

Der blev tirsdag den 19. juni 2018 udsendt en tillægsdagsorden med en indstilling vedrørende ”Opfølgning på aftale mellem interessent-kommunerne i I/S Amager Ressourcecenter om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning.”

Borgerrepræsentationen besluttede, at behandle sagen efter den udsendte dagsordens punkt 16 (Forslag til lokalplan ”Peter Rørdams Vej”, Bispebjerg).

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Mødet sluttede kl. 21.10.

Til top